Uforståelighed i sundhedssystemet skal illustreres bedre

Der er et stort arbejde med at få medarbejderne i den nye organisation kørt ind i de nye rammer.

Er det svært for medarbejderne, så er det endnu sværere for borgerne: Hvor i organisationen hører vi hjemme, kan man med rette spørge? De borgerrettede afdelinger hedder nu ”Sundhed og Forebyggelse”, ”Pleje og Rehabilitering” og ”Ældre og Omsorg”.

Det hele bliver forklaret i pjecen ”Sammen om et bedre liv” i en stor sammenblanding. De første 14 sider handler om, hvordan du kan hjælpe dig selv med hensyn til forebyggelse og vedligeholdelsestræning samt motionstilbud og aktiviteter af forskellig art. – Her skal du selv betale det meste af gildet.

De næste 26 sider handler om kommunens tilbud, som du kan få del i, hvis du kan visiteres til at opnå den fornødne hjælp. Her blandes almindelig hjælp sammen med de komplikationer, der opstår, når du bliver udskrevet fra hospital til egen læge og kommunal behandling. Den første del hører ind under ”Serviceloven” og den sidste del hører ind under ”Sundhedsloven”. Ifølge Sundhedsloven hedder det sig, at det ikke må koste noget at være syg i Danmark.

Når man hjemsendes fra hospital sker det i samarbejde med egen læge og kommunens tilbud. Der bør således eksistere en ”Borgerrettet forløbsmodel”, en model så borgeren også kan følge ”Sundheds og Omsorgsrettergangen”. – Hvornår er jeg udskrevet, eller er jeg udskrevet fra hospitalet, og hvor ligger ansvaret nu? Hos den praktiserende læge, hos kommunens visitationstilbud, eller er jeg fortsat under kontrol af hospitalet. – De er alle 3 instanser omfattende siloer med hver deres økonomi. I flere tilfælde kan man tænke: ”Er jeg faldet imellem 2 siloer”, og hvem skal betale for det, hvis jeg er fejlplaceret.

Her kan kommunens nyoprettede akutteam bringe orden i tingene. Måske sender de dig tilbage til hospitalet i det sundhedssystem, der styres af Sundhedsloven. Men de kan også lade dig blive hjemme under opsyn af Hjemmeplejen under Servicelovens vinger, og de kan også sende dig på døgnrehabilitering eller på en kommunal akutplads, også under Servicelovens vinger. Den sidste fremgangsmåde er problematisk, idet du fortsat er syg og burde behandles efter Sundhedslovens præmisser.

Jeg vil foreslå at kommunens Kvalitetstandarder og Serviceniveau, som under et er beskrevet i pjecen ”Et bedre liv”, bliver opdelt i 2 eller 3 pjecer svarende til de borgerrettede afdelinger, der nu hedder ”Sundhed og Forebyggelse”, ”Pleje og Rehabilitering” og ”Ældre og Omsorg”. – De bør alle illustreres med en forståelig ”Borgerrettet forløbsmodel”.

Fremmødevalg til Ældrerådet er fremtiden

Ældrerådet har i 3 valgperioder kæmpet en brav kamp med forvaltningerne i Borgmesterens afdeling og Kultur og Borgerservice, men desværre har vi hver gang fået afslag til fremmødevalg samme dag, som der vælges til kommunen og regionen.

I Stiften 21. januar 2021 spørger Aase Pedersen og Regitse Rans, begge socialdemokratiske byrådskandidater: Hvorfor kan der ikke stemmes til Ældrerådet ved fremmøde?

Tja. – Ældrerådet har spurgt om det samme både op til ældrerådsvalget i 2017 og op til det forestående ældrerådsvalg her i 2021. Det er således ikke en ny problematik. Ældrerådet er glad for støtten, men det er lidt sent i relation til det forestående ældrerådsvalg. Helt tilbage i marts 2021 var der et avisindlæg fra rådmand Jette Skive og formanden for Ældrerådet, Jan Radzewicz, med ønske om og gode argumenter for fremmødevalg. Og der har været afholdt møder om sagen.

