Jeg har altid lært, at når “Retten er sat” skal man ikke blande sig. – Man kan godt have en mening, men det er ens egen, også når retten har talt. Landsretten afsiger sin dom den 30. juni 2020. – Men stopper sagen der?

Jeg forstår godt byrådsmedlemmer, der vakler imellem ja eller nej til at se de skjulte optagelser. – For mit vedkommende kan jeg godt vente. – Der er mening med alting, og jeg forstår fremfor alt de pårørendes trang til at forbedre forholdene for deres kære ældre borgere.

Det er befriende at direktionen i Sundhed og Omsorg nu også for et par dage siden viste deres samarbejdsvilje overfor medarbejderne på Kongsgården. Det havde de vist ventet længe på. Jeg forstår også, hvis de føler, at de har befundet sig “som en hund i et spil kegler”. – Inden det juridiske slagsmål stopper, kan de forhåbentlig rejse sig på følgende måde: “Se hvordan det var for nogle, nu er det heldigvis godt for alle”.

Alt imens fosser pengene ud af Aarhus Kommune til jura og undersøgelser, der lige så godt eller endda bedre kunne være anvendt på plejehjem og i hjemmeplejen. – Men det må vi så håbe på, at de bliver i fremtiden.

Det er utroligt, at et byråd kan blive enige om een ting, og at en advokat for magistratsafdeling har magt til at undsige byrådet med, at bordet fanger, og så tilmed i samme sag advokere for dem begge. – Men det er jo ikke i Landsretten, at den kamp står. – Byrådet må føle sig taget rigtig godt ved næsen over, at det skal kæmpe en indbyrdes kamp mod dets egen magistratsafdeling med samme advokatfirma som mægler for borgernes penge. – Ligeledes er det vel også svært som Rådmand at kæmpe for sit partis holdning i kollision med Sundhed og Omsorgs holdning, men her er man heldigvis med sund fornuft advokat for sig selv.

I dag gik Dannebrog til tops for at fejre fællesskabet. Det giver mange gode og positive oplevelser, og Danmark er ved at vågne op igen, selv om vi fortsat skal holde afstand uden kys og kram og huske at nyse og hoste i ærmet.

Det har været svært at holde isolationen, men det er indtil nu lykkedes hos os. – Vi har været heldige og befundet os i medvind, men det har været svært for mange, der enten har kæmpet hjemme eller på et af vore hospitaler. De har virkelig været i modvind, og det er svært at forstå, at nogle ikke har kunnet overleve Covid 19 pandemien. Det er fantastisk, at vort sundhedspersonale har gjort den store indsats både i civilsamfundet og på vore institutioner og hospitaler.

Det er også svært at forstå, at når nogle befinder sig i medvind, er der andre, der kæmper i strid modvind. Både store og små virksomheder og veldrevne selvstændige erhvervsdrivende ved ikke hvilket ben, de skal stå eller falde på. – Mange har lært at arbejde hjemmefra, men det fordrer i stor udstrækning at man kan betjene en computer, der er koblet op på virksomheden eller institutionen, man er er tilknyttet.

Ikke mindst de store hjælpepakker, der sættes i søen, skal både finansieres og tilbagebetales. Det tager lang tid før samfundet finder sig selv igen. De mange kommunale eller statslige renoveringer og nybygninger holder gang i nogle erhverv, og godt for det, og så betales det endda af opsparede midler.

Jeg er glad for at plejehjem og hjemmepleje har klaret sig så godt, som det ser ud til. – Men også her er der et efterslæb af uanede dimensioner, hvis man vil leve op til de nødvendige opstramninger indenfor værdighed, omsorg og pleje.