Underernæring af ældre i plejebolig og hjemmepleje

Underernæring af ældre i plejebolig og hjemmepleje

Mad er en vigtig del af alles liv og hverdag. Måltider og ernæring har stor betydning for den enkeltes livskvalitet og funktionsevne. Mad og måltider skal dække de individuelle behov, og så skal de give appetit – også på livet. Således at mad og måltider skaber livskvalitet, og holder os raske, når vi bliver ældre.

Ernæringstilstanden har også stor betydning for effekten af genoptræningsindsatser, genindlæggelser og forværring af sygdom. Især for svækkede ældre, der indlægges på hospital og modtager hjemmepleje eller bor på plejehjem har ernæringstilstanden stor indflydelse på livskvaliteten. Små ikke planlagte vægttab kan resultere i underernæring, og de kan blandt andet være med til at forværre den enkeltes tilstand og øge risikoen for en tidligere død.

Sundhedsstyrelsen har gennemført flere projekter inden for området, og der stilles forskellige redskaber til rådighed for at sikre, at ældre modtager måltider af bedste kvalitet for den enkelte. Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen har samarbejdet i Vidensbanken “Bedre Måltider”. Her ønsker man at styrke kvaliteten af maden til ældre, der bor i plejebolig eller modtager hjemmepleje. Denne vidensbank er til stor inspiration for blandt andet vore kommuner.

Der fokuseres rigtigt meget på ernæringsindsatser til den ældre medicinske patient. Der er lavet 8 anbefalinger, der har som formål at styrke de indsatser, der allerede i dag finder sted i kommuner og regioner med henblik på at sikre ældre medicinske patienter den rette ernæring. Disse anbefalinger udspringer af “Den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient”.

Slutfasen for Valg til Ældrerådet i Aarhus Kommune

Slutfasen for Valg til Ældrerådet i Aarhus Kommune

I kan stemme på Carl Aksel indtil og med tirsdag den 31. oktober.

Vi er nu halvvejs i det elektronisk/digitale valg til Ældrerådet i Aarhus Kommune. Der kan stemmes elektronisk/digitalt indtil den 31. okt. 2017.

Husk der er fremmødevalg i fire dage i uge 43: 

Tirsdag den 24. okt. 2017 fra kl. 10.00 til 14.00

Onsdag den 25. okt. 2017 fra kl. 10.00 til 14.00

Torsdag den 26. okt. 2017 fra kl. 10.00 til 14.00

Fredag den 27. okt. 2017 fra kl. 10.00 til 14.00

Der kan stemmes 3 steder i byen (i nord, i midt, i syd)

Nord: Lokalcenter Skelager, Skelagervej 33, 8200 Aarhus N

Midt: Folkestedet, Carl Blochs Gade 28, 8000 Aarhus C

Syd: Lokalcenter Viby, Kongsgårdsvej 6, 8260 Viby J 

Husk at medbringe Sundhedskort

Hvis du har bestilt tid til afstemning hjemme, vil der komme to tilforordnede medarbejdere og besøge dig den 25. okt. 2017.

Er du usikker på, hvordan du stemmer elektronisk/digitalt, så er der en smutvej her gennem Ældrerådets hjemmeside:

Tryk på dette link og følg anvisningen

http://www.aeldreraadaarhus.dk/wp-content/uploads/2015/01/Se-hvordan-du-stemmer-til-aeldreraadet.pdf

Husk fremmødevalget til Ældrerådet i Aarhus Kommune

Husk fremmødevalget i uge 43

Vi er nu halvvejs i det elektronisk/digitale valg til Ældrerådet i Aarhus Kommune. Der kan stemmes elektronisk/digitalt indtil den 31. okt. 2017.