Spørgsmålet burde nok også snarere rettes til rådmanden for Borgerservice Rabih Azad-Ahmad, hvorunder Valgsekretariatet hører og til Borgmesteren Jacob Bundsgaard, det er formand for Valgbestyrelsen. Det er disse to fremtrædende byrådsmedlemmer, der sætter hælene i over for – eller er uinteresserede i – fremmødevalg til Ældrerådet, eller også lader de sig køre rundt med af deres embedsmænd, der er modstandere af fremmødevalg, og som finder på alle mulige forhindringer, som f.eks. mangel på tilforordnede, Covid-19, at der allerede er bestilt mad til tilforordnede, og at det i det hele taget ikke er til at styre ældrerådsvalget samtidig med byråds- og regionsrådsvalget.

Ældrerådet har længe ønsket, at ældrerådsvalg afholdes som fremmødevalg samtidig med byrådsvalget.  Og Ældrerådet har fået stærk og uforbeholden støtte fra rådmand Jette Skive, Sundhed og Omsorg. Og Jette Skive har tilbudt, at hendes magistratsafdeling hjælper med at løse de problemer, som Valgsekretariatet ser ved et Ældrerådsvalg afholdt som fremmødevalg.

Vi skal ikke her komme nærmere ind på detaljerne omkring afholdelse af ældrerådsvalg i 2013 og 2017, og hvad der er blevet tilbudt for i 2021 (digitalt valg + brevvalg).

Det afgørende er, at fremmødevalg er den eneste metode, der kan sikre en valgdeltagelse, der er værd at skrive hjem om. Ved seneste Ældrerådsvalg i oktober 2017 var der, ud af de dengang 66.004 stemmeberettigede borgere (60+ år), 11.888 personer, der afgav deres stemme. Valgdeltagelsen var dermed 18,01 %. Dette var næsten en halvering af valgdeltagelsen sammenlignet med 2013, hvor valgdeltagelsen var 35,4 %. Valgdeltagelsen i Aarhus Kommune var i 2017 den laveste blandt alle landets kommuner.

Flere kommuner har i 2017 afviklet Ældrerådsvalget som et fremmødevalg i forbindelse med kommunal- og regionsrådsvalget. Med denne valgmetode har de opnået en betydeligt højere valgdeltagelse end Aarhus Kommunes valgdeltagelse i såvel 2013 som 2017. Vi taler om en valgdeltagelse på mere end 60 pct.

Og hvis disse kommuner kan få det til at fungere, hvorfor så ikke i Aarhus, hvor vi jo ellers er så dygtige?

En høj valgdeltagelse styrker Ældrerådets legitimitet som talerør for kommunens 60+ årige, og øger dermed Byrådets og andres lyst og interesse i at lytte til Ældrerådet og til at engagere sig i ældrerådsarbejdet.

Ældrerådets skuffelse er stor, for en lav stemmeprocent fremmer ikke ligefrem Ældrerådets styrke og vægt som talerør for kommunens ældre, og her taler vi altså ikke kun om plejehjemsbeboere, men om alle, der er fyldt 60 år. Og dermed bliver en lav stemmeprocent jo et alibi for ikke at lytte til Ældrerådet og give det indflydelse. – For det kunne jo gå hen og blive besværligt.

Et nej til fremmødevalg harmonerer meget dårligt med alle de fine ord om borgerinddragelse, fællesskab, indflydelse, samskabelse osv., som præsenteres ved festlige lejligheder.

Men der er håb forude. På Danske Ældreråds repræsentantskabsmøde 16. juni 2021 gav ældreminister Astrid Krag tilsagn om at ville arbejde for en lovændring, således at der skal holdes ældrerådsvalg som fremmødevalg. Det kan ikke nås til det forestående valg. Men om 4 år, så håber vi, at Folketinget har overhalet et fodslæbende byråd.

Jan Radzewicz, formand for Ældrerådet

Carl Aksel Kragh Sørensen, sekretær for Ældrerådet

En bilulykke mere er for meget i Åbyhøj

Vi har et alt for farligt vejkryds i Åbyhøj

Så skete det igen på Silkeborgvej ved Chr. Winthersvej. Det er ufatteligt, at der ikke snart kommer en lysregulering i dette farlige vejkryds.

