Kronik i Aarhus Stiftstidende den 29. september 2013. 

Forskellige befolkningsgrupper bruger ikke deres demokratiske ret til at stemme. Netop nu går landet i valgkamp på flere områder. De vigtige valg er ’Valg til Aarhus Byråd’ og ’Valg til regionsrådet i Region Midtjylland’ den 19. november 2013. – Men før disse valg er der valg til ’Brugerrådene’ på de knap 40 lokalcentre tirsdag den 5. november 2013. – Valgfesten starter med ’Valg til Ældrerådet i Aarhus Kommune’ i perioden 8. oktober til 25. oktober 2013. Til alle disse valg er det vigtigt, at vi får en højere stemmeprocent end tidligere. Til de vigtige valg til Aarhus Byråd og Region Midtjylland vil man gerne hæve stemmeprocenten fra godt 60 til 70 procent.

Fire grupper skal mobiliseres

Det viser sig, at der er fire kategorier, som især skal mobiliseres. Det er ’Unge borgere op til 25 år’, ’Borgere af anden etnisk herkomst’, ’Borgere i aldersklassen 40 til 49 år’ og ’Borgere der skal have en særlig hånd’.

Både ’Integrationsrådet’ og ’Aarhus Ungdoms Fællesråd’ planlægger initiativer flere steder i Aarhus Kommune. Det er virkelig vigtigt at få analyseret grundene til den svage valgdeltagelse fra flere befolkningsgrupper. Således deltager vi i en lokal gruppe, der specielt tager sig af borgere, der skal have en særlig hånd. – Nærmere betegnet ønsker vi at motivere Aarhus Kommunes socialt udsatte borgere til at stemme.

Stemmer på kanten

Vor gruppe er en del af det landsdækkende samarbejde, som hedder ’Stemmer på Kanten’. Det er et projekt, hvor frivillige borgere med kontakt til de socialt udsatte borgere går ud og motiverer disse medborgere til at bruge deres stemme. ’Stemmer på Kantens’ ambassadører vil bl.a. besøge væresteder, jobcentre, værtshuse og institutioner for at agitere for vigtigheden af at afgive sin stemme. Man vil også stemme dørklokker i boligområder med mange socialt udsatte borgere. Man vil besøge politiske partier for at klæde politikerne på med et principprogram, der forklarer om de socialt udsatte borgeres problemer. Så er det op til politikerne, om de vil lytte og gøre sig attraktive til at modtage stemmer fra denne befolkningsgruppe.

’Stemmer på Kanten’ vil tegne et billede af, hvilke udfordringer de socialt udsatte borgere har i hverdagen, og hvilke forandringer der skal til for at gøre det hele bare lidt bedre. Vi vil gerne vise politikerne, at denne gruppe virkelig har meninger, og at de har et budskab til den politiske dagsorden. ’Stemmer på Kanten’ er en upolitisk frivillig forening, der kæmper for de socialt udsatte medborgeres indflydelse.

Få på kontanthjælp stemmer

Vi ved at kun hver tredje kontanthjælpsmodtager stemmer i dag. Det giver et demokratisk underskud i samfundsudviklingen, og det har den konsekvens, at politikerne retter deres opmærksomhed mod andre mere aktive og ressource stærke vælgergrupper. Det giver let en underprioriteret indsats overfor dem, der er havnet på samfundets skyggeside. Således er sigtet at mobilisere de socialt udsatte i forbindelse med vore valg i oktober og november 2013. De socialt udsatte borgere har et underskud af styrke, så en valghandling synes uoverkommelig, samtidig med at de finder de politiske budskaber irrelevante og nytteløst uinteressante.

Historisk kampagne

Kampagnen er historisk, idet noget lignende endnu ikke har fundet sted i Danmark og i Aarhus. Vi værner meget om, at det er en upolitisk kampagne, for hvad den enkelte borger stemmer, er for os ligegyldigt, blot borgeren vælger at stemme. – Derfor, hvis man er politisk aktiv, så kan man ikke deltage i projektet. – Således er vor store opgave at udarbejde en offentlig tilgængelig drejebog med tips til, hvordan kandidaten i sin egen valgkamp kan nå denne vælgergruppe.

Vi har også aktiveret kendte kunstnere og skuespillere til at råbe de socialt udsatte borgere og deres støttepersoner op. Vi ved at socialt udsatte borgere har en gruppe af støttepersoner omkring sig.

Ensomme i sindet

Vi ved, at socialt udsatte borgere meget ofte er ensomme i sindet og derfor psykisk følsomme, og at kæledyr også spiller en stor rolle i deres hverdag. Derfor er det vigtigt, at skabe et aktivt nærmiljø omkring særlige grupper af hjemløse i varmestuer og suppekøkkener, således at også den gruppe af borgere ser et formål i at stemme til valgene. Vi kan også se at forholdene er meget forskellige fra kommune til kommune.

