BORGERPANEL OG FORSKERE HAR SPARRET GENNEM 2 ÅR I forskningsprojektet “Betydningen af tidlig tværsektoriel indsats hos de svageste ældre medicinske patienter” har vi fulgt ældre, som har været patienter i indsatser om “hurtig opfølgning efter udskrivelse”. – Defactum i Region Midtjylland stod for projektet.Jeg deltog i borgerpanelet.

Projektleder Lucette Meillier og programleder Berit Kjærside har involveret borgerpanelet i drøftelse af forskningsspørgsmål og interviewspørgsmål. Endelig har vi præsenteret borgerpanelet for analyser, og den efterfølgende diskussion har hjulpet os til at blive skarpe på, hvor de mest interessante resultater lå.

Formidlingen af borgerpanelets viden skulle ikke foregå med Lucette Meillier og Bereit Kjærside  som mellempersoner. Derfor producerede vi en video, hvor deltagerne drøftede resultater og mulige anbefalinger. Videoen blev vist til sundhedsprofessionelle i forbindelse med indsatsernes afsluttende læringsfællesskab.

I sidste uge afholdt vi det sidste borgerpanel møde, hvor projektledere fra indsatserne i Aarhus-, Horsens- og Vestklyngen deltog. Sammen diskuterede de, hvordan resultater fra undersøgelsen kunne omsættes: 1. Er der områder som bør få mere opmærksomhed? 2. Er der områder som KAN omsættes i praksis?

Det har været udbytterigt for alle involverede at inddrage et fast borgerpanel i forskningsprocessen fra A til Z. På billedet kan du se 5 deltagere fra  projektgruppen og 4 deltagere fra borgerpanelet.

Er brugerbetaling i sundhedsvæsnet gift for velfærdssamfundet? Det skaber i alle tilfælde ulighed i sundhed, og brugerbetalingen genererer mere sygdom og risiko for armod og gæld.

De ikke færdigbehandlede borgere sendes hjem fra regionernes hospitaler til en meget forskellig behandling i kommunalt regi. Borgerne sendes hjem med meget upræcise udskrivningspapirer eller epikriser. Generelt udskrives man fra hospitalet, der er bestemt af Sundhedsloven, til den meget forskelligt fortolkede kommunale Servicelov. – Det skal ikke koste noget at være eller blive syg i Danmark.

Ikke desto mindre bliver borgerne sendt hjem til kommunernes misfortolkede akutfunktioner og videre til forskellige korttidspladser, som f.eks. kan være udredningspladser eller døgnrehabiliteringspladser, – ja kært barn får mange navne. – I virkeligheden er det slet ikke et kært barn, men et udskældt stedbarn, fordi “Den nationale definition af en akutplads” kan fortolkes og bliver fortolket forskelligt både fagligt og juridisk. – Det er årsagen til, at den nationale lighed i sundhed går fløjten og aldrig vil lykkes.

Ifølge “Vejledning om vederlagsfri hjemmesygepleje ved kommunale akutfunktioner”, herunder kommunale akutpladser, skal borgeren oplyses af kommunen om, hvilket lovgrundlag borgeren har fået tildelt den eller den plads på. – En lægeordineret ydelse eller behandling skal altid være uden egenbetaling, hvad enten den er ordineret af en hospitalslæge eller af egen praktiserende læge. – Hvis den ikke er det, kan de mindst bemidlede borgere altid vælge at sige nej tak til den behandling, som borgeren bliver anbefalet, fordi der er ikke råd til den. – Jeg vil hellere bruge mine penge på gaver til børnebørnene. – Så sker der det, at borgeren bliver genindlagt, fordi sygdommer blusser op igen.

Når der ikke er råd til forebyggelse af kroniske sygdomme, som f.eks. diabetes og KOL, medicin og god sygdomskontrol, f.eks. af kræft og betændelser, samt af tolkebistand, sender vi en hel generation af udsatte og sårbare borgere ud i en medicinsk bankerot, som velfærdssamfundet ikke kan være bekendt.