I dette kryds er der flere gange i timen en bybus, der drejer ned mod Gl. Aaby. Der er ingen fodgængerovergang til busstoppestedet. Der kommer mange hjemmehjælpere hver time til krydset og skal dreje ad Silkeborgvej. Ældre svagt gående borgere, måske med rollator eller i kørestol, skal passere krydset. Lokalcenter Åbygård og Plejehjemmet Åbygård betjenes med leverancer, og det får besøgende og handicapbusser også flere gange i timen.

Desuden er der betjening af to travle tankstationer ud ad Aarhus, samt tilladelse til gratis parkering ind imod Aarhus. Det giver altid flaskehalse og kødannelse, og stadigvæk er Silkeborgvej en ofte anvendt alarmvej for alle mulige udrykningskøretøjer.

Der er virkelig behov for trafikregulering i dette kryds, så borgere og biler kan færdes trygt. Jeg gjorde opmærksom på denne problematik allerede for både 4 år og 8 år siden. Men det skal åbenbart næsten koste menneskeliv for at få øje på dette voksende problem. Dengang kunne ”Teknik og Miljø” ikke se, det var et problem. Der var jo trafikregulering ved Henrik Hertzvej, og man kunne ikke have to lysreguleringskryds så tæt på hinanden.

Jeg kan kun konstatere, at der er 4-5 lysreguleringer lige efter hinanden på Edvin Rahrsvej, og ligesådan på Skanderborgvej ved Viby Torv, så det er altså ikke nogen seriøs undskyldning mere.

Problemet er jo også det, at mange kører over for lyserødt ind mod Aarhus ved Henrik Hertzvej. Så er hastigheden accelererende opad lige før Chr. Winthersvej, og så skal det gå galt i dette farlige vejkryds.

Symboler, advarsler eller brug for hjælp

For et år siden opstod der et nyt symbol foranlediget af Covid-19 pandemien: ”Hold afstand”. Det er et skilt, der kunne fås på apoteket, og det skulle symbolisere, at ældre og svage borgere kunne sikres den fornødne afstand til andre borgere.

For en uge siden blev et nyt symbol offentliggjort. Det er et symbol, der også kan bæres synligt på tøjet, og det skal fortælle ”jeg er en borger med demens, og jeg kan komme ud for, at jeg skal have hjælp”. Det er meget glædeligt, at det kan bæres af borgere, der har erkendt denne sygdom eller dette handicap.

Et vigtigt symbol er også mærket der markerer ”Parkering for borgere med handicap”. Det hjælper borgeren, der hellere end gerne markerer et handicap. Et sådant skilt kan være svært at erhverve, men det er en nødvendighed for den borger, der vil klare sig selv længst muligt i hverdagen.

Der findes mange synlige vartegn på borgere, der har brug for hjælp eller i det mindste blot det, at der tages hensyn til borgere der går med stok, med stavstænger, med rollator eller kører i kørestol, har gangbesvær og synsbesvær eller hørebesvær. 

FN’s handicapkonvention og regeringens handicappolitiske handleplan tilgodeser de bærende principper om f.eks. inklusion, ligebehandling, lige muligheder, medborgerskab og respekt for forskellighed, så vi bør kunne leve i ”Et samfund for alle”. – I Aarhus siger vi ”En by for alle”, men tænker vi grundlæggende nok?

Det er svært at finde borgere, der virkelig trænger til en snak på grund af ensomhedens tyngende tavshed. Ikke mindst Covid-19 pandemiens isolerende virkning har sat sine spor overalt i samfundet. – Men går du ud og forkynder din ensomhed? Nej det gør du ikke, fordi det er et menneskeligt tabu, lige så vel som demenssygdommen er det. – Det næste symbol kunne måske blive et ”Hjælp mig ud af min ensomhed”. – Det vil sikkert hjælpe mange ensomme borgere, men det vil også kunne misforstås.

