Nødkald, det kan ikke passe, at det skal være så svært,

Endnu en gang har Aarhus Kommune gennemført en analyse over ”den ikke optimale nødkaldsordning”. – Helt ærligt burde man ikke skrotte den 30 år gamle ordning, der kun er udfordrende og forstyrrende for medarbejderne, der gang på gang generes i deres vigtige arbejde for visiterede borgere i hjemmeplejen.

Udfordringen er velkendt hos politikerne, og igen, og igen, bliver en forbedret ordning skudt til hjørnespark. – Der bør etableres en central besvarelse af nødkald, – en kommunal central der er bemandet med sundhedsfaglige medarbejdere, der hurtigt kan vurdere om borgeren, der har trykket på sit nødkald, straks skal have tilsendt en ambulance til adressen, eller om hjemmeplejen hurtigt kan hjælpe borgeren op igen.

Et nødkald skal hjælpe borgeren, der er faldet eller har fået et ildebefindende. Det nytter ikke noget, at man i en akut situation, der handler om liv eller død, skal vente, til det bliver ens tur. De 13.000 opkald om måneden fra måske 600 nødkalds-visiterede borgere bør hurtigt kunne sorteres i en akut primær hjælp eller i en sekundær hjælp på grund af forsinket plejehjælp eller ensomhedsforebyggelse.

Akut primær hjælp bør kunne have sin egen straks-funktion, således at denne egentlig vil blive billigere at betjene af en sundhedsfaglig medarbejder. – Den sekundære kald-funktion bør være en naturlig betjening, ligesom i dag, udført af de enkelte hjemmeplejeafdelinger, som således bør være støttet gennem statslige eller kommunale ensomhedspuljer. – Det kan ikke passe, at en forbedret og forenklet nødkaldsordning skal koste 3-4 mio. kr. årligt – Der må være noget galt i kommunens maskinrum.

Der skal være empati og respekt for de personer, der har brug for et nødkaldsnummer. Det er borgernes sikkerhed og tryghed, der må komme forrest. Derfor kan vi ikke vente til de næste budgetforhandlinger. Vi står i dag med en nødkaldsordning i Aarhus Kommune, som vi er utrygge ved. – Der bør her kunne skelnes mellem en ”Primær Nødkalds-ordning” og en ”Sekundær Flexkalds-ordning”. – Hvis det er svært at skille de to ordninger ad, kunne det sikkert gøres ved hjælp af et offentligt/privat samarbejde, der også vil virke udenfor hjemmets adresse.

Aarhus Kommune vil tvinge ældre til at købe en robotstøvsuger!

Sådan lyder overskriften i Aarhus Stiftstidende den 17. marts 2023, og den besked vil Aarhus Kommune i den kommende tid fortælle til borgere, der ønsker at få hjemmehjælp.

Kommunen vil spare 3 mio. kr. på årsbasis. Ældrerådet opfordrer kraftigt til, at kommunen straks trækker i håndbremsen og standser projektet. Det er på alle måder en forfærdelig beslutning med de mange eksisterende dørtrin samt genstande og løse tæpper, som gør det at bo hjemme i vanlige omgivelser attraktivt.

Det er en hel urimelig udgift at sætte ældre borgere i, når man i forvejen kæmper med andre faste og variable udgifter, og man gerne vil blive boende, hvor man har boet i mange år. Der er ingen tvivl om, at borgerne virkelig har grebet devisen ”Længst muligt i eget hjem” i egne omgivelser til sig.

Der er helt sikkert, at der fremover, i kommunens bestræbelser på at bruge arbejdskraften rigtigt, vil blive stillet mange forskellige hjælpemidler til rådighed for ældre borgere i eget hjem, så borgerne føler sig ”hjulpet til at blive selvhjulpen”. Der er mange små hjælpemidler til overkommelige beløb, som man spontant køber. – Men, at skulle tvinges til selv at købe og vedligeholde en robotstøvsuger vil for mange borgere være uoverkommeligt.