I Kærlig Kommune, alias Aarhus Kommune, skal kærlig pleje med værdighed være en selvfølge. – Når jeg som medlem af Ældrerådet hører om kameraovervågning på Plejehjemmet Kongsgården, må det være for at fortælle en god historie. – Derfor undrer jeg mig meget over kommunens reaktion med at politianmelde TV 2.

Hvis forholdene er i orden, vil alle vel være glade for, at der bliver lavet en udsendelse om livet på et velfungerende plejehjem.

Når politiet ikke vil gå videre med sagen, er det fordi, en borger og dennes pårørende har givet tilladelse til at filme med skjult kamera i borgerens bolig. Det er kommunen åbenbart ikke tilfreds med. Måske kunne det tænkes, at forholdene ikke er i orden, og at uacceptable forhold kun kan dokumenteres på denne måde.

Vi hører meget om spareøvelser, men uanset det, skal plejen være kærlig og værdig. Det kan ikke passe, at man skal betale mere for det. – Når det hele tiden udtales, at vi mangler penge, er det vanskeligt at forstå, at der trues med jura. – Var det ikke bedre at gå aktivt ind i forholdene, så sådanne skridt undgås. Vi er trods alt ikke en politistat.

Pres avler modpres – og når det til syvende og sidst handler om Aarhus Kommunes renomme, skal en eventuel konflikt med en borger og dennes pårørende kunne håndteres uden en konflikt.

Igen, igen, tillykke til Aarhus Universitetshospital med kåringen som Danmarks bedste hospital for ældre borgere.

Fagbladet “Dagens Medicin” har på ny valgt “Geriatrisk Afdeling i Skejby”, som det bedste sted for behandling af ældre menneskers sygdomme. Vi hører om et meget stresset arbejde med borgere, der har flere sygdomme samtidigt. – Vi hører også om borgere, der får en omsorgsfuld og værdig behandling både på hospitalet og efterfølgende i hjemmet. – Dette arbejde aflaster både de praktiserende læger og hjemmeplejen.

Arbejdet med vi ældre borgere er et stærkt voksende område. Dette ikke mindst fordi, der bliver passet godt på os, så vi bliver ældre og ældre og dermed flere og flere. Vi sendes tidligere og tidligere hjem fra sygehuset, så det er rigtigt godt at høre, at der også bliver tænkt på os i hjemmet, hvad enten det er i egen bolig eller på plejehjemmet. Afdelingens medarbejdere er således udfarende med Sundhedsloven i hænderne. – Det er meget vigtigt, at borgeren ikke kommer hjem til en ekstra regning for egenbetaling af transport og genoptræning.

Med over 50.000 fald årligt og med stor risiko for at beskadige lemmer og hofter foregår der også et vigtigt arbejde på “Faldklinikken”. – Ca 10% af de fald der foregår i hjemmet eller i bybilledet ender på hospitalet med læsioner af forskellig art, såsom lårbrud og måske langvarig rehabilitering af forskellig art til følge. – Da det ofte er ældre borgere, der er ustabile og let falder, er det rart at høre, at Faldklinikken hører under “Geriatrisk Afdeling”.

Defactum, der blandt andet forsker i kvalitet for Region Midtjylland, har nedsat et “Borgerpanel”, der skal beskrive “Skrøbelige borgere som medspillere ved udskrivning” fra nogle af Regionens hospitaler. Det er en følgeforskning til “Den ældre medicinske patient”. – Jeg deltager som neutral borger i “Borgerpanelet”.

Region Midt er p.t. opdelt i 5 klynger: Aarhus-klyngen, Horsens-klyngen, Randers-klyngen, Viborg-klyngen og Vest-klyngen. De er bygget op omkring de tilsvarende akut-sygehuse. I dette projekt, hvor 10 udskrevne skrøbelige borgere beskriver deres udskrivning, deltager kun Aarhus-, Horsens- og Vest-klyngen. Defactums medarbejdere foretager interviews med disse borgere før, under og efter indlæggelse. Disse resultater forelægges Borgerpanelet en gang årligt. – Projektet løber over 3-4 år.

