Hvis man bliver ude af stand til selv at tage beslutninger, får pårørende fremover mulighed for at tage over.

Denne nye lov har været 2 år om at komme til at fungere. Dens formål er, at rydde op i den jungle af fuldmagter, der findes i dag. Planen er, at den skal oprettes inden man måske på et tidspunkt mister evnen til selv at tage beslutninger om eksempelvis bankforretninger eller pleje og omsorg, – så kan man fremover udpege en person eller flere, som kan tage over.

Idag fredag træder en ny Lov om Fremtidsfuldmagter i kraft. Som nævnt giver den pårørende mulighed for at sørge for ens økonomiske og personlige forhold, den dag man ikke længere selv kan. Fremtidsfuldmagterne betyder, at man selv får mulighed for at bestemme, hvem det skal være.

Med denne lov får borgerne nu den tryghed, der ligger i, at man i god tid kan afklare, hvad der skal se, hvis man for eksempel rammes af en demenssygdom, som vi desværre ser stadigt flere danskere blive det.

Det er en rigtig stor fordel, at man inden en demenssygdom tager over, kan vælge en person, man har tillid til. Der er  i dag alt for mange eksempler på, at det har skabt problemer, hvis man ikke i tide har forberedt sig på disse forhold. Det er også vigtigt for de pårørende. Hvis man eksempelvis bor i et hus, som er fælleseje, kan det være meget vanskeligt at træffe økonomiske beslutninger om, hvorvidt man skal sælge huset, når den anden person bliver meget syg.

Sådan gør man: Opret en fremtidsfuldmagt via digital selvbetjening på Tinglysningsrettens internetportal. – For at sikre, at man som fuldmagtsgiveren ikke er under pres eller tvang fra andre, skal man bagefter vedkende sig fuldmagten over for en notar, som er en tjenestemand, der skal bekræfte gyldigheden. – Derefter er fremtidsfuldmagten gyldig.

Fremtidsfuldmagten er dog inaktiv, indtil der kan blive behov for at sætte den i kraft.

Jeg genopstiller til Ældrerådet i Aarhus Kommune, fordi jeg vil være med til at sikre:

• At ældre på vore plejecentre får en værdig pleje og omsorg, der tager hensyn til den enkelte borger
• At ældre i egen bolig får den fornødne pleje og omsorg og hjælp til genoptræning
• At ældre borgere med funktionsnedsættelse og stærkt handicap får et værdigt og indholdsrigt liv
• At region, kommune og praktiserende læger samarbejder i videst muligt omfang, så genindlæggelser undgås

Sæt kryds ved Carl Aksel Kragh Sørensen

Jeg vil gerne være med til at videreudvikle en ældrepleje i Aarhus Kommune, som er i samklang med nutiden, så vore dygtige medarbejdere i ældreplejen fortsat kan udføre et godt arbejde med faglig stolthed og værdighed.

Det er vigtigt, at man kan klare sig selv længst muligt på egne vilkår. – Man ældes forskelligt med større eller mindre skavanker. Derfor er det også vigtigt, at de rette boligtilbud og træningstilbud kan tilbydes.

Jeg har deltaget i arbejdet i 8 år og har i den periode opbygget et stærkt netværk bl.a. gennem mit virke i bestyrelsen for Danske Ældreråd, i forretningsudvalget for Regionsældrerådet og som tovholder for 7-by samarbejdet. – Naturligvis er min baggrund Ældrerådet i Aarhus Kommune. – Her startede jeg med at være formand for omsorgsudvalget, derefter næsten 3 år som formand for Ældrerådet og senere næstformand og sekretær.

Som gartneriejer i Åbyhøj-Brabrand igennem 40 år har jeg stor erfaring indenfor organisation og ledelse.

Carl Aksel Kragh Sørensen, Ludvig Holbergsvej 4A, 8230 Åbyhøj, tlf. 21 91 76 88, mail caks@petersminde.dk

Hjemmeside: www.petersminde.dk , desuden Facebook, Twitter, Linkedln, Google+, Blog: aeldreudenalder

Idag har vi haft den årlige Torvedag i Åbyhøj med mange besøgende fra kl. 10.00 til kl. 15.00.

Den flotte flagallé på Silkeborgvej leder alle besøgende til torvet, hvor der foregik mange konkurrencer. De fleste politiske partier deltog med med et telt, og Ældrerådet med mig som eneste repræsentant fik en plads til bannere mellem Konservativ Folkeparti og Kristeligt Folkeparti.  Vort lange banner ragede godt op over teltene, så vi var synlige fra alle sider.

Der var 25 stande på torvet og 90 kræmmerbode i de tilstødende gader. Årets Åbyhøjer fra sidste år var Elværket, og det var formanden for dette, Thorkild Ibsen, der åbnede dagen. Om eftermiddagen sang Susanne Lana og Anette Klingenberg deres velkendte sange fra engang.

