Her er kronikken med billedet af Aarhus som “Kærlig Kommune” fra søndag den 27. oktober 2013. 

Kronik i Aarhus Stiftstidende søndag den 27. oktober 2013: Kærlig Kommune er skrevet i foråret 2013, og det er en publikation, som Mandag Morgen og Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg, har skrevet om fremtidens sundhed og omsorg i Aarhus. Kommunen vil gerne vise, at det er en kommune med sjæl og plads til børn, dyr og planter, og hermed vil man også signalere, at der er plads til forbedringer.

I “Kærlig Kommune” fokuseres på de rehabiliterende genoptræningsmetoder frem for det at give borgeren kompenserende hjælp og støtte. Man forklarer de 5 ledetråde, som giver mere eller mindre frit spillerum både for borgere og medarbejdere samt pårørende og frivillige kræfter.

Målet er at gøre meget, meget mere for meget, meget mindre, selv om vi bliver flere ældre. Det hedder sig, at vi skal træne med borgerne og give dem velfærdsteknologi, så borgerne selv kan lave mad og komme rundt i eget hjem. – Altså vi borgere skal “uddannes” til at klare os bedst muligt og længst muligt uden kommunal indblanding. Det vil også sige, at vi borgere skal hjælpe hinanden, så vi er noget for hinanden og med hinanden..

Afstand til borgerne: “Vi holder borgerne væk” hedder en af ledetrådene i “Kærlig Kommune”. – De fem ledetråde fik en blandet modtagelse for knap to år siden. Nogle af dem er meget provokerende og kan let misforstås af borgerne. Det var tilfældet med denne ledetråd,

Rigtigt anvendt taler de alle et rigtigt sprog, men nok mest på ledelsesniveau. Tanken er, at alle medarbejdere gerne skulle kende den overordnede retning, herunder også hvad der forventes af dem. Men ledetrådene er også et lokalt værktøj. De skal først og fremmest bruges til at skabe en debat i de enkelte medarbejderteams om, hvordan man skaber den bedste service for borgerne. Ledetrådene giver først rigtig mening, når den enkelte leder og medarbejder bruger dem i sit daglige arbejde.

Den første ledetråd fortæller ret provokerende: “Vi holder borgerne væk”, fordi de gerne vil klare sig selv. – Det hedder sig, at borgeren skal have mere plads, hvilket vil sige at medarbejderen trækker sig på afstand og giver plads til, at borgeren selv udfører opgaven. Det er et led i genoptræningen eller rehabiliteringen eller vedligeholdelsestræningen. – I Aarhus Kommune hedder det “Grib hverdagen”.

Kærlighed: En anden ledetråd i Aarhus Kommunes strategiplan for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg hedder “Vi er sammen med borgerne”. Her møder medarbejderne borgerne, og den gode omsorg skabes i et godt og fremadrettet samarbejde. I fællesskab dannes der gode relationer og oplevelser i hverdagen. – Man finder sammen frem til kerneopgaven, og man gør, hvad man kan for at begrænse regler og dokumentation.

Man besjæler hverdagen og skaber hygge sammen med hinanden ved, at der er mere tid til medmenneskelighed og medborgerskab. – En hovedopgave er her, at forene den svage borgers hverdagsliv med borgerens netværk og civilsamfundet, og derved forebygge, at borgeren keder sig og føler ensomhed. – Alt i alt ønsker man at skabe en hverdag med et variabelt indhold efter borgerens behov og ønske. – Ja, så er vi på sporet igen med mere “kærligt” nærvær.

Medborgerrespekt: Hvad enten du er rask eller svag har Aarhus Kommune stor respekt for borgernes egne ønsker og beslutninger. Det markeres så stærkt, som det overhovedet kan i ledetråden “Al magt til borgerne”. Det er borgerne, vi er her for, og det er jo så sandt, som det står skrevet. – Målet er at alle borgere selv skal bestemme i alle situationer.

Borgerne skal have tilbud og muligheder, og så kan borgeren selv vælge eller vrage. – Den raske borger skal have passende muligheder for at få sunde tilbud om for eksempel motion og kost, og træningen skal være en del af hverdagen. – Den svage borger skal i fuld åbenhed være medbestemmende om kommunens tilbud om hjælp. Hjælpen skal være forståelig og passe til den enkelte borgers livsrytme.