Borgerpanelet består af 2 forskere fra Defactum og 4 neutrale borgere tilknyttet enten Patientforeninger eller Ældreråd. Vi skal bidrage med vore oplevelser vedr. skrøbelige borgere, der er udskrevet til eget hjem. Vi skal komme med løftede pegefingre til opgaven, og det gør vi. – Forskningsprojektet skal beskrive “Borgerens oplevelse af selv at kunne bestemme som medspiller i sit udskrivningsforløb”. Det at være part i sin egen udskrivning har med følelsen af autonomi og selvbestemmelse at gøre, og det opfattes meget forskelligt om det er første gang eller tiende gang, man udskrives. Måske har borgeren aldrig været i kontakt med hjemmeplejen tidligere, eller også har borgeren stor rutine i hjælpens omfang og hvilke hjælpemidler, der kan tilbydes.

Først og fremmest er borgeren udredt og udskrevet til eget hjem med den behandling, det nu kunne medføre under kommunens udstrakte vinger. Hvis man er ny i udskrivnings systemet opfatter borgeren ofte sit hjem som en banegård, hvor hjælpere til måske 8 forskellige funktioner kommer og går på skift. – Hvis man har prøvet det før, siger man bare ja tak, så kan man altid afmelde en given hjælp eller et hjælpemiddel nogle dage efter. – Således kan respektfuld kommunikation og inddragelse af borgeren og dennes nærmeste pårørende om hele situationen være en hjælp for både den skrøbelige borger og for de sundhedsprofessionelles arbejdsforløb.

Jeg havde nok ubevidst misforsået forskningens indhold, idet jeg var af den mening, at borgeren skulle følges helt hjem uden økonomiske problematikker mellem Sundhedsloven og Serviceloven, såsom egenbetaling for ophold og kørsel. – I Ældrerådene kender vi jo til regninger for døgnrehabiliteringsophold, døgngenoptræningsophold og akutpladser. – Det fremgår jo ikke klokkeklart af udskrivnings papiret eller “Epikrisen”, om borgeren fortsat er underkastet hospitalet og dermed Sundhedsloven, eller om borgeren er udskrevet til eget hjem, og dermed underkastet Serviceloven. Der lægges op til, at det er kommunegrænsen, der bestemmer, og det er ikke “Lighed i sundhed” – I Danmark må det ikke koste noget at være syg.

Vi skulle således udelukkende have en mening om: “Udredning og behandling”, “Behov for hjælp og omsorg”, “Ændring af behov over tid” og “Mulige boligændringer”. Vi fik hver et minut til at udtale os til en videooptagelse, som jeg har fået lov til at offentliggøre: https://www.youtube.com/watch?v=PF3nzrlQPic&t=3s . Jeg håber det kan åbnes. – Til vort næste møde i begyndelsen af marts 2020 får vi besøg af repræsentanter af personalet fra de 3 involverede klynger eller hospitalsenheder. Det bliver spændende at høre, hvordan vore resultater modtages.

Rehabilitering er et nyt fremmedord, som tidligere var beskrevet i fremmedordbogen som oprejsning, værdighed og afhjælpning af vanskeligheder.

I den netop vedtagne Sundhedsaftale for de næste 4 år i Region Midt betragtes rehabilitering som en overordnet ramme for kommunernes og regionens indsats i forbindelse med behandling, pleje og genoptræning.

Altså vi har et nyt ord eller begreb i den danske retskrivningsordbog, ligesom ordene “Klimatosser” og “Værdighedstosser” og nu også “Rehabilteringstosser”.

Til næste år er Rehabiliteringsforum Danmark, Aarhus Kommune, Region Midtjylland og Aarhus Universitet værter for en international verdenskongres om rehabilitering. Den hedder RIWC2020, og den afholdes hvert 4 år et sted i Verden. Der forventes 2.500 deltagere og heraf mange borgere i kørestol.

