Der tales i dag meget om forbedret tilgængelighed og fremkommelighed. – Det ser ud til, at alle vasker deres hænder med hensyn til den fantastiske letbanes stoppesteder til Odder og Grenå, når det gælder kørestolsbrugeres mulighed for at rejse med letbanen i Aarhus og i de tilstødende kommuner. – Det er helt urimeligt, at denne diskussion opstår i året 2018.

Arbejdet med fodgængertrafikken er netop på ny kommet i gang. Projekter skal gennemføres på tværs af Magistratsafdelingerne ”Teknik og Miljø” og ”Sundhed og Omsorg”. Der er oprettet en styregruppe med ledere fra begge afdelinger. – Ældrerådet deltager meget gerne i disse forbedringer med den nye fodgængerstrategi med både hårde infrastrukturelle og bløde adfærdsmæssige virkemidler for at opnå god mobilitet for fodgængerne.

Det hedder sig i en forespørgsel, at projekterne skal følge fire overordnede temaer:

• Tilgængelighed: Fodgængermiljøet skal være tilgængeligt for alle, også for borgere med funktionsnedsættelser eller handicaps. – Det gælder sikkert også, hvad enten man bruger rollator eller er kørestolsbruger.
• Fremkommelighed: Der skal være god fremkommelighed på fodgængernettet, så borgerne oplever, at de har let adgang til deres mål. – Målet skal også kunne nås til og fra letbanen, hvad enten stationerne ligger på vej til Odder eller Grenå.
• Tryghed og sikkerhed: Det skal være trygt og sikkert at færdes som fodgænger i Aarhus Kommune. – Bemærk venligst at en kørestolsbruger betragtes som en fodgænger.
• Ophold og faciliteter: Der skal være de nødvendige faciliteter til fodgængere i byens rum, som f.eks. muliggør ophold.

Et udkast til fodgængerstrategien med tilhørende udmøntningsplan for endnu ikke besluttede projekter i 2020 og 2021 forventes at foreligge inden sommerferien 2019. – Men, men, men ”medens græsset gror dør horsemor”. – Kan man ikke teknisk set ordne problemet hurtigt og økonomisk forsvarligt for kommunerne og staten, så må man gribe til andre metoder. – Det kan gøres med en konduktør, der udover togføreren bør være fast hjælper i letbanetoget. Denne konduktør er der desværre kun de rejsende til at betale for ved billetteringen. – Til Odder kan konduktøren skifte tog på Aarhus H, og til Grenå kan konduktøren skifte tog på Lystrup station.

Slut med egenbetaling for akutpladser

Regeringen og DF har fredag den 30. nov. 2018 indgået en aftale om finansloven for 2019, som betyder, at det nu skal være slut med egenbetaling på kommunale akutpladser. Danske Ældreråd har ved flere lejligheder påpeget problemet med egenbetalingen og hilser den nye aftale på området velkommen. – Jeg håber naturligvis at lovforslaget bliver vedtaget

Partierne bag finanslovsaftalen er enige om, at det i lovgivningen skal præciseres, at begrebet ”kommunal akutplads” er en del af hjemmesygeplejen, som alene er reguleret efter sundhedsloven. Det betyder, at kost, linned, tøjvask og lign. fremadrettet skal indgå som en del af det gratis tilbud om hjemmesygepleje givet ved en akutfunktion, der er organiseret som en kommunal akutplads.

Således er det vigtigt at få ryddet op i alle de forskellige betegnelser, som f.eks. korttidspladser, rehabiliteringspladser, akutstuer, akutteam m.m. De hører alle ind under kommunernes akutfunktion, der bl.a. skal hjælpe til med at aflaste hospitalerne, når de hjemskriver patienterne tidligt eller for tidligt. – Det er således vigtigt, at kommunerne får indskrevet akutfunktionen i de kommunale Kvalitetsregler med tilhørende Serviceniveau.

Som følge af lægemangel og flere ældre samt øget pres på sygehusene, så er der også flere opgaver, der skal løses af almen praksis, hvilket kræver, at der ændres på nogle strukturer hos de praktiserende læger. Det handler om både at modtage borgerne fra regionens sygehuse, og om at sikre optimal behandling af egne klienter. Det handler ikke mindst om forskellige interne kvalitetsstandarder f.eks.:

• Bruger jeg min praksis som forventet?
• Hvad betyder noget for mine klienter?
• Hvilken rolle har personalet?
• Har vi en fælles holdning til forskellige situationer?
• Har vi en fælles rutine i forskellige situationer?
• Hvordan implementerer vi nye metoder?

Det er meget vigtigt, at vi har for øje, at der mangler praktiserende læger. Således er det nødvendigt med en nye struktur i vor lægepraksis med flere lægehuse med specialister, der nødvendigvis skal have kommunikationsmetoderne i højsæde.

På kommunalt niveau bør der udvikles en fælles samarbejdsmodel for at have en fælles forståelse for, hvad man kan forvente af hinanden. Formålet med en samarbejdsmodel er at sikre en bedre kommunikation mellem plejehjem, hjemmesygeplejersker og læger for at forbedre den sundhedsfaglige indsats og inspirere til en forbedret sammenhæng mellem sygehuse, kommuner og de praktiserende læger.

I Danske Ældreråd siger vi, at Sundhedsloven, som styrer Hospitaler og Region, kolliderer mere og mere med Serviceloven, som styrer Kommuner og Hjemmepleje.

Det er især galt når hospitaler sender borgere der ikke er raske hjem til kommunen. Mange kommuner har endnu ikke lært, at Akutfunktionen i kommunerne er en ny funktion, der aflaster hospitalerne. – Herfra opstår Danske Ældreråd nye mærkesag: ”Det må ikke koste noget at blive syg!”

Flere og flere antyder, at Sundhedslov og Servicelov burde skrives sammen ligesom i Norge. Så ville man meget bedre kunne styre samspillet mellem hospitaler, hjemmepleje og de praktiserende selvstændige læger. Vi skal jo også tænke på, at der ligger meget egenbetaling skjult i kørselsordningerne.