Det er helt fantastisk, at der skal være den respekt for borgernes egne ønsker. – Det er demokrati der vil noget. – Aarhus Kommune ønsker hermed at inddrage borgerne i personlige og vigtige beslutninger. – Men kan borgeren nu også altid det? – Det er jo borgeren selv, der bestemmer, om man vil tage imod og gennemføre en genoptræningsplan. – Det er også borgeren, der selvstændigt kan sige til og fra, om man tager imod tilbuddene om at være så sund og rask som muligt, eller om man vil risikere at falde i farlige huller med blandt andet misbrug eller genindlæggelser til følge.

”Kærlig Kommune” skal styre sig: “Kærlig Kommune” har indtil nu skabt visioner for borgerne, – men hvor er ledelsen og medarbejderne henne. – En påstand er, at de er gjort arbejdsløse, men det er da vist kun et tankeeksperiment, for vi har vel aldrig nogensinde haft til opgave at skille os af med dygtige medarbejdere, der er med til at gøre en forskel. – Men både medarbejdere og ledere skal også følge med tiden.

“Ledelse med vilje” hedder den ledetråd, der skal lede medarbejderne og talentudvikle på et helt andet niveau end tidligere, fordi succes afhænger af god ledelse. – Der skal stilles store retningsgivende krav. Det er vigtigt, at ledelsen er synlig på alle niveauer, og netop når arbejdspladsen er på 6.500 medarbejdere.

Samtidig står der, at lederen skal kunne undværes. – I mange situationer er det rigtigt, for det er med til at skabe gensidig tillid, og derved tør både ledere og medarbejdere afprøve nye metoder, som kan være med til at skabe succes og give gensidig tillid og overskud til at kunne “flyve højt” til gavn for borgerne, – når det lykkes.

Kommunen arbejder: Den sidste af ledetrådene i Aarhus Kommune hedder “Slip medarbejderne fri”. – Helt naturligt giver det mere arbejdsglæde, og man udvikles både fagligt og personligt. Man udvikles også tværfagligt og får lyst til at tænke nyt. Man får frihed til at gøre noget af sig selv og blive klogere. Man tør juble, hvis noget går godt, og man er så også blevet den eller de erfaringer klogere, hvis det går galt.

Naturligvis er det vigtigt at medarbejderne er motiverede til jobbet og til at blive bedre. – Områderne i kommunen er dog meget forskellige, og derfor er det vigtigt, at man også lærer af hinandens fejl og successer. Derfor synes jeg, det er vigtigt, at der er oprettet et rejsehold, som kaldes “Ledetrådsagenter”. Disse erfarne medarbejdere suger til sig og lærer fra sig, så borgerne, eller medarbejdernes klienter, betjenes bedst muligt. Rejseholdet hjælper ledelsen med at skabe holdbare forandringer og forbedringer i alle kommunens ni områder, der har omkring 35.000 borgere i hvert område.

Når vi målet? Nu, hvor vi har gennemgået alle ledetrådene, kunne det være interessant at spørge om Aarhus Kommune kommer i mål, og om vi bliver en kommune, man vil efterligne.

Hjemmehjælpskommissionens 29 anbefalinger forsøger at markere de samme visioner. – Så må vi se, om de på sigt kan slå igennem. – “Rehabilitering, velfærdsteknologi, medborgerskab, frihed og besjæling” skal gennemføres i praksis og blive til lykke, frihed og kærlighed for os alle.

Hvis det er planen, at vi skal genopfinde velfærdssamfundet, skal vi først finde ud af, hvor vi vil hen. – Det kræver innovation, udvikling og åben dialog og ikke mindst ny lovgivning, hvis det skal føres til vejs ende inden 2016. – Men hvad siger politikerne til det. Er det politiske klima modnet til en sådan omstilling, hvor vi også skal forebygge social isolation og ensomhed?

Hvad er et godt ældreliv? – Det er først og fremmest, det at have ret til op de mest basale ting. – Det at leve et trygt liv, som er tilpasset de personlige behov, er alfa og omega. – Det at have et godt sted at bo, og leve et alsidigt liv og have ret til omsorg og beskyttelse både fysisk og psykisk, hvis dette skulle blive nødvendigt. Det er mit bud på det tredje og fjerde liv. 

Det at blive mødt med værdighed, respekt og engagement i dagligdagen er grundlæggende rettigheder. – Hvad er så de mest basale ting:

• at spise den mad vi kan lide.
• at føle sig velklædt og soigneret.
• at bestemme egne tider og rutiner.
• at komme ud når man har lyst til det.
• at træffe andre mennesker.
• at kunne købe tøj og ting efter egen smag.
• at komme i sin sædvanlige dagligvarebutik.
• at udvikles gennem hele livet.
• at holde sine minder levende.
• at kunne vælge hvordan vi vil bo.