Jeg vil gerne med dette indlæg fokusere på overgangen mellem Regionshospitalerne og Kommunernes akutfunktioner. Det er jo et faktum, at patienterne udskrives tidligere og tidligere fra hospitalet, og kommunerne får derved ansvaret for at færdigbehandle patienterne. – Patienterne skal rehabiliteres. – men hvad er opskriften på rehabilitering. Er det blot genoptræning, så brug dog det ord i stedet for et fremmedord, der kan omskrives eller fortolkes som vinden blæser, f.eks: Udredningsplads, Døgnrehabiliteringsplads eller Døgngenoptræningsplads og meget mere.

Billedet er fra Aarhus Kommunes center for udlån af hjælpemidler. Det er samtidig er oplæringscenter for brug af hjælpemidler for medarbejderne.

Sygdom behandles på hospitalet efter Sundhedsloven uden udgift for borgeren. Patienten, der er sendt hjem til rehabilitering enten på en akutplads eller i eget hjem, får i de fleste tilfælde en efterfølgende regning for egenbetaling af f.eks. mad, linned eller kørsel. Altså skifter Sundhedsloven over til Serviceloven ved kommunegrænsen. – Det er ikke “Lighed i sundhed”.

Det undrer mig, at det er så svært at følge loven. Det undrer mig også, at det sikkert vil være nødvendigt at bede Ankestyrelsen afgøre denne sag, hvor kommunerne føler, de har frit slag.

Jeg var inviteret til VR netværkets årsmøde på DokkX i Aarhus, og lærte om den rivende udvikling, der sker på dette område. Der deltog 75 medlemmer af dette landsdækkende samarbejde på tværs af forskning, uddannelse og praktisk anvendelse. Således blev jeg vidne til den nye forskning, kvalitetssikring og udvikling på området, samt til implementeringen i hverdagen.

VR er en moderne teknologi til rehabilitering af borgere og oplæring af medarbejdere. Igennem oplæg om formiddagen så vi hvordan sanserne kunne stimuleres hos ældre borgere, og børn kunne lære om deres autisme og lignende sygdomme. Dette foregik bl.a. gennem dynamiske og vedvarende samtale sessioner.

Ældre borgere gennemførte fysioterapi ved hjælp af sjove og engagerende systemer, der virker og stimulerer helbredet. Gennem 6 levende oplæg af unge studerende eller udviklere hørte vi om udvikling af nye løsninger, og om hvordan systemerne kan anvendes til oplæring af elever på SOSU skolerne og VIA universitetet.

Senere på dagen kunne vi selv afprøve teknikken ved at besøge 8-10 forskellige udviklere. Vi oplevede, hvordan det er et offentligt-privat innovations samarbejde, der foregår. Jeg afprøvede 3 vidt forskellige løsninger.

• Først så jeg hvordan en borger faldt om på gulvet på et plejehjem og blev under konstant samtale undersøgt for puls og blodtryk. Til sidst blev borgeren løftet op fra gulvet af en speciel stol, medens en skræmt pårørende så til. – På billedet afprøver jeg ved en tidligere lejlighed den specielle stol, der stille og roligt løfter borgeren op i siddende eller stående stilling.
• Bagefter oplevede jeg selv, hvordan nakke-, skulder og rygmusklerne blev stimuleret og optrænet ved at plukke bær og frugter fra en tipvogn, der kørte på skinner i variabel hastighed gennem en skov. – Dette system arbejdes der med på Plejehjemmet Hedevej i Aarhus. Jeg foreslog at udvikleren skulle invitere Ældrerådet på besøg og fortælle om det praktiske arbejde.
• Til sidst var jeg på den vildeste rejse ud i rummet med rumpilot Andreas Mogensen. Raketten havde kurs mod Mars, og vi så jordkloden fra 350.000 kilometers afstand. Det var et fatamorgana uden sidestykke, inden vi landede i god behold igen. – Jeg har altid lært, at du skal ikke flyve højere end vingerne bærer, men her var der ingen vej udenom, der var vildt og sjovt.