Hvis du har et skjult handicap kan jeg anbefale at du anskaffer dig en Solsikkesnor. Den kan fås gratis på Borgerservice på DokkX i Aarhus Kommune. Du kan læse mere om Solsikkeprogrammet og Solsikkesnorens anvendelighed på dette link: https://www.bing.com/search?q=Solsikkeprogrammet&cvid=3e81f8f513b743e2976126cc54d5b0e8&aqs=edge..69i57j0j69i60.11818j0j1&pglt=41&FORM=ANSPA1&PC=HCTS 

Jeg har brugt den sporadisk det sidste halve år, især hvis jeg færdes et sted, hvor jeg gerne vil hjælpes på vej. TV Aarhus ønskede en udsendelse om Solsikkesnorens anvendelighed. Således skulle Aarhus Kommunes pressetjeneste finde en bruger af snoren. Denne bruger blev mig og indslaget på 2 minutter kan ses her: https://www.tvaarhus.dk/solsikkesnoren-gor-det-usynlige

Jeg begyndte at bruge den, fordi jeg ville gerne føle mig tryg, selv om jeg visse steder i det kommunale regi færdes i utrygge omgivelser. Som medlem af Ældrerådet i Aarhus Kommune lægger jeg megen vægt på direkte rådgivning, selv om der altid er en risiko for at blive misforstået.

Kære venner,

Det var en fantastisk oplevelse at samtale med Svend, der snart bliver 100 år. Han var glad for at bo på Lones plejehjem, hvor selvbestemmelse og god stemning var i højsædet. Dog var det bedst, når det var de samme medarbejdere, der sikrede hans gode oplevelser.

Tak til Jakob Søgaard Clausen for at beskrive oplevelsen, og dernæst ønsker jeg jer alle en Glædelig Jul og et Godt og helsebringende nytår, og tak for året der nu rinder ud.

Jakob Søgaard Clausen er sammen med Carl Aksel Kragh Sørensen. 

Jeg har i dag været på besøg med Ældrerådet på Plejehjemmet Ankersgade.

Plejehjemmet har fået en ny forstander, Lone, som sætter retningen for plejehjemmet. Man kan mærke Lone, og når man hører hende fortælle om sit arbejde med en ny retning, så står det meget tydeligt, hvor vigtigt det er at have gode ledere.

På Ankersgade bor 99 årige Svend. Han har et langt liv af fortællinger, som han glædeligt deler ud af. Han er især glad for, at der er meget selvbestemmelse på plejehjemmet. Og nårh ja, så har Svends fortælling om hans første kærlighed, Louise, fået over en halv million visninger på TikTok

Støt hjerteforskningen på min 80-års fødselsdag                                

I slutningen af juli 2020 fik jeg et hjertestop. Jeg var til fysio-behandling på anbefalede maskiner denne fredag formiddag. Jeg ved ikke, hvad der skete, men jeg vågnede op på operationsbordet på hjerteafdelingen på Aarhus Universitetshospital. En venlig sygeplejerske bad mig lægge mit hoved lidt til siden, fordi overlægen, der behandlede mig, skulle ind i halsen og forbinde hjertet med nogle ledninger til en udvendig pacemaker.

Jeg var heldig med, at der kørte en ambulance tæt på mit fysio-center. Så i løbet af få minutter var jeg på hjerteafdelingen, hvor man åbnede en operationsstue, der havde været lukket på grund af travlhed med Covid-19 patienter. Det viste sig, at der var gået kortslutning i en elektrisk forbindelse mellem 2 hjertekamre, så jeg så straks fik påmonteret en udvendig pacemaker, som 3-4 dage efter blev udskiftet med en moderne ICD-pacemaker.

Desuden fik jeg en ekstra sove-kammerat i form af en monitor, der konstant står i forbindelse med hjerteafdelingen i Aarhus. Nu godt to år efter operationen har der ikke været behov for, at hjerteafdelingen har kontaktet mig. – Nu har jeg så to bedste venner på hver sin side af mig i min seng. – Selvfølgelig fik min kone også et chok, som er svært lægge fra sig. – Da jeg fik mit hjertestop forsøgte afdelingen at komme i kontakt med hende, men fra et ukendt nummer tog hun først telefonen, da den ringede 5. gang. Chokket var også stort for min kones søster, der arbejdede som sygeplejerske på hjerteafdelingen.

