HJÆLP ÆLDRERÅDET

HJÆLP ÆLDRERÅDET vi baner vejen for dig og dine forældre

Slå 3 fluer med et smæk, når du om 1½ år igen skal stemme

Ældrerådet har stillet et borgerforslag om, at valg til Ældrerådet fremover skal foregå på samme dag som valg til Byråd og Regionsråd

Du kan hjælpe os, hvis du bor i Aarhus Kommune og er mellem 15 år og 110 år
Sådan gør du:

  1. Gå ind på  https://deltag.aarhus.dk/node/739
  2. Du behøver ikke læse introduktionen
  3. Klik på den sorte knap, hvor der står ”Støt borgerforslag”
  4. Log ind med MitID
  5. Klik på ”Støt Borgerforslag” 
  6. Du behøver ikke besvare kommunens spørgsmål

TAK FOR DIN STØTTE OG HJÆLP

Med venlig hilsen Carl Aksel Kragh Sørensen

Patient og Borgerinddragelse

Patienter skal have plads i vigtige udvalg sammen med læger, forvaltninger og politikere. – Naturligvis, for det er jo jer, vi arbejder for.

Den 20. maj 2022 vedtages en omstrukturering af Aarhusklyngen i henhold til vedtagelse af regeringens lovforslag om bl.a. etablering af ”Sundhedsklynger tilknyttet akuthospitalerne”. Dem har vi fem af i Region Midtjylland. Det er et samarbejde mellem kommuner, hospital og de praktiserende læger.

Alle klynger har ”Et Politisk Niveau”, hvor der sidder ledende politikere valgt til Regionen samt kommunernes borgmestre. Til at forberede deres arbejde sidder der i hver klynge ”Et Fagligt Strategisk Niveau”. I Aarhus kaldes det ”Direktørforum”. Det er bemandet med direktører på både regionalt og kommunalt niveau. Desuden er der 2 praktiserende læger og 2 medlemmer fra Patientinddragelsesudvalget (PIU).

Aarhusklyngen har som rådgivende funktion eksisteret allerede i ca. 10 år med repræsentanter fra hospital og kommune. Omstruktureringen har betydet, at der er indsat et overordnet led af folkevalgte politikere. Desuden er der opstået 10 faste udvalg under Direktørforum. I disse udvalg sad der i starten ingen repræsentanter fra de praktiserende læger og fra patienterne. Det er der nu rådet bod på for så vidt angår de praktiserende læger, der har fået en plads i alle fagudvalg til stor tilfredshed for arbejdet.

Fagudvalgene er ”Den ældre borger og den sidste tid”, ”Kronikere og komorbiditet”, ”Psykiatri, social og beskæftigelse”, ”Akut”, ”Sundhedsfremme og forebyggelse”, ”Den gode indlæggelse og udskrivelse”, ”Præhabilitering, genoptræning, rehabilitering og senfølger”, ”Børn og unge og Psykiatri” samt ”Sundhedssamarbejdet mellem Samsø og Aarhus”.

I disse udvalg mangler der pladser til patientrepræsentation. – Patient, pårørende og borgerinddragelse er et at de vigtige tiltag med den nye lov, og med den kommende Sundhedslov bliver det også én af hjørnestenene: ”Patienten skal selv bestemme evt. sammen med pårørende”.

Derfor finder PIU det nødvendigt, at PIU som patienternes talerør får en plads i de faste udvalg også under Aarhusklyngen. Det kan gøres ved brug af samme skabelon, som der er anvendt overfor de praktiserende læger. Vi vil gerne finde 10 repræsentanter fra vore lokale patientforeninger og folkevalgte ældre- og handicapråd, så udvalgsmedlemmerne også kan få sparring fra patient og pårørendesiden.

Med venlig hilsen, Carl Aksel Kragh Sørensen, Medlem af PIU og Aarhusklyngen.