Vi ønsker, at kampagnen skal være med til at forandre, således at mange flere socialt udsatte ser et formål med at stemme til valgene. Der vil blive igangsat en upolitisk valgkamp med det ene formål, at få flere socialt udsatte borgere til møde op og afgive deres stemme på valgdagene. Der vil henvises til fællesture til valgstederne og der vil blive etableret folkekøkkener ved valgstederne. Alt sammen skal det motivere for at møde op og stemme til kommunalvalget og regionsrådsvalget.

Også for alle over 60 år

Når vi tidligere skrev valgdagene, mener vi også valget til ’Ældrerådet i Aarhus Kommune’. Her er det vigtigt, at alle borgere over 60 år stemmer. Det er noget lettere at stemme til dette valg, fordi man kan stemme pr. brev, og har man PC adgang, kan man stemme digitalt. Valget til Ældrerådet er mere forsømt end valgene til kommunen og regionen. Til Ældrerådsvalget i 2009 lå stemmeprocenten på 33 %. Den vil vi gerne hæve til over 50 %. – Der er 25 kandidater at stemme på, og af disse skal der vælges 15 medlemmer. – Det er et upolitisk råd, der udelukkende behandler ældrepolitiske sager, og hovedopgaven er at rådgive Aarhus Byråd og i mindre stil at rådgive Region Midtjylland.

Abigail Sortberg, studerer til Socialrådgiver. abigails@live.dk

Chris Nunan, Cand. Mag., Bestyrelsesmedlem i ADHD Foreningen i Region Midtjylland Øst. Tcnunan@gmail.com

Carl Aksel Kragh Sørensen, Formand for Ældrerådet i Aarhus Kommune. caks@petersminde.dk og www.petersminde.dk

’Stemmer på Kanten’ i Aarhus Kommune: aarhus@stemmerpaakanten.dk og landsdækkende www.stemmerpaakanten.dk

Sådan kan en frivillig se ud på en “Frivillig Fredag” på Bispetorvet i Aarhus.

Det har været rigtigt spændende at vandre rundt imellem Ældrerådets stand og standene som “Sager der samler” og “Stemmer på kanten” har haft, – og selvfølgelig også alle de andre stande.

Tak til Chris Nunan fra “Stemmer på kanten” for et godt billede.

Der var stor søgning på alle stande, og meget mere aktivitet i år. Vi fik delt mange foldere ud fra Ældrerådets stand, og vi ser frem til en stor valgdeltagelse.

Stem på mig til Ældrerådet i Aarhus Kommune, og følg med i mine indlæg på min blog i WordPress: “Ældre uden alder”. Prøv og stem digitalt i perioden fra 8. oktober til 25. oktober 2013.

Torsdag i Aarhus, tirsdag i Odense og Onsdag i Roskilde. Alle tre steder var jeg taler ved konferencer om Ældrerådenes indsatser og deres arbejde i en valgperiode. Alle konferencer var godt besøgte og meget belærende også for mig, der aldrig før har været gæst i disse organisationer. 

Det var meget spændende, at fortælle om Ældrerådenes og seniorrådenes virke for vore ældre medborgere. Jeg blev selv belært om, at ældrerådene skal rådgive kommunalbestyrelsen og ikke forvaltningen. – Jeg skrev mig bag øret, at det må jo være fordi, forvaltningen er for klog, og byrådsmedlemmerne har brug for hjælp. – De glemmer alt for ofte “at høre, at se og at huske”.

Spørgsmålene handlede meget om de frivilliges arbejde eller indsatser. Det er ved at blive for meget, mente man, og det måtte i hvert fald ikke gå ud over arbejdspladser. Alle steder ville man gerne have kapitaliseret de frivilliges indsatser på landsplan. – Jeg gjorde opmærksom på at frivillige indsatser er på lysttid, og det må aldrig handle om, at visiterede opgaver skal overtages af frivillige.

Vi må ej heller glemme, at frivilliges indsatser ofte er “ældre der hjælper ældre”. I mange tilfælde bekæmper den enkelte sin ensomhed og kommer ud mellem andre ved at være frivillig. Det gælder f.eks. vågekoner, spisevenner, chauffører, kørestolsskubbere, datastuer og andre aktivitetsopgaver. Vi må i den sammenhæng også huske på frivillighusenes arbejde med foreninger og grupper til maling, kortspil, syning og motion.

