Uforståelighed i sundhedssystemet skal illustreres bedre

Der er et stort arbejde med at få medarbejderne i den nye organisation kørt ind i de nye rammer.

Er det svært for medarbejderne, så er det endnu sværere for borgerne: Hvor i organisationen hører vi hjemme, kan man med rette spørge? De borgerrettede afdelinger hedder nu ”Sundhed og Forebyggelse”, ”Pleje og Rehabilitering” og ”Ældre og Omsorg”.

Det hele bliver forklaret i pjecen ”Sammen om et bedre liv” i en stor sammenblanding. De første 14 sider handler om, hvordan du kan hjælpe dig selv med hensyn til forebyggelse og vedligeholdelsestræning samt motionstilbud og aktiviteter af forskellig art. – Her skal du selv betale det meste af gildet.

De næste 26 sider handler om kommunens tilbud, som du kan få del i, hvis du kan visiteres til at opnå den fornødne hjælp. Her blandes almindelig hjælp sammen med de komplikationer, der opstår, når du bliver udskrevet fra hospital til egen læge og kommunal behandling. Den første del hører ind under ”Serviceloven” og den sidste del hører ind under ”Sundhedsloven”. Ifølge Sundhedsloven hedder det sig, at det ikke må koste noget at være syg i Danmark.

Når man hjemsendes fra hospital sker det i samarbejde med egen læge og kommunens tilbud. Der bør således eksistere en ”Borgerrettet forløbsmodel”, en model så borgeren også kan følge ”Sundheds og Omsorgsrettergangen”. – Hvornår er jeg udskrevet, eller er jeg udskrevet fra hospitalet, og hvor ligger ansvaret nu? Hos den praktiserende læge, hos kommunens visitationstilbud, eller er jeg fortsat under kontrol af hospitalet. – De er alle 3 instanser omfattende siloer med hver deres økonomi. I flere tilfælde kan man tænke: ”Er jeg faldet imellem 2 siloer”, og hvem skal betale for det, hvis jeg er fejlplaceret.

Her kan kommunens nyoprettede akutteam bringe orden i tingene. Måske sender de dig tilbage til hospitalet i det sundhedssystem, der styres af Sundhedsloven. Men de kan også lade dig blive hjemme under opsyn af Hjemmeplejen under Servicelovens vinger, og de kan også sende dig på døgnrehabilitering eller på en kommunal akutplads, også under Servicelovens vinger. Den sidste fremgangsmåde er problematisk, idet du fortsat er syg og burde behandles efter Sundhedslovens præmisser.

Jeg vil foreslå at kommunens Kvalitetstandarder og Serviceniveau, som under et er beskrevet i pjecen ”Et bedre liv”, bliver opdelt i 2 eller 3 pjecer svarende til de borgerrettede afdelinger, der nu hedder ”Sundhed og Forebyggelse”, ”Pleje og Rehabilitering” og ”Ældre og Omsorg”. – De bør alle illustreres med en forståelig ”Borgerrettet forløbsmodel”.

Fremmødevalg til Ældrerådet er fremtiden

Ældrerådet har i 3 valgperioder kæmpet en brav kamp med forvaltningerne i Borgmesterens afdeling og Kultur og Borgerservice, men desværre har vi hver gang fået afslag til fremmødevalg samme dag, som der vælges til kommunen og regionen.

I Stiften 21. januar 2021 spørger Aase Pedersen og Regitse Rans, begge socialdemokratiske byrådskandidater: Hvorfor kan der ikke stemmes til Ældrerådet ved fremmøde?

Tja. – Ældrerådet har spurgt om det samme både op til ældrerådsvalget i 2017 og op til det forestående ældrerådsvalg her i 2021. Det er således ikke en ny problematik. Ældrerådet er glad for støtten, men det er lidt sent i relation til det forestående ældrerådsvalg. Helt tilbage i marts 2021 var der et avisindlæg fra rådmand Jette Skive og formanden for Ældrerådet, Jan Radzewicz, med ønske om og gode argumenter for fremmødevalg. Og der har været afholdt møder om sagen.

