Defactum, der blandt andet forsker i kvalitet for Region Midtjylland, har nedsat et “Borgerpanel”, der skal beskrive “Skrøbelige borgere som medspillere ved udskrivning” fra nogle af Regionens hospitaler. Det er en følgeforskning til “Den ældre medicinske patient”. – Jeg deltager som neutral borger i “Borgerpanelet”.

Region Midt er p.t. opdelt i 5 klynger: Aarhus-klyngen, Horsens-klyngen, Randers-klyngen, Viborg-klyngen og Vest-klyngen. De er bygget op omkring de tilsvarende akut-sygehuse. I dette projekt, hvor 10 udskrevne skrøbelige borgere beskriver deres udskrivning, deltager kun Aarhus-, Horsens- og Vest-klyngen. Defactums medarbejdere foretager interviews med disse borgere før, under og efter indlæggelse. Disse resultater forelægges Borgerpanelet en gang årligt. – Projektet løber over 3-4 år.

Borgerpanelet består af 2 forskere fra Defactum og 4 neutrale borgere tilknyttet enten Patientforeninger eller Ældreråd. Vi skal bidrage med vore oplevelser vedr. skrøbelige borgere, der er udskrevet til eget hjem. Vi skal komme med løftede pegefingre til opgaven, og det gør vi. – Forskningsprojektet skal beskrive “Borgerens oplevelse af selv at kunne bestemme som medspiller i sit udskrivningsforløb”. Det at være part i sin egen udskrivning har med følelsen af autonomi og selvbestemmelse at gøre, og det opfattes meget forskelligt om det er første gang eller tiende gang, man udskrives. Måske har borgeren aldrig været i kontakt med hjemmeplejen tidligere, eller også har borgeren stor rutine i hjælpens omfang og hvilke hjælpemidler, der kan tilbydes.

Først og fremmest er borgeren udredt og udskrevet til eget hjem med den behandling, det nu kunne medføre under kommunens udstrakte vinger. Hvis man er ny i udskrivnings systemet opfatter borgeren ofte sit hjem som en banegård, hvor hjælpere til måske 8 forskellige funktioner kommer og går på skift. – Hvis man har prøvet det før, siger man bare ja tak, så kan man altid afmelde en given hjælp eller et hjælpemiddel nogle dage efter. – Således kan respektfuld kommunikation og inddragelse af borgeren og dennes nærmeste pårørende om hele situationen være en hjælp for både den skrøbelige borger og for de sundhedsprofessionelles arbejdsforløb.

Jeg havde nok ubevidst misforsået forskningens indhold, idet jeg var af den mening, at borgeren skulle følges helt hjem uden økonomiske problematikker mellem Sundhedsloven og Serviceloven, såsom egenbetaling for ophold og kørsel. – I Ældrerådene kender vi jo til regninger for døgnrehabiliteringsophold, døgngenoptræningsophold og akutpladser. – Det fremgår jo ikke klokkeklart af udskrivnings papiret eller “Epikrisen”, om borgeren fortsat er underkastet hospitalet og dermed Sundhedsloven, eller om borgeren er udskrevet til eget hjem, og dermed underkastet Serviceloven. Der lægges op til, at det er kommunegrænsen, der bestemmer, og det er ikke “Lighed i sundhed” – I Danmark må det ikke koste noget at være syg.

Vi skulle således udelukkende have en mening om: “Udredning og behandling”, “Behov for hjælp og omsorg”, “Ændring af behov over tid” og “Mulige boligændringer”. Vi fik hver et minut til at udtale os til en videooptagelse, som jeg har fået lov til at offentliggøre: https://www.youtube.com/watch?v=PF3nzrlQPic&t=3s . Jeg håber det kan åbnes. – Til vort næste møde i begyndelsen af marts 2020 får vi besøg af repræsentanter af personalet fra de 3 involverede klynger eller hospitalsenheder. Det bliver spændende at høre, hvordan vore resultater modtages.

Rehabilitering er et nyt fremmedord, som tidligere var beskrevet i fremmedordbogen som oprejsning, værdighed og afhjælpning af vanskeligheder.

I den netop vedtagne Sundhedsaftale for de næste 4 år i Region Midt betragtes rehabilitering som en overordnet ramme for kommunernes og regionens indsats i forbindelse med behandling, pleje og genoptræning.

Altså vi har et nyt ord eller begreb i den danske retskrivningsordbog, ligesom ordene “Klimatosser” og “Værdighedstosser” og nu også “Rehabilteringstosser”.

Til næste år er Rehabiliteringsforum Danmark, Aarhus Kommune, Region Midtjylland og Aarhus Universitet værter for en international verdenskongres om rehabilitering. Den hedder RIWC2020, og den afholdes hvert 4 år et sted i Verden. Der forventes 2.500 deltagere og heraf mange borgere i kørestol.

Jeg vil gerne med dette indlæg fokusere på overgangen mellem Regionshospitalerne og Kommunernes akutfunktioner. Det er jo et faktum, at patienterne udskrives tidligere og tidligere fra hospitalet, og kommunerne får derved ansvaret for at færdigbehandle patienterne. – Patienterne skal rehabiliteres. – men hvad er opskriften på rehabilitering. Er det blot genoptræning, så brug dog det ord i stedet for et fremmedord, der kan omskrives eller fortolkes som vinden blæser, f.eks: Udredningsplads, Døgnrehabiliteringsplads eller Døgngenoptræningsplads og meget mere.

Billedet er fra Aarhus Kommunes center for udlån af hjælpemidler. Det er samtidig er oplæringscenter for brug af hjælpemidler for medarbejderne.

Sygdom behandles på hospitalet efter Sundhedsloven uden udgift for borgeren. Patienten, der er sendt hjem til rehabilitering enten på en akutplads eller i eget hjem, får i de fleste tilfælde en efterfølgende regning for egenbetaling af f.eks. mad, linned eller kørsel. Altså skifter Sundhedsloven over til Serviceloven ved kommunegrænsen. – Det er ikke “Lighed i sundhed”.

Det undrer mig, at det er så svært at følge loven. Det undrer mig også, at det sikkert vil være nødvendigt at bede Ankestyrelsen afgøre denne sag, hvor kommunerne føler, de har frit slag.