I aften havde jeg en stor oplevelse sammen med Danske Ældreråds absolutte førstedame. Mellem to oplysningsmøder om ældrerådenes arbejde, i dag i Odense og i morgen i Roskilde, var Kirsten Feld min gæst i en tre timer lang arbejdsmiddag i aften. I dag er Kirsten Feld formand for Roskilde Ældreråd og genopstiller til det nye ældreråd.

Naturligvis var Hjemmehjælpskommissionens rapport et varmt samtaleemne. Vi skal være ligeværdige medborgere, siger den snart 80 årige aktive tidligere formand i Danske Ældreråd. Derfor er det så vigtigt, at gribe rehabiliteringsmuligheden fremfor aktivt at skulle hjælpes. Naturligvis kan vi blive så dårlige, og det bliver vi alle på et tidspunkt, at vi ikke selv kan genvinde vore tidligere færdigheder og skal hjælpes i hverdagen.

Snakken bølgede frem og tilbage om varme og aktuelle emner. Vi talte mest om kommunikationsmuligheder med forvaltningen og kommunalbestyrelsen (hos os byrådet). Høringssvar og tidlig indflydelse på sagerne er vigtigt. Hele tiden være på forkant med, hvad der sker og arbejdes med, er vigtigt for et godt resultat.

Vi skal altid være åbne overfor forandringer, og hvis de er forbedringer, skal vi bevare dem. – Vi kom naturligt til at tale om vore ledetråde som værktøj til nytænkning, og naturligvis fik Kirsten Feld hæftet: “Kærlig Kommune”. – Innovation og udvikling er bedre end at gå i stå. – Således berørte vi velfærdsteknologien og den digitale verden, samt hvor vigtigt det er, at medarbejderne uddannes til at kunne håndtere de nye værktøjer og metoder, så borgerne ikke går i baglås.

Den sociale ulighed i sundhed har udviklet sig forkert i Danmark. Der er mange risikofaktorer der hober sig op med hensyn til levevilkår og livsstil. Især for kort uddannelse og lave indkomster resulterer i forskellige livsstilssygdomme og sygdomme som sådan. 

Denne ulighed har udviklet sig til et samfundsproblem. Tidligere forbandt man det med for meget rygning og for meget alkohol.  Det viser sig, at billedet idag tegner sig i forhold til opvæksten, altså den tidlige barndom. – Man vokser op under meget forskellige levevilkår og livsstile, som fra et tidligt tidspunkt påvirker den fremtidige sociale position og helbred.

Stat og kommune samt den almene praksis er medansvarlige herfor. – Mulighederne for en god uddannelse gennem et arbejdsmarked, der kan tilbyde gode vilkår er altafgørende for den enkeltes udvikling. – Det er vigtigt at fastholde fokus på de gældende risikofaktorer, såsom kolesteroltal, blodtryk, alkoholforbrug, diabetes, nedsat funktionsevne og depression, fra et tidligt tidspunkt i livet.

Jeg tænkte først: ‘Hvad har Aarhus nu gang i? – Er det kærlighed på en ny måde,- for sådan har jeg aldrig prøvet det før!’ – Nå nej, Aarhus Kommune vil vise, at det er en kommune med sjæl og plads til børn, dyr og planter, og hermed vil man også signalere, at der er plads til forbedringer. 

Mandag Morgen og Aarhus Kommune har fundet sammen om en måde, at profilere ældreomsorgen i Aarhus Kommune på og samtidig give kommunen en positiv omtale.

Så tænkte jeg, at det er dejligt at høre fra PR afdelingen i landspressen. Indtil nu synes jeg godt nok, at Randers er løbet med palmerne for omsorgspladser og også hele opgaveglidningen fra Region til Kommune. Desuden har Odense profileret sig på velfærdsteknologien. Begge områder burde Aarhus have profileret sig på, – for vi er bedre til disse opgaver.

I “Kærlig Kommune” fokuseres på de rehabiliterende genoptræningsmetoder frem for det at give borgeren kompensenrende hjælp og støtte. Man forklarer de 5 ledetråde, som giver mere eller mindre frit spillerum både for borgere og medarbejdere samt pårørende og frivillige kræfter. – “Kærlig Kommune” skal nok høre mere fra mig om nogle dage, hvor jeg vil samle de enkelte påstande og muligheder op.

Vi vil gerne leve længere. Vi vil gerne have en bedre livskvalitet, og vi vil gerne have lige muligheder for at leve et sundt liv. Det er Sundhedspolitikkens hovedmål. – Derved forstås, at Aarhus Kommune har en vision om, at alle borgere i kommunen kan leve det gode, det sunde og det lange liv.

Dermed er en større andel af os mindre afhængige af behandling, pleje og hjælp. Der skal være sunde rammer for rent drikkevand, ren luft og grønne områder.