Husk der er fremmødevalg i fire dage i uge 43: 

Tirsdag den 24. okt. 2017 fra kl. 10.00 til 14.00

Onsdag den 25. okt. 2017 fra kl. 10.00 til 14.00

Torsdag den 26. okt. 2017 fra kl. 10.00 til 14.00

Fredag den 27. okt. 2017 fra kl. 10.00 til 14.00

Der kan stemmes 3 steder i byen (i nord, i midt, i syd)

Nord: Lokalcenter Skelager, Skelagervej 33, 8200 Aarhus N

Midt: Folkestedet, Carl Blochs Gade 28, 8000 Aarhus C

Syd: Lokalcenter Viby, Kongsgårdsvej 6, 8260 Viby J 

Husk at medbringe Sundhedskort

Hvis du har bestilt tid til afstemning hjemme, vil der komme to tilforordnede medarbejdere og besøge dig den 25. okt. 2017.

Er du usikker på, hvordan du stemmer elektronisk/digitalt, så er der en smutvej her gennem Ældrerådets hjemmeside:

Tryk på dette link og følg anvisningen

http://www.aeldreraadaarhus.dk/wp-content/uploads/2015/01/Se-hvordan-du-stemmer-til-aeldreraadet.pdf

 

Der skal igen fokus på faldulykker

Der skal igen fokus på faldulykker

Over 1.000 ældre borgere dør årligt på grund af et fald. Det er mange flere, end der årligt dør i trafikken. For 5 år siden anslog ”Videnscenter på Ældreområdet”, at der hvert år er over 250.000 fald blandt ældre borgere 65+, og at over 40.000 af disse kommer på skadestuen med f.eks. et hoftebrud eller en skulderskade eller med brækkede lemmer og hjernerystelse. Det kan også skyldes fejlmedicinering, såsom forkert medicin eller glemt at tage medicin.

Kommunerne er rigtig gode til genoptræning og med vedligeholdelsestræning læres balancekunsten op, så ulykkerne reduceres. Paradoksalt nok stopper den skadelidte borger ofte med træningen, hvis man er faldet. Man er naturligvis bange for at falde igen. Det er forståeligt nok, men alligevel helt forkert, fordi kroppens muskelstyrke og balancekunst svækkes mere og mere, hvis man ikke vedligeholder træningen.

De fleste faldulykker sker i hjemmet. De kan skyldes løse tæpper eller løsthængende ledninger og dørtrin og trappetrin eller ting, der bare ligger på gulvet, som man overser. – Arbejdstilsynet har meget fokus på medarbejderne i f.eks. hjemmeplejen, og medarbejdernes arbejdspladser i de private hjem. – Jeg har mere fokus på hjemmehjælpernes muligheder for at gøre hjemmet trygt for den ældre og svagtgående eller svagtseende borger. Hvis hjemmet er indrettet trygt for borgeren, er det også en tryg arbejdsplads for medarbejderen.

Det handler om kommunikation og formidling, så medarbejderen stille og roligt taler forebyggelse, sikkerhed og rehabilitering med borgerne. Medarbejderne bør trænes i metoder og tillære sig redskaber, der sammen med borgeren forebygger skader og ulykker i hjemmet med særligt fokus på faldulykker og sikkerhed af enhver art.

En statistik af nyere dato foretaget af Sundhedsstyrelsen siger, at hvis en borger 85+ kommer på skadestuen, så skyldes det et fald i 90 % af tilfældene. Denne statistik siger også, at 20 % af ældre borgere, der brækker hoften dør indenfor et halvt år. – Disse tal må give stof til eftertanke. – Danske Fysioterapeuter er glade for kommunernes forhold til genoptræning, men der er grund til at være særligt opmærksom på, at faldtruede ældre borgere hjælpes, inden ulykken sker.

Stem til digtalt til Ældrerådet i Aarhus Kommune: Tryk på dette link og følg anvisningen:

http://www.aeldreraadaarhus.dk/wp-content/uploads/2015/01/Se-hvordan-du-stemmer-til-aeldreraadet.pdf

Hvad du ønsker kan du få.