Jeg oplevede mange ting de 5 dage, jeg befandt mig på hjerteafdelingen som patient. Jeg var i trygge omgivelser med venlige sygeplejersker og læger. Det jeg husker mest var, at overlægen, der havde opereret mig, kom ned på stuen kl. 17 og fortalte mig, hvad der var sket, og hvad de havde gjort for, at jeg kunne overleve hjertestoppet, og min kone og min svigerinde besøgte mig hver dag. – I taknemmelighed over behandlingen dengang skrev jeg et velment læserbrev om mine positive oplevelser.

Nu her godt 2 år efter passer jeg mine opgaver uden men. Jeg har trappet ned nogle steder, men mit frivillige arbejde i Ældrerådet i Aarhus Kommune har førsteprioritet. Som medlem af Patientinddragelsesudvalget i Region Midt arbejder jeg med borgerrettede opgaver. Det har bragt mig meget tæt på forskningen også på ældreområdet, hvor jeg som borger er tilknyttet flere Ph.d.-projekter. – Jeg er for nylig blevet valgt til Sundhedsklyngen i Aarhus.

Gennem Ældrerådet arbejder jeg meget som rådgiver vedr. velfærdsteknologiske hjælpemidler og den rivende udvikling, der sker på det område. – I mit civile erhverv som væksthusgartner, hvor jeg stoppede for ca. 20 år siden, har jeg deltaget i mange udviklingsprojekter, hvor forskningen også altid var i højsæde.

Mit største ønske her på min 80-års fødselsdag er, at familie, venner og bekendte, der vil sende mig en hilsen, vil støtte hjerteforskningen med et beløb i stedet for at sende mig gaver.

Hjerteforskningen redder liv og forlænger liv. Forskningen forbedrer hele tiden behandlingerne, der forebygger og løser hjertesygdomme med en nødvendig og hurtig akutindsats. – Jeg har nu overlevet i foreløbigt godt 2 år. Tænk hvor mange flere år hjertebørn vil kunne leve med ny forskning i bl.a. ny og bedre medicin.

Evt. støtte til hjerteforskningen sendes til:

Hjerteforeningens Bankkonto: 4183 – 000 900 3029

Med teksten: ”Anledningsgave Carl Aksel Kragh Sørensen”

Med venlig hilsen

Carl Aksel Kragh Sørensen

Ældrerådets forslag til fremtidens ældrepolitik i Aarhus Kommune

Baggrund.

I nytårstalen 2022 annoncerede statsministeren, at der skal udarbejdes en kort og præcis ældrelov med fokus på klare værdier, værdighed, valgfrihed, selvbestemmelse og få dokumentationskrav.

Et rådgivende panel, tre ekspertgrupper og fem regionale borgermøder på tværs af landet blev involveret med det formål at rådgive regeringen i arbejdet med en ny ældrelov.

I september 2022 udkom afrapportering fra arbejdet i det rådgivende panel, ekspertgrupperne og borgermøderne.

Repræsentanter fra centrale organisationer, forskere, medarbejdere og ledere med praksiserfaring inden for ældreområdet samt pårørende og de ældre selv blev involveret i arbejdet og fik mulighed for at indsende bemærkninger til afrapporteringen, hvilket Ældrerådet i Aarhus Kommune også gjorde.

Det samlede materiale kan hentes på Social – og Ældreministeriets hjemmeside: www.sm.dk

Forudsætning for kommunal implementering.

Af afrapporteringen fremgår, at der startes forfra – på et blankt stykke papir – og at der tages udgangspunkt i de eksisterende økonomiske rammer.

Ældrerådet i Aarhus Kommune foreslår, at der (uagtet en ny regering måtte tiltræde inden ny lovgivning vedtages) tages initiativ i 2022 til at iværksætte et forberedende arbejde til nye procedurer på ældreområdet, inden for en række overordnede temaer, der knytter sig til kvalitet, styring og regelforenkling, og behandler rapportens tre centrale temaer i arbejdet:

1. Værdighed og retssikkerhed
2. Kvalitet og faglighed
3. Valgfrihed og selvbestemmelse

Ældrerådet foreslår endvidere, at arbejdet bygger på erfaringer fra de eksisterende kommunale procedurer, og at der med udgangspunkt i disse justeres i forhold til afrapporteringsrapportens ovennævnte tre centrale temaer.                                                                     

På vegne af de ældre borgere i Aarhus Kommune vil Ældrerådet gerne bidrage til arbejdet i sin rolle som rådgiver og vejleder for byrådet. Vi forslår derfor, at der nedsættes en ”Idé og følgegruppe” med repræsentanter fra Ældrerådet og andre centrale organisationer, hvor opgaven er, at bidrage til det forestående arbejde med implementeringen af en kommende ny ældrelov, inden den foreslåede kommunale organisering sendes til høring.

