For et år siden opstod der et nyt symbol foranlediget af Covid-19 pandemien: ”Hold afstand”. Det er et skilt, der kunne fås på apoteket, og det skulle symbolisere, at ældre og svage borgere kunne sikres den fornødne afstand til andre borgere.

For en uge siden blev et nyt symbol offentliggjort. Det er et symbol, der også kan bæres synligt på tøjet, og det skal fortælle ”jeg er en borger med demens, og jeg kan komme ud for, at jeg skal have hjælp”. Det er meget glædeligt, at det kan bæres af borgere, der har erkendt denne sygdom eller dette handicap.

Et vigtigt symbol er også mærket der markerer ”Parkering for borgere med handicap”. Det hjælper borgeren, der hellere end gerne markerer et handicap. Et sådant skilt kan være svært at erhverve, men det er en nødvendighed for den borger, der vil klare sig selv længst muligt i hverdagen.

Der findes mange synlige vartegn på borgere, der har brug for hjælp eller i det mindste blot det, at der tages hensyn til borgere der går med stok, med stavstænger, med rollator eller kører i kørestol, har gangbesvær og synsbesvær eller hørebesvær. 

FN’s handicapkonvention og regeringens handicappolitiske handleplan tilgodeser de bærende principper om f.eks. inklusion, ligebehandling, lige muligheder, medborgerskab og respekt for forskellighed, så vi bør kunne leve i ”Et samfund for alle”. – I Aarhus siger vi ”En by for alle”, men tænker vi grundlæggende nok?

Det er svært at finde borgere, der virkelig trænger til en snak på grund af ensomhedens tyngende tavshed. Ikke mindst Covid-19 pandemiens isolerende virkning har sat sine spor overalt i samfundet. – Men går du ud og forkynder din ensomhed? Nej det gør du ikke, fordi det er et menneskeligt tabu, lige så vel som demenssygdommen er det. – Det næste symbol kunne måske blive et ”Hjælp mig ud af min ensomhed”. – Det vil sikkert hjælpe mange ensomme borgere, men det vil også kunne misforstås.

Kollektiv trafik og passagerråd

Det er brugerne, der bedst ved hvor skoen trykker. Sådan gælder det også med den kollektive trafik. I 2019 tog ”Passagerpulsen” hos ”Forbrugerrådet Tænk” initiativet til at oprette et passagerråd i hver region. Dette initiativ blev bakket op af Folketinget 2020, og foreløbigt har det resulteret i oprettelsen af et ”Passagerråd” i Region Nordjylland.

I Region Midtjylland har vi ikke hørt, at et sådant råd skulle være oprettet. Her sker der rigtig mange forhandlinger på medarbejderniveau, der gerne skulle munde ud i bedre ruter og bedre behandling og service af brugerne eller kunderne. Det er jo medarbejderne, høj eller lav, der får klagerne, der gerne skulle munde ud i forbedringer.

Forbedringer i Region Midtjylland vil helt klart være at inddrage kunderne, så alle kan blive tilfreds med den service, der ydes også i de lavt befolkede yderområder. Mange ruter nedlægges eller beskæres, og de erstattes til dels af flexture, som kan bestilles, og som betales i dyre domme.

Det nordjyske passagerråd er stort med 19 pladser. – 9 medlemmer er udpeget blandt interesseorganisationer og pendlerrepræsentanter. De resterende pladser kan man stille op til, og blive udpeget til på baggrund af køn, alder, bopæl og brug af kollektiv trafik. – Det er mit håb, at sådanne udpegninger i høj grad også sker blandt ældre borgere, som er meget afhængig af offentlig og kollektiv trafik, når borgerne skal køres til byen eller til behandling hos f.eks. lægen eller hospitalet.

Formålet med et Passagerråd er, at det er borgerne og brugerne, der ved hvor skoen trykker, og som skal sikre en fremtidig attraktiv, bruger- og klimavenlig kollektiv trafik, hvor det er muligt, at indstigning og udstigning kan ske problemfrit.