Borgerdreven visitation af hjælpemidler.

”Al magt til borgeren” eller ”Hvad du ønsker, skal du få”. – Det lyder vist alt for rosenrødt. – Så mon ikke vi skal rette det til ”Hvad du ønsker kan du få”.

Aarhus Kommune arbejder intenst med at forbedre forholdene omkring hjælpemidler til alt muligt lige fra den helt simple dåseåbner til den mere komplicerede bukseaftager eller de smarte og sammenklappelige kørestole. Der arbejdes mere og mere intenst med stemmestyrede døre, tv apparater og klædeskabe.

Nu er der ligefrem kommet en database, hvortil du kan berette dit handicap på forskellig vis, og derefter vil du få forslag til, hvad det er, du faktisk har brug for, hvis du vil aflastes for at kunne gøre ting nemmere. Du får ikke automatisk en bevilling, men du og dine pårørende kan være meget mere på forkant med visitatoren eller borgerkonsulenten omkring dine behov.

Der opstår konstant nye tiltag og forbedringer, og det også er vigtigt at både plejepersonalet og hjemmehjælperne følger med i udviklingen. Det er særdeles vigtigt, at kommunens medarbejdere er dus med hjælpemidlerne, for på den måde lærer borgerne, at bruge de bedst egnede hjælpemidler på den helt rigtige måde.

Inden for det teknologiske område udvikles der mange forskellige tryghedsskabende hjælpemidler som f.eks. forebygger og fremmer selvhjulpenhed. Mange borgere vil selv og kan selv. Der findes også teknologier til borgere med akut og intensiv behov til genoprettelse af funktionsniveauet, så man hurtigere kommer op igen og hjem igen.

En helt ny verden er de mange apps, der kommer i anvendelse for at fremme inklusionen og fællesskabet for borgere med nedsat funktionsevne. Det er vigtigt, at man kan deltage, hvis man vil deltage. Her handler det nemlig om at fremme et trygt og værdigt liv for borgere med nedsat fysisk og kognitivt funktionsevne.

Således er det efter min mening også vigtigt, at man som borger kan lære de mest simple og almindelige hjælpemidler at kende i hjælpemiddelbussen ”DokkX på tur”. – Desuden findes der jo også ”Teknologi i praksis”, der i deres såkaldte ”Apps cafeer” afholder 2-3 timers kurser i brugen af f.eks. den nye Hjælpemiddeldatabase, de mange nye apps, der opstår på markedet, og ikke mindst brugen af iPads og andre PC typer. – Disse kurser foregår bl.a. ved centrale lokalcentre i Aarhus Kommune, og de er for alle borgere.

Husk og stem på Carl Aksel til Ældrerådet i Aarhus Kommune.

Aarhus som Tilgængelighedsvenlig by i 2019

Aarhus som Tilgængelighedsvenlig by i 2019

Det lyder rigtigt spændende, at Aarhus vil kandidere til “Access City Award 2019”. Denne anerkendelse får man for at forbedre tilgængeligheden i sin by. Det er en årlig konkurrence, der arrangeres af “Europa Kommissionen” og “Det Europæiske Handicapforum”. Prisen uddeles hvert år til en større europæisk by, som arbejder med at forbedre tilgængeligheden for alle borgere på nye og innovative måder.

Gennem Ældrerådet arbejder vi rigtig meget med at forbedre tilgængeligheden og fremkommeligheden i Aarhus By. Jeg husker, vi havde stor indflydelse på, at nedkørslerne fra fodgængerovergange blev lavet længere og dermed mindre stejle for nogle år siden. Vi har også prøvet at præge udstigning og indstigning til tog og busser, hvor det ikke altid er let, hvis man har et handicap eller blot er gangbesværet. I mange tilfælde vil de forskellige styrelser ikke være med til forbedringerne. – Men vi kæmper fortsat.

