Brugerbetaling er medicinsk bankerot

Er brugerbetaling i sundhedsvæsnet gift for velfærdssamfundet? Det skaber i alle tilfælde ulighed i sundhed, og brugerbetalingen genererer mere sygdom og risiko for armod og gæld.

De ikke færdigbehandlede borgere sendes hjem fra regionernes hospitaler til en meget forskellig behandling i kommunalt regi. Borgerne sendes hjem med meget upræcise udskrivningspapirer eller epikriser. Generelt udskrives man fra hospitalet, der er bestemt af Sundhedsloven, til den meget forskelligt fortolkede kommunale Servicelov. – Det skal ikke koste noget at være eller blive syg i Danmark.

Ikke desto mindre bliver borgerne sendt hjem til kommunernes misfortolkede akutfunktioner og videre til forskellige korttidspladser, som f.eks. kan være udredningspladser eller døgnrehabiliteringspladser, – ja kært barn får mange navne. – I virkeligheden er det slet ikke et kært barn, men et udskældt stedbarn, fordi “Den nationale definition af en akutplads” kan fortolkes og bliver fortolket forskelligt både fagligt og juridisk. – Det er årsagen til, at den nationale lighed i sundhed går fløjten og aldrig vil lykkes.

Ifølge “Vejledning om vederlagsfri hjemmesygepleje ved kommunale akutfunktioner”, herunder kommunale akutpladser, skal borgeren oplyses af kommunen om, hvilket lovgrundlag borgeren har fået tildelt den eller den plads på. – En lægeordineret ydelse eller behandling skal altid være uden egenbetaling, hvad enten den er ordineret af en hospitalslæge eller af egen praktiserende læge. – Hvis den ikke er det, kan de mindst bemidlede borgere altid vælge at sige nej tak til den behandling, som borgeren bliver anbefalet, fordi der er ikke råd til den. – Jeg vil hellere bruge mine penge på gaver til børnebørnene. – Så sker der det, at borgeren bliver genindlagt, fordi sygdommer blusser op igen.

Når der ikke er råd til forebyggelse af kroniske sygdomme, som f.eks. diabetes og KOL, medicin og god sygdomskontrol, f.eks. af kræft og betændelser, samt af tolkebistand, sender vi en hel generation af udsatte og sårbare borgere ud i en medicinsk bankerot, som velfærdssamfundet ikke kan være bekendt.

Kærlig pleje med værdighed skal ej købes for penge

I Kærlig Kommune, alias Aarhus Kommune, skal kærlig pleje med værdighed være en selvfølge. – Når jeg som medlem af Ældrerådet hører om kameraovervågning på Plejehjemmet Kongsgården, må det være for at fortælle en god historie. – Derfor undrer jeg mig meget over kommunens reaktion med at politianmelde TV 2.

Hvis forholdene er i orden, vil alle vel være glade for, at der bliver lavet en udsendelse om livet på et velfungerende plejehjem.

Når politiet ikke vil gå videre med sagen, er det fordi, en borger og dennes pårørende har givet tilladelse til at filme med skjult kamera i borgerens bolig. Det er kommunen åbenbart ikke tilfreds med. Måske kunne det tænkes, at forholdene ikke er i orden, og at uacceptable forhold kun kan dokumenteres på denne måde.

Vi hører meget om spareøvelser, men uanset det, skal plejen være kærlig og værdig. Det kan ikke passe, at man skal betale mere for det. – Når det hele tiden udtales, at vi mangler penge, er det vanskeligt at forstå, at der trues med jura. – Var det ikke bedre at gå aktivt ind i forholdene, så sådanne skridt undgås. Vi er trods alt ikke en politistat.

Pres avler modpres – og når det til syvende og sidst handler om Aarhus Kommunes renomme, skal en eventuel konflikt med en borger og dennes pårørende kunne håndteres uden en konflikt.