Tilsyn med de sundhedsfaglige opgaver er en vigtig opgave. Det foretages primært af det kommunale tilsyn, som enten er tilkøbt eller foretaget af kommunen selv. Sekundært kontrollerer Styrelsen for Patientsikkerhed udvalgte plejehjem, hjemmeplejen, lægepraksis eller speciallæge praksis. 

Der er rigtig mange nye komplekse og specialiserede opgaver, som kommunerne skal løse fremadrettet. Det er bl.a. hjemmesygeplejerskens arbejde, og arbejde der foregår i sundhedshusene og i akutfunktionen, samt i andre specialiserede funktioner, som kræver både faglighed, fysiske rammer og mere komplekst udstyr. Det er nye rammer og indsatser, som kommunerne skal finde både økonomi og personale til. – Sådan var indledningen på Danske Ældreråds temadag den 9. okt. 2019 i Viborg til eftermiddagens indlæg fra Styrelsen for Patientsikkerhed som i dag fører både et socialt– og plejefagligt tilsyn og et sundhedsfagligt tilsyn med plejecentre og med den kommunale hjemmepleje og –sygepleje.

Her er tale om en ny type tilsyn, hvor det ikke er alle plejecentre og enheder, som kan regne med tilsyn, – men hvor ca. 10 % af landets enheder kan regne med tilsyn. – Styrelsen fortalte os om resultaterne efter de første år med de nye tilsyn, og om deres praksis med læringsbaserede tilsyn, som redskab til at skabe en bedre og mere værdig pleje og omsorg på landets plejehjem.

Tilsynskonsulenter fra Styrelsen for Patientsikkerhed, Charlotte Hjort og Jane Filtenborg Bjerregaard  fortalte åbent om deres arbejde som både kontrollører og oplæringseksperter. Det er sådan, at hvis det halter et sted, ja så har tilsynsmedarbejderne en sundhedsfaglig uddannelse indenfor sygeplejen. – Det kan virke underligt at en kontrollør skal lære fra sig. – Men det har vist sig at være en god måde at hjælpe plejepersonalet på.

Det kan også virke problematisk, at de anmeldte tilsyn varsles 6 uger i forvejen, for så er der tid til at rette op på arbejdsmetoder, bemanding og helhedsindtryk før tilsynets besøg gennemføres. Forhåbentlig lærer ledergruppen på stedet lige så meget som medarbejderne. – Det er nu engang sådan, at det er lederne der bør gå forrest med hensyn til arbejdsmetoder og styring.

Danske Ældreråds temadag den 9. oktober 2019 beskrev om eftermiddagen det store behov, der er for nye former for seniorboliger samt moderne plejehjemspladser til vore svageste ældre borgere. 

I løbet af de næste 40 år vil der ske en stigning på 300.000 borgere over 67 år, så behovet for seniorboliger og plejehjemspladser må siges at være markant. Men behovet er ikke lige stort alle steder, og det er væsentligt at have sig for øje i de forskellige kommuner.

Forhold som “Den demografiske udvikling”, “Sund aldring” og noget så væsentligt som: ”At borgeren selv har en mening og selv vil bestemme”, betyder nemlig en hel del, når der skal bygges plejecentre og nye seniorboliger.

Der tales rigtig meget om seniorbofællesskaber på mange forskellige måder. – Vi hører, at Boligloven i mange tilfælde står i vejen eller er årsag til begrænsninger. Interne aftaler skal være juridisk korrekt formuleret. – Vi hører også, at hvis de er skruet rigtigt sammen, hjælper man hinanden, og derved begrænses behovet for hjemmehjælp m.m.

Ældrepolitisk konsulent Lisbeth Grøndahl indledte med fakta og tal vedr. boliger til ældre, og fortalte om hvorfor flere seniorbofællesskaber kan være en del af løsningen og et muligt alternativ til ældreboliger og plejehjem.

