Hvis man bliver ude af stand til selv at tage beslutninger, får pårørende fremover mulighed for at tage over.

Denne nye lov har været 2 år om at komme til at fungere. Dens formål er, at rydde op i den jungle af fuldmagter, der findes i dag. Planen er, at den skal oprettes inden man måske på et tidspunkt mister evnen til selv at tage beslutninger om eksempelvis bankforretninger eller pleje og omsorg, – så kan man fremover udpege en person eller flere, som kan tage over.

Idag fredag træder en ny Lov om Fremtidsfuldmagter i kraft. Som nævnt giver den pårørende mulighed for at sørge for ens økonomiske og personlige forhold, den dag man ikke længere selv kan. Fremtidsfuldmagterne betyder, at man selv får mulighed for at bestemme, hvem det skal være.

Med denne lov får borgerne nu den tryghed, der ligger i, at man i god tid kan afklare, hvad der skal se, hvis man for eksempel rammes af en demenssygdom, som vi desværre ser stadigt flere danskere blive det.

Det er en rigtig stor fordel, at man inden en demenssygdom tager over, kan vælge en person, man har tillid til. Der er  i dag alt for mange eksempler på, at det har skabt problemer, hvis man ikke i tide har forberedt sig på disse forhold. Det er også vigtigt for de pårørende. Hvis man eksempelvis bor i et hus, som er fælleseje, kan det være meget vanskeligt at træffe økonomiske beslutninger om, hvorvidt man skal sælge huset, når den anden person bliver meget syg.

Sådan gør man: Opret en fremtidsfuldmagt via digital selvbetjening på Tinglysningsrettens internetportal. – For at sikre, at man som fuldmagtsgiveren ikke er under pres eller tvang fra andre, skal man bagefter vedkende sig fuldmagten over for en notar, som er en tjenestemand, der skal bekræfte gyldigheden. – Derefter er fremtidsfuldmagten gyldig.

Fremtidsfuldmagten er dog inaktiv, indtil der kan blive behov for at sætte den i kraft.