Sidst på dagen var der 3 workshops. – Jeg deltog i den workshop, der på didaktisk og pædagogisk måde demonstrerede, hvordan VR systemerne kunne anvendes til indlæring af stort set alle de sygdomstilfælde, man kunne opleve, når man var udlært og skulle ud i det praktiske arbejde.

Alt ialt havde jeg stor oplevelse, som VR netværket og DokkX skal have tak for.

Jeg deltog i et møde, der handlede om medicinhåndtering. Mødet var arrangeret af DokkX i samarbejde med Viborg Kommune, som lagde lokaler til i det nybyggede plejecenter Banebo.

Det viser sig, at Viborg Kommune bruger 40% af deres sundhedsydelser i hjemmeplejen på medicinhåndtering, og dette er vel tilfældet i de fleste af kommunerne i Region Midtjylland. Det er således ikke et ukendt fænomen i andre kommuner. Desuden er medicinhåndtering også kendt under “Utilsigtede hændelser UTH”. Ca 60.000 af disse er medicinforglemmelser som indberettes hvert år til Styrelsen for Patientsikkerhed.

De seneste år har apotekerne i samarbejde med ca. 4 kommercielle medicin doserings firmaer konstrueret doseringsapparater, som alle er i stand til at sikre, at borgeren får “Medicin til tiden”. Det fordrer dog at borgeren har een af modellerne lånt. lejet eller indkøbt. Desuden skal apoteket, der samarbejdes med, kunne levere dosispakket medicin. Her skal borgeren selv betale sine tabletter og et mindre beløb for døgnpakningerne.

Når tabletterne er pakket i doserings intervaller kan mange borgere selv klare, at tage “medicinen til tiden”. Men de svageste ældre borgere skal fortsat have hjælp. Denne hjælp ydes typisk ved et besøg af en sygeplejerske eller en hjemmeplejer. – Men der er også nye systemer undervejs. F.eks. kan et skærmbesøg sikre hjemmeplejen, at medicinen er indtaget til tiden. Det fordrer blot at borgeren både den raske og den svage er i stand til at håndtere en iPad. I mange tilfælde kan disse skærmbesøg, der typisk styres fra hjemmeplejens kontor, spare personalet for et eller flere besøg. Det er således, at borgerens iPad kan lånes af kommunen, men kun til dette formål. Man kan også kobles ind på egen pc eller iPad.

Systemet giver borgeren en vis frihed, idet borgeren ikke skal være hjemme og vente på en sygeplejerske. – Men hvor langt kan vi gå, når “Borgeren skal være i sikre hænder”. Først og fremmest skal medarbejderen kende systemet og være oplært i det. Dernæst skal borgeren inddrages og være fortrolig med det. – Systemerne skal være afprøvet som et servicekoncept og indskrives i “Serviceniveauet” for den enkelte kommune.

Systemet med dosispakket medicin har været undervejs i en del år allerede. Og jeg er sikker på, at det har en fremtid for sig, især hvis det er i stand til at nedbringe genindlæggelser og utilsigtede hændelser UTH. – Det er jo sjældent, at de første modeller af rammer plet. Der skal udvikling og marked til i alle teknologiske tiltag.

Tilsyn med de sundhedsfaglige opgaver er en vigtig opgave. Det foretages primært af det kommunale tilsyn, som enten er tilkøbt eller foretaget af kommunen selv. Sekundært kontrollerer Styrelsen for Patientsikkerhed udvalgte plejehjem, hjemmeplejen, lægepraksis eller speciallæge praksis. 

Der er rigtig mange nye komplekse og specialiserede opgaver, som kommunerne skal løse fremadrettet. Det er bl.a. hjemmesygeplejerskens arbejde, og arbejde der foregår i sundhedshusene og i akutfunktionen, samt i andre specialiserede funktioner, som kræver både faglighed, fysiske rammer og mere komplekst udstyr. Det er nye rammer og indsatser, som kommunerne skal finde både økonomi og personale til. – Sådan var indledningen på Danske Ældreråds temadag den 9. okt. 2019 i Viborg til eftermiddagens indlæg fra Styrelsen for Patientsikkerhed som i dag fører både et socialt– og plejefagligt tilsyn og et sundhedsfagligt tilsyn med plejecentre og med den kommunale hjemmepleje og –sygepleje.