Den kollektive trafik trænger til et eftersyn

Kollektiv trafik og passagerråd

Det er brugerne, der bedst ved hvor skoen trykker. Sådan gælder det også med den kollektive trafik. I 2019 tog ”Passagerpulsen” hos ”Forbrugerrådet Tænk” initiativet til at oprette et passagerråd i hver region. Dette initiativ blev bakket op af Folketinget 2020, og foreløbigt har det resulteret i oprettelsen af et ”Passagerråd” i Region Nordjylland.

I Region Midtjylland har vi ikke hørt, at et sådant råd skulle være oprettet. Her sker der rigtig mange forhandlinger på medarbejderniveau, der gerne skulle munde ud i bedre ruter og bedre behandling og service af brugerne eller kunderne. Det er jo medarbejderne, høj eller lav, der får klagerne, der gerne skulle munde ud i forbedringer.

Forbedringer i Region Midtjylland vil helt klart være at inddrage kunderne, så alle kan blive tilfreds med den service, der ydes også i de lavt befolkede yderområder. Mange ruter nedlægges eller beskæres, og de erstattes til dels af flexture, som kan bestilles, og som betales i dyre domme.

Det nordjyske passagerråd er stort med 19 pladser. – 9 medlemmer er udpeget blandt interesseorganisationer og pendlerrepræsentanter. De resterende pladser kan man stille op til, og blive udpeget til på baggrund af køn, alder, bopæl og brug af kollektiv trafik. – Det er mit håb, at sådanne udpegninger i høj grad også sker blandt ældre borgere, som er meget afhængig af offentlig og kollektiv trafik, når borgerne skal køres til byen eller til behandling hos f.eks. lægen eller hospitalet.

Formålet med et Passagerråd er, at det er borgerne og brugerne, der ved hvor skoen trykker, og som skal sikre en fremtidig attraktiv, bruger- og klimavenlig kollektiv trafik, hvor det er muligt, at indstigning og udstigning kan ske problemfrit.

Giv de ældre et værdigt liv

Kvalitetsstandarder

”Sammen om et værdigt liv”

I alle kommuner skal man hvert år godkende et sæt kvalitetsstandarder, som er beskrevet meget minutiøst. I Aarhus Kommune samles de i en 40-50 siders stor pjece, der hedder ”Sammen om et bedre liv”. – Man kunne med rette spørge: ”Hvordan bedre eller hvorfor bedre?”, når det i virkeligheden handler om ”Sammen om et værdigt liv”. – Så kunne man derefter spørge: ”Hvordan bliver det værdigt?”.

En gammel traver i ”Kærlig kommune” hedder: ”Slip borgeren fri”. I virkeligheden skulle den hedde ”Slip medarbejderne fri.” Det er medarbejderne, der hver dag kan sikre deres borgere både på plejehjem og i hjemmeplejen en værdig hjælp og støtte til at leve et værdigt liv.

Ældrerådet har de sidste 2 år forsøgt, at få pjecen omdøbt til ”Sammen om et værdigt liv”. Det er så vigtigt, at værdigheden får ben at gå på. – Vi har godt nok en ”Værdighedspolitik”, men den mangler en handleplan, ligesom alle andre politikker i Aarhus Kommune har det. – Så derfor kan det gå galt en gang imellem.

Efter Ældretopmødet i efteråret 2020 er der kommet mange forslag til forbedringer i spil. Flere plejehjem i Aarhus Kommune har allerede de sidste 2 år afprøvet nye ting på innovativ måde og skabt bedre kvalitet og nærhed til borgerne. Et ”Frikommuneforsøg på Plejehjemmet Augustenborggade” har givet borgeren og de pårørende tillid, de har fået det nære i højsædet. – Det er bl.a. beskrevet af Plejehjemsleder Polly Dutschke den 27. marts 2021 i Aarhus Stiftstidende.

En anden ting, der afprøves netop nu i flere kommuner, er en metode med ophav i Holland. Det er selvstyrende små medarbejdergrupper, der konstant kommer til de samme borgere. De har råderum til at behandle borgeren på forskellig måde fra dag til dag. De kan sikkert ikke være 100% selvstyrende, men det er de samme hjælpere, der kommer fra dag til dag, og de skal ikke bruge halvdelen af tiden til at forstå borgeren og registrere, så den næste hjælper kan sætte sig ind i små detaljer.

