Arbejdsglæden på arbejdspladsen er altafgørende for trivslen på arbejdspladsen. En lille påskønnelse er meget vigtig.

Men hvorfra skal tilfredsheden komme. Den skal komme fra alle med kontakt til plejehjemmet, og det smitter af hele vejen op i systemet, lige fra pårørende, beboere, medarbejdere, ledere, forstandere, chefer og ikke mindst fra direktøren.

Der skal så lidt til for at skabe glæde, men modsat kun et enkelt fejltrin skaber utryghed og modtryk.

Vi skylder vore medarbejdere på vore plejehjem en stor tak for den daglige indsats de yder, lige fra hyppige opsyn med sengeliggende borgere til toiletbesøg og tandbørstning og meget mere.

Oplæring i de enkelte opgaver er vigtigt. Der er brug for en uafhængig faglært medarbejder, der kan koncentrere sig om kvalitetssikring og kompetenceudvikling på ethvert plejehjem. Opad i arbejdspladsen er det plejehjemsforstanderen, der har ansvar for kulturen eller trivslen på det enkelte plejehjem. – ”Som chefen er, så følge hendes/hans svende”.

Forstanderen har ansvar for kontrollen, så de nødvendige kommunale tilsyn kun spiller en overordnet rolle. Anmeldte tilsyn har sjældent den tilsigtede effekt. Uanmeldte tilsyn virker måske efter hensigten, men det går som en løbeild, nu er der tilsyn, – og så er det forstanderen og den uafhængige kvalitetssikringsmedarbejder, der er til eksamen.

Det er helt forståeligt, at den negative omtale, der foregår lige nu i pressen, får negative konsekvenser for hele erhvervet, der rummer både dygtige sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter samt ikke mindst faglærte SOSU-assistenter og SOSU-hjælpere.

Plejehjemsbeboere i dag har væsentligt flere skavanker og større plejebehov end for bare få år siden, og medicinalindustrien gør alt, hvad den kan for at holde os i live.

Problemet er ikke, at vi skal dø. Problemet er, at vi helst skal leve, indtil vi dør.

Med inspiration fra Esther Kathrine Andersen, også medlem af Ældrerådet i Aarhus Kommune

Hvis jeg bliver dement eller på anden måde bliver handlingslammet, ønsker jeg, at mine to nærmeste til enhver tid skal kunne sikre, at mine personlige og økonomiske forhold bliver gennemført efter deres ønske. Hvis min retssikkerhed bliver truet, skal de til enhver tid kunne handle for mig vedr. mine personlige forhold overfor offentlige myndigheder. De skal kunne påklage afgørelser og kunne bede om aktindsigt i alle oplysninger vedr. min person og mine helbredsforhold.

Således vil min ”Fremtidsfuldmagt” blive sat i kraft forhåbentligt i tide. – Men det er en 2-3 år gammel mulighed. – En mulighed som mange ældre i dag ikke har kunnet gennemføre. – Det er også nyt, at pårørende har fået mere magt gennem den lovfæstede ”Værdighedspolitik”, som alle kommuner i Danmark har nedfældet på meget forskellig vis.

Nu vil man i Aarhus genindføre en slags klageråd eller nævn igen. Klagerådene blev nedlagt for netop 10 år siden, og for 5 år siden blev ”De sociale forbrugerråd” nedlagt. Lokalcentrenes brugerråd har også fået mindre og mindre magt. – Jo, for nu skal der ske en inddragelse af alle kommunens borgere. – Alle kommunens borgere er også pårørende på én eller anden måde, så det er en fin tanke, hvis bare man vil lytte og handle efter de pårørende, når det brænder på.