Ældrerådet opfatter afrapporteringen som dækkende for ældreområdets fremtidige ønsker og behov for ændringer, og vil foreslå, at der arbejdes med 6 indsatsområder ud fra de tre nævnte centrale temaer i rapporten.

Indsatsområder:

•Visitation med gatekeeperfunktion og en pakkeløsning.

•Tilsyn både med reaktive tilsyn og risikobaserede tilsyn.

•Velfærdsteknologi ved brug af DokkX og forebyggelse samt rehabilitering.

•Afbureaukratisering hvor vi ser på ledelse og teamsamarbejde.

•Tværfagligt samarbejde i fælles sprog med digitalt samarbejde.

•Rekruttering med hensyn til ansættelsesmodeller, arbejdskvalitet og ydelser.

Ældrerådet foreslår, at ovennævnte indsatsområder prioriteres, og vi vil gerne bidrage til et fremadrettet udviklingsarbejde, der udmøntes i en ny ”Aarhus model”.

Lignende samarbejde ses i andre kommuner og fremhæves som væsentlige kilder i afrapporteringsarbejdet.

Vi er åbne for øvrige og andre prioriteringer, og vi håber, at vore erfaringer kan blive en del af det kommende arbejde med en ny ældrelov.

Carl Aksel Kragh Sørensen / formand for Ældrerådets Sundheds- og Omsorgsudvalg.

Baggrund. 

Aarhus kommunes Værdighedspolitik blev vedtaget på byrådsmødet den 13. september 2018 og besluttet opdateret igen i 2022.

I den forbindelse foreslår Ældrerådet, at man medtænker pårørendeaspektet, som er formuleret i de vedtagne 5 grundprincipper for pårørende, og dermed passende kan integreres i en fælles overordnet handleplan for den videre implementering af en ”Værdigheds- og Pårørendepolitik”.

Ældrerådet foreslår at Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg (MSO) samskriver denne politik med Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse (MSB). – Der må heri ligge en væsentlig besparelse på byens budget, samtidig med at det vil tilfredsstille “De pårørende”.

De fem vedtagne grundprincipper for pårørendesamarbejdet af juni 2021:

1. Vores samarbejde tager udgangspunkt i borgerens drømme, trivsel og behov.
2. Vores samarbejde bygger på tillid og gensidig respekt.
3. Vores samarbejde bringer de pårørendes ressourcer i spil.
4. Vores samarbejde forebygger og løser konflikter.
5. Vores samarbejde styrker borgerens netværk og relationer.

Det er visionært når:

Handleplanen sikrer, at de pårørende til borgere med handicap, psykiske problemer, sygdom og aldersbetingede funktionsnedsættelser bliver hørt og inddraget, når der skal skabes en så god livskvalitet, som muligt for de berørte borgere.

Det er rammesættende når:

Formålet med Værdigheds- og Pårørendepolitikken er at skabe en overordnet kommunal ramme for det gode samarbejde mellem pårørende og kommunens personale.

Det er understøttende for organiseringen når.

MSO og MSB nedsætter en referencegruppe, der kvalificerer udmøntningen af den overordnede handleplan, og de af Byrådet vedtagne 5 fælles grundprincipper. (Juni 2021)

Sammen med MSO og MSB kan referencegruppen anvende grundprincipperne i det daglige samarbejde med pårørende og ledelse.

Referencegruppe:

Forslag til referencegruppe:

• 1 specialkonsulent fra MSO
• 1 specialkonsulent fra MSB
• 1 repræsentant fra Handicaprådet.
• 1 Repræsentant fra Ældrerådet.
• 1 repræsentant fra de politiske MSO- udvalg.
• 1 repræsentant fra det politiske Socialudvalg.