Der skal nu laves en handleplan for nye initiativer for tilgængelighed. Denne handleplan skal snart effektueres, så vi kan få planlagt og gennemført de nye foranstaltninger. – Tilgængelighed handler både om fysiske tiltag, psykiske tiltag og andre tiltag, der f.eks. angår kommunikation.

Der er kun et år til at arbejde med disse nye tiltag, idet vinderen kåres i december 2018. Juryerne vurderer planlagte og gennemførte foranstaltninger ved “Bygninger og offentlige rum”, “Transport og tilhørende infrastruktur”, “Information og kommunikation samt ny teknologi” og “Offentlige faciliteter og tjenester”.

Som ældre borger ser jeg frem til en bedre infrastruktur i bymiljøet. Der er rigtig mange store og små byggeprojekter i gang, både af offentlig og privat karakter. Det er ikke altid og måske endda sjældent, at bygherrerne og boligejerne tænker på rollator- og kørestolsbrugere.

Det vil være svært, at forbedre forholdene f.eks. i ”Den Gamle By” og i den indre by omkring Latinerkvarteret samt flere andre steder, hvor kørestolsbrugere og gangbesværede har vanskeligt ved at færdes. – Men der må kunne laves visse tiltag uden at harmonien helt forsvinder. – Mange butikker må også kunne gøres mere fremkommelige, ligesom fortove med byggeartikler også generelt må kunne sikres en langt bedre tilgængelighed for kørestolsbrugere og gangbesværede borgere, så man kan færdes sikkert og trygt i vor by.

Hvordan skal en demensegnet bolig se ud?

Hvordan skal en demensegnet bolig se ud?                       

Lovgivningen har meget fokus på demensegnede boliger. Over sommeren sendte ”Trafik, Bygge og Boligstyrelsen” en høringsfase i gang. Den handlede om, at alle plejeboliger skulle blåstemples i én af tre kategorier, der således kunne give et startskud til ændringer, idet der kunne søges fra en pulje på 30. millioner kr. til omforandring af boligerne. 

Der er lagt op til en A, B og C mærkning, men den skulle udelukkende handle om de fysiske rammer og de overordnede behov for personer med demens. Mærkningen forventes at skulle foretages af en demenskyndig person eller organisation, måske af ”Videnscenter for Demens”. En sådan mærkning skulle så fornyes efter en bestemt periode, idet der kunne ske ændringer i de enkelte plejeboliger i både positiv og negativ retning.

Vel vidende at demenssygdommene er mangfoldige og bevirker meget forskellige behov og handlemåder går Danske Ældreråd ind for denne mærkningsordning, der handler om konstruktion og indretning. Vi ser med tilfredshed at mange af vore anbefalinger skinner igennem lovforslaget. Vi har lagt vægt på 5 hovedområder, som skal indgå i demensmærkningen:

  • Hjemlighed og atmosfære
  • Dags- og kunstlysets betydning
  • At finde vej og overskuelige omgivelser
  • Kontakt til naturen og sansestimulering
  • Tryghed og sikkerhed

Oplægget til et elektronisk indberetningsskema er overskuelig med vejledning og detaljer samt kvalitetsniveau. Danske Ældreråd lægger megen vægt på den forskning på området, der allerede er foretaget af Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) senest i SBI-anvisning 259 ”Plejeboliger for personer med demens”.

Denne omfattende kategorisering af plejeboliger handler ikke kun om ældre boligers egnethed. Den handler naturligvis også om, at de nyeste tiltag og nybyggerier. Her er det væsentligt, at man fra starten har en kategori A mærkning. Det vil i min verden handle om boliger, der er store nok og har forskellig størrelse og indretning. Jeg finder at en to-rums bolig er nødvendig. Der må gerne være en flytbar væg, men en soveafdeling og en stueafdeling er nødvendig. Det er vigtigt, at man i sin egen bolig ikke er afskåret fra at kunne have familie, pårørende og gæster på besøg.