Internettet udvikler borgerne

Internettet og den teknologiske udvikling med digitalisering sætter borgere i stand til at betjene sig selv. Det giver en stor frihed i forhold til tidligere, hvor det offentlige og borgerne skulle betjene sig af papir og brevforsendelser. Staten og kommunerne behandlede i 2011 ca. 100 mill. forsendelser. Det beløb sig til ca. 700 mill. kr. for porto, samt udgifter til papir, pakning, arbejdstid til håndtering, og frankering. Det offentlige vil gerne ombytte udgifterne til papir og porto med digitalisering. Det er beregnet, at omkostningerne vil blive reduceret med ca. 80-85 %, oplyser Digitaliseringsstyrelsen.

Det er ikke alle borgere, der kan være med

Flere undersøgelser viser, at der er ca. 300.000 ældre borgere i Danmark, der endnu ikke har adgang til internettet, og det skønnes, at hovedparten af disse heller ikke kan betjene de nye medier. Det kan der være mange årsager til. Derfor skal man have mulighed for fritagelse.  

Besparelser                                                                                                                                                 Det er oplyst, at de opnåede besparelser på ca. 550 – 600 mill.kr. skal anvendes til generelt bedre velfærd. Fra flere sider påstås det, at besparelsen kommer os alle til gode på én eller anden ubekræftet måde. Besparelsen går i den store statskasse, og uden at de kommunale tilskud forbedres. Men besparelserne ligger også i kommunen!

Tilbud om uddannelse                                                                                                                            I kommunerne arbejdes der hårdt på at give borgerne mulighed, for vi kan betjene os selv på nettet. Det hedder sig: Hvis man kan, så skal man. Hvis man har en computer, kan man på www.borger.dk  læse mere om digitalisering og få vejledning til, hvordan man selv skal ansøge om f.eks. pension og hjælpemidler, indberette ændringer i selvangivelsen eller hvordan man kan opnå håndværkerfradrag ved ombygninger.

Når du kan, giver det livskvalitet

Mange ældre borgere har lært sig teknikken og har stor glæde af internettet. Man kan deltage i undervisning på datastuer, net-caféer, og på bibliotekerne. Man kan også søge oplysninger hos venner og familie. Dog begrænses mulighederne af, om man har adgang til internettet. Således meddeler Danmarks Statistik i slutningen af 2013, at 51 % af 75-89 årige har internet, og at 82 % af 65-74 årige har internet.

Fordelene er mange

Man kan hurtigt komme i forbindelse med venner og familie, og ikke mindst følge med i sine børnebørns færden. Når man har en computer, bærbar PC, tablet eller Smart Phone, er det vigtigt at bruge den ofte, f.eks. til spil og kabaler og e-mails, så man ikke glemmer teknikken. Det kan varmt anbefales at komme i gang, for ens horisont bliver udvidet gennem adgangen til bl.a. E-bøger og aviser. Teksterne kan let reguleres i størrelse, så de bliver lettere at læse.

 Det haster

Danmarks Statistik meddeler ved afslutningen af 2013 at 47 % af 75-89 årige har NemID, og at 77 % af 65-74 årige har NemID.

1. november 2014 skal alle borgere, der kan, have en NemID og en digital postkasse, eller man skal have søgt om fritagelse og være bevilget fritagelse for digital post. Hvis borgeren trods hjælp og vejledning ikke kan bruge den digitale postkasse, bliver det muligt fortsat at kunne modtage brevpost på normal vis, når man er blevet fritaget.

Nye tiltag
Der er rigtig mange tiltag både med traditionel læring, men også utraditionelle veje til at tilegne sig digitaliseringen. I Aarhus planlægger vi bl.a. en arbejdsdag onsdag d. 30. april 2014 på Folkestedet. Ideen er, at vi inviterer ældre borgere til borgermøde. I mødet mellem ældre ildsjæle og IT-udviklere afdækkes de ældres problemer. I løbet af dagen konkurreres der på livet løs for at finde den eller de bedste modeller. Det er håbet, at modellerne kan gøre det nemmere for ældre at gøre brug af digitale løsninger i fremtiden.

 Den nære fremtid

Frem mod deadline d. 1. november 2014 vil der blive skruet op for hjælpen og informationen om, hvordan man som ældre kommer godt, trygt og sikkert på NemID og digital post. Overalt i landet er der spændende arrangementer, som det ovennævnte i støbeskeen – alt sammen med henblik på, at gøre overgangen til digital kommunikation med det offentlige lettere og sjovere.

Fritagelseskriterier

De offentlige myndigheder skal hjælpe og vejlede, hvis man har svært ved at bruge den digitale postkasse. Hvis man trods hjælp og vejledning ikke kan bruge den digitale postkasse, kan man give andre (f.eks. et familiemedlem) læseadgang, eller man kan blive fritaget for at modtage posten digitalt. 

For at blive fritaget fra at modtage posten digitalt skal man opfylde mindst ét af nedenstående kriterier:

– Du har en kognitiv funktionsnedsættelse (f.eks. hvis du lider af demens, eller er udviklingshæmmet eller har en hjerneskade), som hindrer dig i at anvende Digital Post.

– Du har en fysisk funktionsnedsættelse (f.eks.blindhed), som hindrer dig i at anvende Digital Post.

– Du har ikke adgang til computer med internetforbindelse i dit hjem.

– Du har sproglige barrierer, som gør, at du f.eks. har svært ved at forstå teksterne i Digital Post.

– Du har vanskeligt ved at få NemID, f.eks. fordi du opholder dig i udlandet og har langt til en dansk repræsentation, som kan udlevere NemID. Eller hvis du ikke har pas eller kørekort og derfor skal møde personligt op for at få NemID, men du samtidig på grund af sygdom er bundet til hjemmet.

– Du er registreret i Det Centrale Personregister (CPR) som udrejst af Danmark.

– Du har ikke længere fast ophold i Danmark.

– Du bor i et område, hvor der ikke er adgang til en bredbåndsforbindelse med en beregnet downstreamhastighed på mindst 512 kbit/s.

Man kan søge om fritagelse fra Digital Post fra 1. marts 2014. Man skal gå i Borgerservice i den kommune, man bor i, hvor man skal udfylde og underskrive en blanket på tro og love.

Hvis man ikke selv kan møde op i borgerservice, kan man bede en pårørende om at gå i Borgerservice og hente den blanket, som skal udfyldes og underskrives for at søge om fritagelse.

Siden 1. januar 2010 har jeg været medlem af ældrerådet. I knap 3 år fra april 2011 var jeg formand for Ældrerådet i Aarhus Kommune. – Fra januar 2014 er jeg i den nye periode valgt til næstformand.

Ældrerådet vælges hvert 4. år. Det nuværende ældreråd blev valgt i oktober 2013.  

Jeg blev genvalgt fordi jeg gerne vil være med til at sikre:

• At ældre på vore plejecentre får en værdig pleje, der tager hensyn til den enkelte.
• At ældre i egen bolig får den fornødne pleje og hjælp til genoptræning.
• At stærkt handicappede og funktionsnedsatte medborgere får et værdigt og indholdsrigt liv.
• At region, kommune og de praktiserende læger samarbejder i videst muligt omfang, så genindlæggelser undgås.

Vi skal gøre Ældrerådet mere synligt. Gode råd kommer også fra Ældrerådet.

Vi skal videreudvikle en ældrepleje i Århus, som er i samklang med nutiden.

Vore medarbejdere i ældreplejen udfører et godt arbejde med faglig stolthed og værdighed.