Jeg deltog i et møde, der handlede om medicinhåndtering. Mødet var arrangeret af DokkX i samarbejde med Viborg Kommune, som lagde lokaler til i det nybyggede plejecenter Banebo.

Det viser sig, at Viborg Kommune bruger 40% af deres sundhedsydelser i hjemmeplejen på medicinhåndtering, og dette er vel tilfældet i de fleste af kommunerne i Region Midtjylland. Det er således ikke et ukendt fænomen i andre kommuner. Desuden er medicinhåndtering også kendt under “Utilsigtede hændelser UTH”. Ca 60.000 af disse er medicinforglemmelser som indberettes hvert år til Styrelsen for Patientsikkerhed.

De seneste år har apotekerne i samarbejde med ca. 4 kommercielle medicin doserings firmaer konstrueret doseringsapparater, som alle er i stand til at sikre, at borgeren får “Medicin til tiden”. Det fordrer dog at borgeren har een af modellerne lånt. lejet eller indkøbt. Desuden skal apoteket, der samarbejdes med, kunne levere dosispakket medicin. Her skal borgeren selv betale sine tabletter og et mindre beløb for døgnpakningerne.

Når tabletterne er pakket i doserings intervaller kan mange borgere selv klare, at tage “medicinen til tiden”. Men de svageste ældre borgere skal fortsat have hjælp. Denne hjælp ydes typisk ved et besøg af en sygeplejerske eller en hjemmeplejer. – Men der er også nye systemer undervejs. F.eks. kan et skærmbesøg sikre hjemmeplejen, at medicinen er indtaget til tiden. Det fordrer blot at borgeren både den raske og den svage er i stand til at håndtere en iPad. I mange tilfælde kan disse skærmbesøg, der typisk styres fra hjemmeplejens kontor, spare personalet for et eller flere besøg. Det er således, at borgerens iPad kan lånes af kommunen, men kun til dette formål. Man kan også kobles ind på egen pc eller iPad.

Systemet giver borgeren en vis frihed, idet borgeren ikke skal være hjemme og vente på en sygeplejerske. – Men hvor langt kan vi gå, når “Borgeren skal være i sikre hænder”. Først og fremmest skal medarbejderen kende systemet og være oplært i det. Dernæst skal borgeren inddrages og være fortrolig med det. – Systemerne skal være afprøvet som et servicekoncept og indskrives i “Serviceniveauet” for den enkelte kommune.

Systemet med dosispakket medicin har været undervejs i en del år allerede. Og jeg er sikker på, at det har en fremtid for sig, især hvis det er i stand til at nedbringe genindlæggelser og utilsigtede hændelser UTH. – Det er jo sjældent, at de første modeller af rammer plet. Der skal udvikling og marked til i alle teknologiske tiltag.