Der satses desuden på at have fokus på KRAM faktorerne: Sund Kost, mindre Rygning, mindre Alkohol og mere Motion. – Det handler også om, at udvikle det nære sundhedsvæsen så et hospitalsophold eller en sygdomsperiode bliver kortere, og mere behandling bliver lagt ud i hjemmene. – Det handler også om tidlig opsporing af sygdomme og dermed færre indlæggelser.

Siden februar 2013 har Aarhus Kommune tilbudt ‘Opfølgende hjemmebesøg’ for at forebygge genindlæggelser. Intentionen er rigtig god for risikoen for at blive genindlagt er stor. Det er aldersklassen fra 78 år og op efter, der har muligheden for disse besøg.

Imidlertid skal hospitalet give besked til kommunen og egen læge, at der er behov for et eller op til tre besøg med blandt andet gennemgang af medicinlisten. Der vil komme besøg af egen læge og en hjemmesygeplejerske samt en pårørende, hvis du ønsker det.

Det burde være et krav, at der er en pårørende til stede ved et sådant besøg. Netop fordi hvis sygehuset har screenet dig til at have en risiko for at blive genindlagt, ja så er du trods alt afkræftet og ikke rask og har brug for et par ekstra ører til at forstå samtalen, og du vil derved føle dig meget mere tryg.

Måske har du også haft besøg af et team på måske 5-6 medarbejdere fra ‘Grib hverdagen’. Så kan det godt forvirre en hel del, hvis ikke du føler dig helt frisk. De kommer jo alle på et tidspunkt, som måske ikke helt er bestemt eller fastlagt. Til en samtale med ‘Grib hverdagen’ konsulenter er det lige så vigtigt, at du har en pårørende med, så I bagefter kan drøfte det, der er aftalt.

Telemdicin er under stor udvikling. Gennem den nye teknologi kan hjemmeplejen kommunikere med en mere kompetent fagprofessionel medarbejder. Hjemmeplejeren kan via sin telefon sende et billede til den praktiserende læge eller hospitalet og få en faglig vurdering med det samme af et sår. 

Du kan også selv lære at overvåge din sygdom. Som diabetes patient kan du f.eks. selv følge med i dit blodsukker fra din egen PC, og det muliggør, at du også kan kommunikere med hjemmesygeplejen eller sygehuset om uregelmæssigheder.

På samme måde kan du selv medvirke til at kontrollere din lungefunktion, hvis du er KOL-patient. I Aarhus Kommune afsættes der hvert år mange midler til en konstant udvikling af området. Det er en rigtig god og moderne metode til formidling af informationer.

Gennem denne nye teknologi kan du også hjemmetræne på en effektiv måde. Du kan f.eks. via din egen TV skærm få instruktion i øvelser og kontrollere dine færdigheder undervejs i forløbet. På den måde kan du selv følge med i dit rehabiliterings forløb og medvirke til at øge din funktionsevne.

MidtVask vasker for de af Region Midtjyllands hospitaler, som er beliggende i den østlige del af regionen. MidtVask er et prisbelønnet vaskeri. Der beskæftiges ca. 180 medarbejdere fra stort set fra hele verden. MidtVask ejes 100% af Region Midtjylland.

MidtVask er kåret, som Danmarks mest effektive vaskeri. – Det kan ikke undre, fordi der oste af effektivitet og glade smil over hele linjen. Der vaskes 5.400 tons linned, uniformer, håndklæder, sokker og klude m.m. pr. år. Det svarer til 21 tons tøj pr. dag.

Vaskeriet er certificeret efter ISO 14001 standard. Således har man gennem en årrække bevidst reduceret energi, vand og kemikalie forbruget.

Gennem den omfangsrige automatisering sætter man arbejdsmiljøet og hygiejnen i højsæde. Der er pt. to holds drift, fordi der er pladsmangel. Store tøjposer og kar og containere findes i 3 etager, og via kraftige transportbaner flyttes det snavsede tøj rundt til vaskemaskiner og tørremaskiner, inden det lægges sammen til brug.

Der er en ny udvikling i gang på sygehusene, fordi der er udviklet dyner, der ikke skal have dynebetræk på. Disse dyner er en kæmpe besparelse på sygehusene, men de giver MidtVask store flaskehalse og kapacitetsproblemer. Derfor er man glad for, at Region Midtjylland er ved at finde penge til en ny placering. – Det er en nødvendighed, hvis ikke man skal indføre tre holds drift. Der er ingen tvivl om, at MidtVask, gennem deres evne til at prøve noget nyt, og gennem den store ansvarlighed, der lægges for dagen,  vil kunne øge effektiviteten i nye omgivelser til glæde for Region Midtjylland.