Hvis disse punkter vil lykkes gennem hele livet, så er dagligdagen noget værd, og livet er værd at leve.

Brugerrådene er valgt i hver deres lokalcenter. Brugerrådene vælges således i deres lokale områder. Man skal være fyldt 60 år eller være førtidspensionist for at være berettiget til at stille op og til at stemme. 

Brugerrådet medvirker til at gennemføre kommunens ældrepolitiske tiltag og udvikling i lokalområdet. Brugerrådet repræsenterer borgerne i lokalcentrets område. – En vigtig opgave er, at være med til at skabe et konstruktivt og godt samarbejde mellem de ansatte og borgerne samt med de frivillige.

Vore 37 lokalcentre er meget forskellige, og netop denne mangfoldighed betyder en hel del. Derfor skal der værnes om deres særlige karakter. Brugerrådene skal sikre, at der gives en god information til borgerne. – Der foregår rigtig mange aktiviteter på de forskellige lokalcentre lige fra holdgymnastik og håndarbejde til kortspil og krolf. Der arrangeres mange ture enten gåture i lokalområdet eller ture med lokalcentrets bus til indkøb eller sightseeing.

Alle lokalcentre har en café, hvor der kan købes mad og drikke midt på dagen. Disse cafeer er nerven i lokalcentrene, og de drives i stor udstrækning af frivilige. I det hele taget betyder den frivillige indsats rigtig meget for beboerne og borgerne i området. Derfor er der i hvert af vore 9 områder ansat en frivilligkoordinator.

Tilpasning af plejeboliger og ældreboliger er en vanskelig og dyr øvelse. – Man vil gerne bo hjemme længst muligt, og man vil helst “dø i din rede”, og privat-offentlige samarbejder står klar i kulissen.

Det er en stor udfordring at bygge nye boliger og modernisere de gamle boliger. Man lægger to rum sammen til et rum og installerer mange teknologiske hjælpemidler. – Det er en god idé, at bevare de gamle velfungerende plejeboliger. – Men hvad sker der på markedet med et stigende antal ældre?

Der er fortsat et overskud af både plejeboliger og ældreboliger. Det skyldes ikke mindst, at tendensen er, at man vil gerne blive boende hjemme. – Der tilpasses også private boliger, hvor dette kræves og er muligt. Der fjernes dørtrin, reguleres indgangspartier, installeres loftlifte, monteres gelændere og ændres til bedre fremkommelighed i køkken og badeværelser. – Det er rigtig fine tilbud, som svage borgere får i egne privatejede boliger og andelsboliger.

Sideløbende bygger OK fonden nye plejehjem, og “Friplejehjem” dukker også op i Aarhus. Det giver en stor udfordring, fordi kommunen har først tilpasset efter bedste evne, – og så kommer de nye private aktiviteter, som Aarhus Kommune eller staten medfinansierer og skal føre tilsyn med. – Det kræver yderligere tilpasning.

Der forskes meget i hvordan fremtidens plejeboliger skal se ud. Der tales meget om flere forskellige former og størrelser. Det afhænger også af, om der er een eller flere, der skal flytte ind i boligen. 

I fremtiden betyder beliggenheden også en hel del. Nogle vil gerne have rolige faciliteter og andre vil gerne have noget liv. Der tales meget om generationsbrobygning, hvor alle aldre bor imellem hinanden eller tæt på hinanden.

Selve indretningen af boligen betyder meget fremover. Det er rigtig vigtigt, at boligen er handicapvenlig. Vi bliver ikke lettere til bens, jo ældre vi bliver, så derfor skal der være bevægelsesfrihed, måske med udsigt og elevator, hvis boligen er i flere etager. Plejeboligen skal være egnet for borgere med stort pleje og omsorgsbehov. – Der skal også være mulighed for grønne fællesarealer og træningsfaciliteter, så man kan vedligeholde sin hverdagstræning.

Det er også vigtigt med en funktionsvenlig indretning, og den fornødne teknologi skal også være til stede. I øvrigt tror jeg ikke, at der kan være for meget af det. Man kan hurtigt trænes op til at betjene de mest simle funktioner, og hurtigt bliver der så lyst til at lære mere. – Dog er det vigtigt at medarbejderne er helt dus med teknologien, ellers kan en borger hurtigt blive skræmt og overvældet.

Den såkaldte velfærdsteknologiske verden kender ingen grænser. – Man kunne stille et spørgsmål: “Hvornår taler vi om velfærd, og hvornår taler vi om teknologi?” – Det gør vi, når teknologien hjælper svage og handicappede borgere til bedre at kunne klare sig selv, så borgerne selv kan bevare både værdigheden og myndigheden. – Det er velfærd. 