Lignende Frikommuneforsøg er igangsat i 3 andre kommuner. Her er kommunerne sluppet fri for kvalitetstandarder i 2-3 år. – Men det krævede et større lovgivningsarbejde, så de lovligt er fritaget for bureaukrati på bekostning af borgerens rettigheder. – Mange mener det er en markant forringelse for de berørte borgere.

For mig at se drejer det hele sig om sund fornuft med værdigt hensyn til svage og svækkede borgere, så det er muligt at leve ”Et værdigt liv” både på plejehjem og i hjemmeplejen.

Undgå misbrug af ordet AKUT

Forfladigelser, Lad os ikke gøre det hele akut

Oftere og oftere ser jeg kommuner anvende ordet ”Akut” i sekundære sammenhænge. Man skal passe på med at forfladige dette ord. Det bør kun bruges, når man skal behandles ekspres på hospitalet for et eller andet alvorligt eller livstruende.

F.eks. ”Akutliste til vaccination mod Covid-19”. Her kunne man bedre bruge ”Tilkalds liste eller Venteliste”. Det er vigtigt, at man ved afbud eller udeblivelse kan hjælpe andre.

Et andet udtryk er ”Akut-trivselspakke”. Det bruges for at bekæmpe ensomheden i kommunen og samfundet. ”Trivselspakke” kan godt stå alene. Den fortæller om så mange muligheder, der giver genlyd og lyst til livet.

Et andet udtryk er ”Akut-trivselspakke”. Det bruges for at bekæmpe ensomheden i kommunen og samfundet. ”Trivselspakke” kan godt stå alene. Den fortæller om så mange muligheder, der giver genlyd og lyst til livet.

”Akut aflastning” har jeg også hørt, når en pårørende er kørt i sænk eller skal indlægges. En sådan nødløsning er kommunerne normalt gearet til, og ordene ”Hurtig eller Ekspres aflastning” er mere mundrette ord.

Efter at regionens hospitaler hjemsender patienterne, før de er færdigbehandlede, har kommunen oprettet en ”Akutenhed” på Vikærgården. Herfra har Aarhus Kommune også en ud-kørende ”Akutfunktion”. Disse betragtes som et mellemled mellem hospitalsservice og kommunal service. Den øverste patientansvarlige er i sådanne tilfælde en tilknyttet hospitalslæge eller egen læge. – Til disse kommunale enheder og funktioner falder det helt naturligt at bruge ordet ”akut”, fordi patienten er fortsat under behandling for noget alvorligt.

Når jeg reagerer så kraftigt på misbrug af ordet ”Akut”, er det netop fordi, ordet ”Akut” er noget, der skal ske her og nu, ligesom jeg selv oplevede det med mit hjertestop for nylig. – Der var det min redning, at ambulancen var tæt på, og hospitalet var klar til hurtig behandling.

Kollektiv grøn trafik

Hvornår bliver den kollektive trafik stabil og overskuelig.

Den kollektive trafik i Region Midtjylland virker ustabil med en vildskov af ordninger. Hvert eneste år skal der spares og omlægges ruter så ældre borgere slet ikke kan følge med i ændringerne. Nogle byer laver fordelagtige ordninger indenfor deres egen bygrænse, men skal man udenfor og i andre zoner, skal man betale ved kasse et.

De blå regionale busser konkurrerer vildt med de lokale bybusser, og det er Midttrafik, der trækker i snorene, som om det er et harlekinspil for galleriet. Så skal der spares 40 mio. i regionen et år, og det næste år er der fundet lidt plaster til såret. – Men hvem er taberne? Det er den grønne omstilling og de ældre borgere.

Vi mister gang på gang f.eks. enten en regional rute fra vest til øst eller en strand-rute fra nord til syd, og hvis ikke de kollektive trafikruter passer ind i billedet, får man mulighed for at tage en flex-taxa. I de fleste tilfælde er det en meget dyrere løsning for borgeren, især hvis man skal til undersøgelse hos en speciallæge i en anden by, eller hvis man skal til behandling eller kontrol på et af vore akut-sygehuse.