Borgernes krav til den sidste tid er blevet rigtig store. Det fortalte Plejehjemsforstander Lisbeth Thingholm, Kristiansgården i Beder ved Aarhus meget levende om. Et plejehjem skal idag ledes visionært og økonomisk ansvarligt. – Vi fik hendes bud på, hvordan borgernes livskvalitet, medbestemmelse og et værdigt liv kan sikres på et plejehjem.

Billedet er fra Løvfaldsfesten i 2018 på Plejehjemmet Engsøgård i Brabrand ved Aarhus. Min svigerinde, der bor der, og hendes datter havde inviteret min kone og mig med til det festlige arrangement, der indledtes med laks, oksesteg og is. Oplevelsesmedarbejderne  kom med festlige indslag, og jeg fik lejlighed til at studere det nybyggede køkken.

I Danske Ældreråd arbejder vi med en ny mærkesag: “Vi vil sikre udbredelse af nye boligformer til ældre”. – Jeg forventer mig rigtig meget af bredden og formuleringerne i dette arbejde, hvor jeg håber, at hæmningerne bliver sluppet løs.

“Den sundhedsfaglige indsats i kommunerne” var overskriften på Danske Ældreråds temadag onsdag den 9. oktober 2019 i Viborg.

Formiddagens program handlede om samarbejdet mellem Region og kommuner, og jeg havde fornøjelsen at være ordstyrer, og ældrepolitisk konsulent Lisbeth-Marie Grøndahl var konferenceleder.

Kommunerne tilføres flere sundhedsopgaver, bl.a. fordi vi bliver flere ældre, flere kronisk syge, og fordi patientforløb bliver både mere specialiserede og hurtigere skal overgå til kommunerne.

Der er rigtig mange nye komplekse og specialiserede opgaver, som kommunerne skal løse fremadrettet. Det er bl.a. hjemmesygeplejerskens arbejde, og arbejde der foregår i sundhedshusene og i akutfunktionen, samt i andre specialiserede funktioner, som kræver både faglighed, fysiske rammer og mere komplekst udstyr. Det er nye rammer og indsatser, som kommunerne skal finde både økonomi og personale til.

Her i formiddag giver Sundhedsfaglig konsulent i Danske Ældreråd, Lisbeth Grøndahl, et kort oplæg til emnet. Derefter skal vi høre Direktør for Sundhedsområdet i Silkeborg Kommune, Anders Kjærulff, fortælle om kommunernes sundhedsfaglige opgaver og forpligtigelser, og han giver sit bud på, hvordan kommunerne fremadrettet løser de nye opgaver i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. – De slides, der blev vist om Silkeborg Kommune, kan linkes på Danske Ældreråds hjemmeside:

https://danske-aeldreraad.dk/wordPress/wp-content/uploads/2019/10/Anders-Kj%C3%A6rgaard-Kommunens-sundhedsfaglige-opgaver.pdf

Vi fik et meget detaljeret og medlevende indlæg om, hvorledes man pt. klarer aktiviteterne for ældre borgerer i Silkeborg.

Gennem disse indlæg fik jeg megen inspiration til det arbejde, som jeg i Borgerpanelet vedr. et forskningsprojekt deltager i. Dette borgerpanel er nedsat af Region Midt og Defactum vedrørende ”Hvor godt bliver ældre inddraget og hørt ved indlæggelse og udskrivelse fra vore hospitaler”. – Her fokuserer jeg meget på, om borgeren er udskrevet efter Sundhedsloven og skal overføres til kommunens akut pladser, og hvordan og af hvem borgeren derfra overføres til Servicelovens hjemmeplejeordning, som også varetages af kommunen.

Om eftermiddagen fik vi indlæg om “Fremtidens boligformer” og de sundhedsfaglige tilsyn foretaget af “Styrelsen for patientsikkerhed”. Disse indlæg vil jeg kommentere i senere indlæg.