I løbet af dagen fik jeg omdelt mange brochurer om Ældrerådet og vort virke. Desuden fik jeg snakket med mange byrådsmedlemmer, der jo ofte her på Åbyhøjs torvedag starter deres valgkamp til Byråd og Regionsråd.

Heldigvis var det skiftende sol og gråvejr, selv om der var meldt regn og tordenvejr. Dog var der lidt optræk men det ventede med at regne til en time efter afslutningen. Så dagen blev lige så vellykket, som den plejer at være.

Mine forventninger til fremtidens velfærdsteknologi er store. – Jeg kan så kun håbe på, at Aarhus Byråd har lige så store tanker, når sagen bliver behandlet i Byrådet.

Aarhus Byråd skal den 16. august 2017 tage stilling til, om man fortsat i 3 år frem vil støtte de igangværende aktiviteter. Som Ældrerådets repræsentant i Velfærds- og Frihedsteknologi er jeg ikke i tvivl om, at projekterne skal fortsætte.

Jeg har haft lejlighed til at følge udviklingen i DokkX, idet jeg er medlem af Styregruppen for aktiviteter i forbindelse med ”DokkX” og ”DokkX på tur”. Vi planlægger her de overordnede temaer for udstillingerne. Der er mange forslag i luften, ikke mindst fordi der er mange aktiviteter i støbeskeen.

Gennem CareWare præsentationsdagene får vi sammen med medarbejdere fra flere kommuner indblik i de enkelte produkter og den bredde, de dækker over. Vi får kendskab til firmaerne bag den rivende udvikling, som der foregår på dette område. Det handler både om danske og internationale firmaer, som villigt stiller deres produkter til udstilling og demonstration.

Som aarhusborger deltager jeg årligt i et ”CareWare borgerpanel”, som hvert forår på CareWare dagene udvælger 1 vinderprodukt ud af 70-80 produkter. Vore kriterier er:

• om produktet medvirker til et selvstændigt og meningsfuldt liv
• om produktet øger muligheden for deltagelse i sociale sammenhænge
• om produktet er let at anvende
• om produktet understøtter værdighed og ligeværdighed for brugeren

Der er således rigtig mange private større eller mindre danske eller udenlandske virksomheder, der kæmper om, først ideerne, og dernæst markedet. Det er ikke altid at efterspørgeselen er størst i Danmark. Alt for ofte skal et dansk firma accelerere i udlandet, før det bliver godkendt i Danmark. Derfor er det vigtigt, at vi får nogle forskellige produkter vist og demonstreret i DokkX, så vi som borgere i alle aldersklasser kan se, hvad der rører sig.

”DokkX på tur” er et glimrende tiltag, men borgerne ved for lidt om, hvad der foregår i den bus. Den indeholder 100-150 små produkter, som mere er hjælpemidler. Det er muligt låne et af produkterne i kort periode, men der må ikke sælges fra bussen. Man kan give adressen til salgsstedet, men det vigtigste er, at man får inspirationen ved at besøge bussen, når den befinder sig i lokalområdet.

Aarhus Kommune må ikke være sælger af produkterne, men den må inspirere sine borgere, og gennem borgerkonsulenter og plejehjemsmedarbejdere medvirke til at købe de bedst egnede teknologiske produkter eller hjælpemidler. Nogle produkter har et så stort marked, at købet skal foregå gennem indkøbsaftaler.

Det er også vigtigt at medarbejderne er dus med den velfærdsteknologi der anvendes. Hvis ikke medarbejderen tør bruge teknikken, ja, så tør borgeren heller ikke. Derfor er det vigtigt at medarbejderne er oplært i at anvende produkter og hjælpemidler rigtigt, således at borgeren opnår sin frihed til at klare sig selv og derved bevare sin selvstændighed. Her kunne jeg tænke mig at citere et kinesisk ordsprog:

• Du hører det – og glemmer det
• Du ser det – og forstår det
• Du gør det – og har lært det

Vi ældre borgere har oplevet en rivende udvikling fra 1920 til i dag. I flæng kan nævnes:

• Fra opvarmning med briketter eller koks til kommunal fjernvarme
• Fra vandpumpe i gården til kommunal vandforsyning
• Fra ”das” i baggården til skylletoilet
• Fra spildevand i vandløb eller søer til kommunalt rensningsanlæg

Aarhus Kommune er storforbruger af velfærdsteknologiske løsninger. Derfor er det med glæde jeg læser at: ”Optimismen bobler i velfærdsteknologiens højborg i Aarhus”. Det må også fremgå af den evalueringsrapport, som der henvises til før Byrådsmødet den 16. august 2017. – Jeg kan undre mig højlydt over, at den ikke har været sendt til udtalelse i Ældrerådet.