Spørgsmålet burde nok også snarere rettes til rådmanden for Borgerservice Rabih Azad-Ahmad, hvorunder Valgsekretariatet hører og til Borgmesteren Jacob Bundsgaard, det er formand for Valgbestyrelsen. Det er disse to fremtrædende byrådsmedlemmer, der sætter hælene i over for – eller er uinteresserede i – fremmødevalg til Ældrerådet, eller også lader de sig køre rundt med af deres embedsmænd, der er modstandere af fremmødevalg, og som finder på alle mulige forhindringer, som f.eks. mangel på tilforordnede, Covid-19, at der allerede er bestilt mad til tilforordnede, og at det i det hele taget ikke er til at styre ældrerådsvalget samtidig med byråds- og regionsrådsvalget.

Ældrerådet har længe ønsket, at ældrerådsvalg afholdes som fremmødevalg samtidig med byrådsvalget.  Og Ældrerådet har fået stærk og uforbeholden støtte fra rådmand Jette Skive, Sundhed og Omsorg. Og Jette Skive har tilbudt, at hendes magistratsafdeling hjælper med at løse de problemer, som Valgsekretariatet ser ved et Ældrerådsvalg afholdt som fremmødevalg.

Vi skal ikke her komme nærmere ind på detaljerne omkring afholdelse af ældrerådsvalg i 2013 og 2017, og hvad der er blevet tilbudt for i 2021 (digitalt valg + brevvalg).

Det afgørende er, at fremmødevalg er den eneste metode, der kan sikre en valgdeltagelse, der er værd at skrive hjem om. Ved seneste Ældrerådsvalg i oktober 2017 var der, ud af de dengang 66.004 stemmeberettigede borgere (60+ år), 11.888 personer, der afgav deres stemme. Valgdeltagelsen var dermed 18,01 %. Dette var næsten en halvering af valgdeltagelsen sammenlignet med 2013, hvor valgdeltagelsen var 35,4 %. Valgdeltagelsen i Aarhus Kommune var i 2017 den laveste blandt alle landets kommuner.

Flere kommuner har i 2017 afviklet Ældrerådsvalget som et fremmødevalg i forbindelse med kommunal- og regionsrådsvalget. Med denne valgmetode har de opnået en betydeligt højere valgdeltagelse end Aarhus Kommunes valgdeltagelse i såvel 2013 som 2017. Vi taler om en valgdeltagelse på mere end 60 pct.

Og hvis disse kommuner kan få det til at fungere, hvorfor så ikke i Aarhus, hvor vi jo ellers er så dygtige?

En høj valgdeltagelse styrker Ældrerådets legitimitet som talerør for kommunens 60+ årige, og øger dermed Byrådets og andres lyst og interesse i at lytte til Ældrerådet og til at engagere sig i ældrerådsarbejdet.

Ældrerådets skuffelse er stor, for en lav stemmeprocent fremmer ikke ligefrem Ældrerådets styrke og vægt som talerør for kommunens ældre, og her taler vi altså ikke kun om plejehjemsbeboere, men om alle, der er fyldt 60 år. Og dermed bliver en lav stemmeprocent jo et alibi for ikke at lytte til Ældrerådet og give det indflydelse. – For det kunne jo gå hen og blive besværligt.

Et nej til fremmødevalg harmonerer meget dårligt med alle de fine ord om borgerinddragelse, fællesskab, indflydelse, samskabelse osv., som præsenteres ved festlige lejligheder.

Men der er håb forude. På Danske Ældreråds repræsentantskabsmøde 16. juni 2021 gav ældreminister Astrid Krag tilsagn om at ville arbejde for en lovændring, således at der skal holdes ældrerådsvalg som fremmødevalg. Det kan ikke nås til det forestående valg. Men om 4 år, så håber vi, at Folketinget har overhalet et fodslæbende byråd.

Jan Radzewicz, formand for Ældrerådet

Carl Aksel Kragh Sørensen, sekretær for Ældrerådet