Her er tale om en ny type tilsyn, hvor det ikke er alle plejecentre og enheder, som kan regne med tilsyn, – men hvor ca. 10 % af landets enheder kan regne med tilsyn. – Styrelsen fortalte os om resultaterne efter de første år med de nye tilsyn, og om deres praksis med læringsbaserede tilsyn, som redskab til at skabe en bedre og mere værdig pleje og omsorg på landets plejehjem.

Tilsynskonsulenter fra Styrelsen for Patientsikkerhed, Charlotte Hjort og Jane Filtenborg Bjerregaard  fortalte åbent om deres arbejde som både kontrollører og oplæringseksperter. Det er sådan, at hvis det halter et sted, ja så har tilsynsmedarbejderne en sundhedsfaglig uddannelse indenfor sygeplejen. – Det kan virke underligt at en kontrollør skal lære fra sig. – Men det har vist sig at være en god måde at hjælpe plejepersonalet på.

Det kan også virke problematisk, at de anmeldte tilsyn varsles 6 uger i forvejen, for så er der tid til at rette op på arbejdsmetoder, bemanding og helhedsindtryk før tilsynets besøg gennemføres. Forhåbentlig lærer ledergruppen på stedet lige så meget som medarbejderne. – Det er nu engang sådan, at det er lederne der bør gå forrest med hensyn til arbejdsmetoder og styring.

Danske Ældreråds temadag den 9. oktober 2019 beskrev om eftermiddagen det store behov, der er for nye former for seniorboliger samt moderne plejehjemspladser til vore svageste ældre borgere. 

I løbet af de næste 40 år vil der ske en stigning på 300.000 borgere over 67 år, så behovet for seniorboliger og plejehjemspladser må siges at være markant. Men behovet er ikke lige stort alle steder, og det er væsentligt at have sig for øje i de forskellige kommuner.

Forhold som “Den demografiske udvikling”, “Sund aldring” og noget så væsentligt som: ”At borgeren selv har en mening og selv vil bestemme”, betyder nemlig en hel del, når der skal bygges plejecentre og nye seniorboliger.

Der tales rigtig meget om seniorbofællesskaber på mange forskellige måder. – Vi hører, at Boligloven i mange tilfælde står i vejen eller er årsag til begrænsninger. Interne aftaler skal være juridisk korrekt formuleret. – Vi hører også, at hvis de er skruet rigtigt sammen, hjælper man hinanden, og derved begrænses behovet for hjemmehjælp m.m.

Ældrepolitisk konsulent Lisbeth Grøndahl indledte med fakta og tal vedr. boliger til ældre, og fortalte om hvorfor flere seniorbofællesskaber kan være en del af løsningen og et muligt alternativ til ældreboliger og plejehjem.

Borgernes krav til den sidste tid er blevet rigtig store. Det fortalte Plejehjemsforstander Lisbeth Thingholm, Kristiansgården i Beder ved Aarhus meget levende om. Et plejehjem skal idag ledes visionært og økonomisk ansvarligt. – Vi fik hendes bud på, hvordan borgernes livskvalitet, medbestemmelse og et værdigt liv kan sikres på et plejehjem.

Billedet er fra Løvfaldsfesten i 2018 på Plejehjemmet Engsøgård i Brabrand ved Aarhus. Min svigerinde, der bor der, og hendes datter havde inviteret min kone og mig med til det festlige arrangement, der indledtes med laks, oksesteg og is. Oplevelsesmedarbejderne  kom med festlige indslag, og jeg fik lejlighed til at studere det nybyggede køkken.

I Danske Ældreråd arbejder vi med en ny mærkesag: “Vi vil sikre udbredelse af nye boligformer til ældre”. – Jeg forventer mig rigtig meget af bredden og formuleringerne i dette arbejde, hvor jeg håber, at hæmningerne bliver sluppet løs.