Aarhus Kommune og Sundhed og Omsorg har store forventninger til fremtidens velfærdsteknologi og hjælpemidler af enhver art. Firmaerne, der skal udvikle og vedligeholde disse mange produkter, er i mange tilfælde i en startfase. Således har vi kun set deres 1. eller 2. generation af et produkt.

Alle hjælper med til at produktudvikle: borgere, medarbejdere og firmaer, derfor er det vigtigt, at Aarhus Kommune fortsætter sine innovationsprojekter med Frihedsteknologi, DokkX og ”DokkX på tur”.

Disse projekter er vejen til at frigive flere hænder til det primære plejearbejde hos hjemmeboende ældre, plejehjemsbeboere og til akutteam og korttidspladser.

Olivenolieberiget diæt gav en hel del mindre ophobning af beta amyloid i mus’ hjerner. – Således er der meget der tyder på at olivenolie kan formindske risikoen for demens. 

“Siden 2006 har en række befolkningsundersøgelser fra bl.a. USA og Australien vist, at ældre mennesker, der spiser middelhavskost, statistisk set har en lavere risiko for at udvikle kognitiv svækkelse som f. eks. demens end ældre, der spiser traditionel amerikansk eller australsk kost,” forlyder det fra Nationalt Videnscenter for Demens.

Det fortælles videre, at amerikanske og italienske forskere de senere år har lavet forsøg med mus, der var genetisk manipulerede til at udvikle Alzheimers. Musene blev fodret med olivenolieberiget foder og viste bl.a., at tre måneders olivenolieberiget diæt gav en hel del mindre ophobning af beta-amyloid i musenes hjerner.

“Selvom det er glædeligt, at ekstra “jomfru olivenolie” efter alt at dømme har en beskyttende virkning mod Alzheimers sygdom hos mus, tager fagpersoner desværre forbehold. – Det sker flere gange årligt, at forskere finder noget, der virker i musemodeller for Alzheimer, men som ved senere forsøg på mennesker er uden effekt,” skriver Nationalt Videnscenter for Demens.

Derfor tager Videnscentret forbehold overfor forskningen, som iøvrigt kan studeres på:

Kilde: http://www.videnscenterfordemens.dk/fors…

Regeringen har afsat en pulje på 25 mill. kr. til forbedring af maden til hjemmeboende ældre. 11 kommuner har søgt og fået pengene til 6 projekter, der forløber over en treårig periode. 

De 6 projekter vil nytænke måden, man kan producere, emballere, transportere og anrette maden på. Tanken er at maden skal smage og dufte godt. Den skal bevare kvaliteten, når maden genopvarmes hos borgeren i eget hjem.

Det er rigtigt glædeligt, at der nu også skal fokuseres på hjemmeboende ældre, og det er mit store håb, at bordet nu vil kunne dækkes med fristelser i øjenhøjde, så måltidsglæden vil kunne vende tilbage i hjemmet. Måske kræver denne samskabende madservice måske ikke det store kulinariske kørekort.

Det er vigtigt at også småtspisende og underernærede ældre borgere kan blive fristet til at spise mere. Alt for ofte gemmes maden væk, eller den bliver ligefrem kasseret. Flere af projekterne fokuserer på nydesignet emballage og appetitvækkende måltider.

Det er glædeligt, hvis sådanne tiltag kan appellere til højnelse af de ældres livskvalitet. I mange tilfælde kunne halve portioner være ønskeligt, så man ikke overvældes af de mange kartofler og kogte grønsager, som man idag ikke kan spise. – Mange ældre går i baglås over madspild, for det kendte man ikke til i sin opvækst, da skulle man spise op. – Nogle vælger i dag at bestille 4 portioner om ugen og så dele dem over 7 dage, men det kræver omhyggelig opbevaring, hvis ikke herlighederne skal tørre ind fra dag til dag.

Region Midtjylland skal spare 35. mill. kr. på busdriften.

Mange af vore kommuner har nogenlunde fastlagt besparelserne vedr. de kommende kommunale budgetforhandlinger, og ældre- og seniorrådene har givet deres positive eller negative skriftlige eller mundtlige kommentarer, – eller også er de ved at gøre det.

Så pludselig kommer denne negative overraskelse, som en tyv om natten. Mange ældre borgere er meget afhængige af deres busforbindelser, så man kan komme frem og tilbage fra f.eks. læger, apoteker, butikscentre, lokalcentre og venner og bekendte.

Man taler om at nedlægge 17 busruter i Region Midtjylland, og man taler om at ændre på afgange fra f.eks. 18 afgange mellem Odder og Hou til kun 7 afgange. – Det er heller ikke særligt venligt overfor Samsøfærgen og Samsø. – Sådanne nedskæringer vil også kunne mærkes hårdt i Skive, Holstebro og Ringkøbing.