Så skal man også kunne ordningerne udenad og finde ud af, hvilken transportmåde der er billigst eller bedst i den givne situation, hvor man i mange tilfælde ikke har energi til at studere reglerne og ringe til regionens eller kommunens kørselsordning. Der burde være en ensartet betaling for kørselsydelsen i alle vore 19 kommuner i Region Midtjylland.

Betalingsmetoden kan også være et problem. Kan man få lov at betale kontant med mulighed for at få returpenge, eller skal man betale med betalingskort eller pensionistkort. Det er ikke altid rejsekortet kan anvendes eller er det billigste.

Der tales meget om, at busserne er blevet for store, og at de i bytrafikken skal lægges om til mindre el-busser, som gavner den grønne omstilling. Det kunne gøres ved sikre parkeringspladser udenfor byerne og med planmæssige pendlerbusser til byernes centrum eller til akutsygehusene.

Værdig ældrepleje

Det var rart at læse lederen i Stiften den 10. jan. 2021 af Redaktør Tobias Heede Niebuhr. Den værdige ældrepleje har i dette tilfælde været en kamp mellem en forvaltning, der føler sig trådt på, og en TV 2 dokumentarudsendelse, der fortæller sandheden. – Men den værdige ældrepleje er til for, at vi borgere og pårørende skal føle os trygge i systemet.

Man kan med rette spørge om: ”Hvor har borgerne hjemme i systemet, når myndighederne skal kæmpe mod hinanden i en sådan gyser”. – Langt de fleste plejehjem har en stærk og synlig ledelse og omsorgsfulde medarbejdere, og mange tak for det.

Når klager ikke tages alvorligt, er det godt, at Danmark har et ”Videncenter for værdig ældrepleje”. Det opstod helt naturligt efter værdighedspolitikkens fremmarch, og fordi ikke alle kommuner tog den lige alvorligt.

Værdighedspolitikken fik mere og mere et ståsted, ikke mindst fordi klagerådene blev nedlagt 2012. – Alle politikker har nogle indledende afsnit med overordnede mål. – Men der hører også en handleplan til. En handleplan der kan gennemføres gnidningsløst. – Og når den mangler, vil værdighedspolitikken i visse tilfælde ende som det, der skete på Kongsgården i Aarhus.

”Videncenter for værdig ældrepleje” blev således også tilkaldt, og den har garanteret også sat sine spor i genopretningsplanen for Kongsgården. Men som borger og pårørende i Aarhus Kommune kan man kun spørge sig selv: ”Hvorfor skulle der gå så lang tid?”

Demens i en nøddeskal

Glemmer du, så husker jeg i særdeleshed de mange gode minder, vi har haft sammen. – Men det er også det lange farvel, der har udviklet sig i særlig grad i den demente borgers sidste år, mens hjernen er krympet ind og fysikken har ændret sig for til sidst at være koblet helt fra.

Det er en grusom sygdom, der kan vise sig fra mange vinkler. Det er svært, når man plejer at få et kvalificeret modspil om forskellige emner, og så gradvist eller pludseligt at skulle holde med den demente borger i enhver situation.

Det er dog vigtigt at personen støttes i at bruge sine færdigheder, og der skal tages hensyn til det konstant langsommere tempo. Man må ikke forstyrre personens handlinger og tanker med bebrejdelser og modstand eller drillerier på bekostning af den demente borger.

Alt for ofte opleves det, at der tales hen over hovedet på den svækkede borger, og at der udføres handlinger, som om den demente borger ikke er til stede. Borgeren skal have fuld opmærksomhed og føle sig involveret i både fysiske og psykiske sammenhænge.

Den demente borgers erfaring skal anerkendes og ikke nedvurderes, så personen føler sig udelukket. – Borgeren kan let snydes, tvinges, distraheres eller manipuleres med. – Men efterfølgende skaber det angst, især hvis trusler og vold og inkompetence resulterer i nedværdigende behandling.

Det er svært at have en elsket, der kæmper med demens, som ofte er en Alzheimers sygdom. Det er vigtigt, at medarbejdere, især på plejehjem, og venner samt pårørende er bevidste om at fastholde et værdigt samvær, også selv om borgeren til sidst intet kan og skal hjælpes med både det at spise og drikke og flytte sig.