Referencegruppen mødes hver anden måned. (4 – 6 gange årligt)

Fra Værdigheds- og Pårørendepolitik til konkrete handlinger.

Referencegruppen udarbejder en vejledende handlingsplan med udgangspunkt i de 5 grundprincipper, hvor det præciseres, hvordan temaerne kan benyttes i hverdagen.

Vurderingsinstans.

Klager bør løses lokalt evt. ved hjælp af de rådgivende råd.

Med venlig hilsen Carl Aksel Kragh Sørensen, formand for Ældrerådets Sundheds- og Omsorgsudvalg.

Regeringen har bebudet en ny Ældrelov, der regulerer mindre og giver medarbejderne bedre mulighed for at bruge deres faglighed.

Det centrale spørgsmål bør være at sætte ældre borgere fri til at leve det liv, de ønsker. – Som talerør for ældre borgere ønsker vi at fastholde og præcisere målgruppen for hvem, Ældreloven er til for. Det er i tråd med, at vi ønsker, at den nye Ældrelov udvikles med afsæt i de problemstillinger og løsninger, man arbejder med i kommunerne, og at borgerens perspektiv bliver styrende i henhold til Servicelovens paragraffer.

Fremtidens ældrepleje kræver høj faglighed hos den enkelte medarbejder. Det kræver en tilstedeværende ledelse, og det kræver en økonomisk styring. – Det kan overvejes, om ældreplejen nationalt skal ISO certificeres efter tilpassede regler.

Det centrale spørgsmål bør være, hvordan vi kan sætte den enkelte medborger fri, og hvordan vi får skabt en ældrepleje, der møder det enkelte ældre menneske med tillid og nysgerrighed og med værdighed og selvbestemmelse. En forbedring kan ske gennem udvikling af de samme medarbejdere i selvstyrende hold, på plejehjem, i hjemmeplejen og på bosteder for forskellige målgrupper. Forbedringen kan f.eks. gennemføres ved videreuddannelse og ved sidemandsoplæring.

Der er brug for et nyt menneskesyn i ældreplejen. Kommunerne skal gå fra at se ældre borgere som en opgave i form af ydelser og minutter, til at se ældre borgere, som de er, og lade deres ønsker og behov være styrende.

Ældrerådet i Aarhus Kommune anbefaler:

• Vis tillid til, at ældre borgere er eksperter i deres eget liv og de nærmeste til at kende deres individuelle behov.

• Vis tillid til, at selvom ældre borgere er eksperter i deres eget liv, så ved de godt, at de ikke er eksperter i de forskellige løsninger, og derfor lytter de til faglig vejledning fra medarbejderne.

• Vis tillid til, at ældre borgere, i samråd med deres nærmeste pårørende, ikke vil bede om mere, men måske noget andet end det kommunen vurderer, at de har behov for.

• Vis tillid til de pårørendes rolle i samarbejdet om den ældres livssituation. I dialog mellem kommune og pårørende, kan mange misforståelser undgås, og der kan skabes muligheder for et trygt og tillidsfuldt samarbejde.

Skal ældreplejen bygge på et sådant fundament af gensidig tillid, kræver det en grundlæggende ændring af den måde, kommunerne organiserer hjælpen på, og den måde hjælpen visiteres på, samt den måde hvorpå ældre borgere opfatter kvalitet.

• Det forudsætter, at kommunerne skal levere en ældrepleje, hvor den enkelte oplever sammenhæng i sit forløb, hvor beslutninger om hjælp sker i et ligeværdigt samarbejde mellem borger, pårørende, medarbejder og ledelse, og hvor kvalitet måles på effekten for borgeren og ikke på leverede ydelser.

• Det forudsætter, at kommunerne skal være opmærksomme på altid at sikre de ældres retskrav. Det kan gøres gennem et forbedret tilsyn af de anvendte metoder både i hjemmeplejen og på plejehjem. Utilsigtede hændelser, f.eks. med forkert medicinering, bør have konsekvenser. Det kan i bedste fald være en pause fra dele af jobbet med sidemandsoplæring, og det kan være i form af bedre muligheder for læring.