Ved brug af teknologiske hjælpemidler får borgerne et bedre liv og medarbejderne et bedre arbejdsmiljø. Borgerne er glade for at blive trænet op til flere færdigheder, og medarbejderne får et mere meningsfyldt arbejde og undgår nedslidning.

Der sker en stor udvikling indenfor alle områder, der har med hjælpemidler at gøre. Det gælder lige fra rolatorer og kørestole til batteridrevne cykler og scootere. – Der udvikles loftlifte og transportable lifte. – Den nøglefri hjemmepleje og talegenkendelse som servicefunktioner er et helt nyt marked. – Det samme gælder online træning og spiserobotter. – Den elektroniske dørlås og talegenkendelse ved gardinopluk, vinduesopluk og døropluk samt trykmåtter, der registrerer fald og bevægelse i rummet, er også under konstant udvikling. – Høreapparater og briller har i mange år gennemgået denne udvikling, og de bliver stadig bedre og bedre.

Telemedicinområdet har med fremtiden at gøre. Via billedkommunikation fra telefon eller PC kan man allerede nu få vurderet sine sår dagligt. Man kan med egen læge eller sygehus konstant få vurderet blodtryk og blodsukker og i fremtiden meget, meget mere, enten ved hjælp hjemmeplejen eller ved hjælp af egne færdigheder på en computer.

Chips i sko eller som armbånd er snart helt almindelige, hvis borgeren giver samtykke til det. – Men snart kan indopererede chips på lovlig vis bruges til meget mere? – Elektronikken kender ingen grænser, – men vi har som mennesker etiske grænser for, hvad vi vil være med til. – Disse grænser kender virksomhederne ikke. De producerer og udvikler i takt med efterspørgselen både fra hjemmemarkedet og eksportmarkedet.

Der er i de sidste 70 år sket en rivende udvikling indenfor alle områder. Den fortsatte udvikling kaldes idag blandt andet for “Velfærdsteknologi”, i alle tilfælde indenfor sundhedssektoren. 

I min tid er udviklingen på forskellige områder konstant gået fra svære arbejdsbelastende og uhygiejniske metoder til lettere og mindre ressource krævende metoder, såsom de 10 nedennævnte som væsentlige i min verden:

• Fra isskab til køleskab og fryser.
• Fra brændekomfur til elkomfur og el ovn.
• Fra vaskebræt, gruekedel og vridemaskine til vaskemaskine og tørretumbler.
• Fra latrinspand i udhuset over “træk og Slip” til moderne spule og tørre toiletter.
• Fra vandpumpe i gården til rindende vand fra kommunen og varmtvandsbeholder.
• Fra pen og blæk over skrivemaskine til PC’er og e-mails.
• Fra kompostdynger til forbrændingsanlæg og kloaksystemer med vandrensning.
• Fra manuel kulfyring med udtag af slagger til fjernvarme.
• Fra vandkander og vandslanger til automatiske vandingssystemer.
• Fra spade og skovl til gravemaskiner.

Denne udvikling vil aldrig stoppe, og det skal den heller ikke. – Jeg mener ikke, at almindelig udvikling er velfærd. -Udvikling og innovation er en naturlig del af samfundet. Ved en naturlig udvikling bliver vi alle bedre til at tilpasse os “de moderne tider”, som alle dage har været “de moderne tider”. – Når noget bliver udviklet, skal noget andet afvikles, og det kan godt være indviklet, uden at det er etisk forkert at tilpasse sig.

Kære venner, Nu er der en uge tilbage før valget slutter. I må gerne sende denne begivenhed til jeres venner og lad dem sende det videre til deres venner. – Se også www.petersminde.dk 

Jeg genopstiller som kandidat til Ældrerådsvalget. Der kan stemmes digitalt eller pr. brev indtil fredag 25. oktober 2013.

Jeg vil gerne være med til at sikre:
• At ældre på vore plejecentre får en værdig pleje, der tager hensyn til den enkelte.
• At ældre i egen bolig får den fornødne pleje.
• At stærkt handicappede ældre medborgere får et værdigt og indholdsrigt liv.
• At kommune og region samarbejder, så genindlæggelser undgås.

Vi skal gøre Ældrerådet mere synligt. Gode råd kommer også fra Ældrerådet. Vi skal videreudvikle en ældrepleje i Århus, som er i samklang med nutiden, så vore medarbejdere i ældreplejen fortsat kan udføre et godt arbejde med faglig stolthed og værdighed.
Mød mig på: www.petersminde.dk