Der er 3 alternative muligheder, som kan ændre ved forholdene, men de ændrer ikke ret meget ved økonomien:

1. Kommunerne kan selv overtage driften, f.eks. med mindre shuttle busser, hvor det er muligt.
2. Kommunerne kan oplyse meget mere omkring flextrafik- og teleordninger. Disse skal bestilles, men de er meget brugervenlige.
3. Sådanne drastige nedskæringer skal naturligvis efterfølges af ændrede bus og materielindkøb samt personalejusteringer.

Hvis man ikke længere har bil og kørekort og skal klare sig selv længst muligt, kunne man fristes til at flytte fra udkants Danmark. Så har man lettere til det hele. – Men de større byer i Regionen har også deres busdrift at tænke på med færre afgange og nedlægning af ruter til følge.

I Aarhus får Letbanen skylden, og ja den vil jo også køre på strækninger, hvor der kørte busser. Men lad den nu komme i gang, så vi kan vurdere dens værd. – Faktum er at besparelserne, der blev aftalt sidste år, skal træde i kraft i løbet af efteråret i år. – Og det mest alarmerende er, om der kommer endnu flere besparelser på busdriften i den kommende budgetaftale.

Den største provinsby i Danmark er København. – Da jeg i 1963 arbejdede i landets hovedstad, var der mange hjemstavnsforeninger, der slog dørene op og heldigvis for det, for ellers kunne man godt føle sig glemt og alene i fritiden.

Idag oplever jeg denne flugt fra hjemstavnen på en anden måde. – Børnene har fået fast arbejde og bopæl i andre kommuner end, hvor de er opvokset. Forældrene bliver ældre og endnu ældre, så man ikke kan klare sig selv, men skifter bopælen ud med en mindre bolig, en ældre venlig bolig eller en plejehjemsbolig.

Og hvordan sker det så? Forældrene flytter fra hjemstavnen til byen, hvor børn og børnebørn residerer. Det er familien der betyder mest, så det er forståeligt nok.

Mine svigerforældre flyttede fra Herning til Aarhus, hvor deres to døtre nu havde slået rod med børnebørn og øvrig familie. – Det er nu tolv år siden. Desværre levede min svigerfar kun i to år derefter. – Men efterfølgende havde vi min nu afdøde svigermor i ti år yderligere. – Det var godt for alle parter, at afstanden var så kort, især de sidste godt to år, hvor hun boede på plejehjem.

Det er rigtig godt, at vi i Danmark kan flytte over større afstande uden at miste rettigheder. Det er også godt for plejehjemmene, at kærlig familie bor så tæt på. – Det, at nær familie og pårørende let kan komme på besøg, er også en stor hjælp og aflastning for plejepersonalet, som medlevende og deltagende lærer at tage imod de nærmeste og integrere dem i forholdene, som jo skifter meget fra plejehjem til plejehjem, men har et mål: At sørge for beboernes ve og vel.

Det er meget glædeligt at se Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg opprioriterer opgaveflytningen fra Regionshospitaler til kommunal sygepleje. Dette arbejde kan ikke gennemføres 100% uden støtte fra de praktiserende læger.

Det er store og nødvendige krav Sundhedsstyrelsen beskriver i de nye forslag til Kvalitetsstandarder for de kommunale akutfunktioner i hjemmesygplejen, selv om man jonglerer mellem krav og anbefalinger. Dette faktum fortæller også lidt om hvilke opgaver, der venter Aarhus Kommune i fremtiden.

Idag giver regionshospitalerne bøder, der løber op i et tocifret millionbeløb, hvis kommunen ikke er gearet til at hjemtage patienterne, når Regionen ønsker det. Derfor er det vigtigt, at der i budgetforslaget indgår en udbygning af flere akut- og korttidspladser.

Dette forhold skulle helst ikke være årsag til at Aarhus og Randers Kommuner har opsagt aftalen om intravenøs (IV-) behandling i hjemmet. Denne aftale har jo eksisteret i et par år allerede, og den accelererer, så Aarhus Kommune kan mærke det. – Det er en kommunal succes, som Regionen ikke må underkende. – Regionen slipper for den udgift, som der lægges over på kommunerne, for det kræver naturligvis kvalificerede medarbejdere og mange kilometer på landevejen til denne opgave.

Sundhed og Omsorg opprioriterer glædeligvis også initiativer, der imødekommer opgaveflytningen fra region til kommune på andre områder. Her gælder det telerehabiliteringen for blandt andet borgere med KOL. Denne fjernbehandling vil uden tvivl gribe om sig med hospitalet, de praktiserende læger og kommunen som medspillere også i fremtiden med mange andre opgaver, såsom sårbehandling og hjertesygdom.