• Det forudsætter, at kommunerne kan tiltrække og fastholde den nødvendige arbejdskraft ved at gennemføre forskellige fastholdelsespolitikker:
• F.eks. ved at have en særlig opmærksomhed på grundlønnen og ved hjælp af nye måder at aflønne på. 
• Konstant fokus på bedre arbejdsmiljø.
• Løbende fokus på god ledelse og ledelsens betydning for et godt kommunalt tilbud.

Ældrerådet i Aarhus Kommune ser ofte, at Sundhedsloven og Serviceloven konflikter med hinanden. Det bør, der kunne løses op for i lovarbejdet.

DIGITAL TRYGHED – sådan færdes du sikkert på nettet

Ældrerådet i Aarhus Kommune inviterer til informationsmøde i Rådhushallen:

onsdag den 4. maj 2022 kl. 14:00 – 16:00

Antallet af sager om svindel på nettet er stigende. Men hvad betyder det for dig, og hvordan undgår du de mange fælder på nettet?

Til arrangementet giver Østjyllands Politi en række konkrete værktøjer til, hvordan du færdes sikkert på nettet, og du kan blandt andet blive klogere på:

Oplægget henvender sig til borgere over 60 år. Det er gratis at deltage, og der serveres kaffe og kage.

Antallet af sager om svindel på nettet er stigende. Men hvad betyder det for dig, og hvordan undgår du de mange fælder på nettet?

Til arrangementet giver Østjyllands Politi en række konkrete værktøjer til, hvordan du færdes sikkert på nettet, og du kan blandt andet blive klogere på:

• Hvordan kan du se forskel på sikre og usikre hjemmesider
• Sådan laver du gode kodeord
• Gode råd, når du skal handle med andre på nettet
• Telefonfup
• Svindel med bitcoins
• Eksempler fra virkelige sager hos politiet

PROGRAM:

Velkomst v. Christian Budde, rådmand for Sundhed og Omsorg

Oplæg ‘sikker på nettet’ v. Østjyllands Politi

Pause med kaffe og kage

Gode råd og konkrete værktøjer v. Østjyllands Politi

Tid til spørgsmål

Ældrerådet takker af v. Jan Radzewicz, formand for Ældrerådet

TILMELD DIG HER www.deltag.aarhus.dk/node/435

Med venlig hilsen

Carl Aksel Kragh Sørensen, formand for Ældrerådets Sundheds og Omsorgsudvalg

Ældrerådet har nu konstitueret sig lidt sent i forhold til andre senior- og ældreråd. Jan Ratzewicz blev genvalgt til formand, og vi fik ny næstformand og vor hjemmesideredaktør blev sekretær.

Det er en stor lettelse at blive frigjort fra sekretæropgaven, og det er mit håb, at de nye vil holde fanen højt, så ældrerådet ikke bliver en passiv institution.

Jeg er nu blevet formand for Ældrerådets Sundheds- og Omsorgsudvalg. Det var jeg også for 12 år siden i godt et år før jeg blev formand for Ældrerådet. Vi er en homogen fire-mands gruppe i vort udvalg, der alle ønsker de bedste forhold for vore ældre borgere i Aarhus Kommune. Således har vi på vort første møde grebet fat i de urimelige forhold for borgere der er visiteret til kørsel uden egenbetaling. Der må kunne findes frem til system der nemmere at håndtere for svage borgere. Kontanter bør ikke være en mulighed i dette system og slet ikke i vort pengeløse samfund. Vil Aarhus være en digital by, bør det også kunne afspejles her. Vi har også nogle hængepartier fra sidste år, som vi først nu kan gribe fat i.

Jeg er også blevet medlem af Region Midtjyllands Patientinddragelsesudvalg PIU. Det er et arbejde jeg glæder mig meget til at tage fat på. Samarbejdet mellem Region Midt, regionens kommuner og de praktiserende læger har altid været en af mine kæpheste. Ældrerådets samarbejde med Ældreafdelingen på Aarhus Universitetshospital AUH er enestående. Vi får indblik i deres forskningsprojekter, og jeg deltager selv i et PhD projekt som borgerrepræsentant. Det er meget spændende og et helt nyt arbejdsfelt for mig, der jo flere gange har været i kontakt flere hospitalsafdelinger.