Der tales mere og mere om begrebet ”alderisme”. Men hvad er alderisme? Det kunne der sikkert skrives en større videnskabelig forklaring om. – Men her er i kort form, hvad jeg har forstået ved alderisme efter at have deltaget i flere oplæg på konferencer og temadage.

Alderisme er en form for diskrimination. – Det er hvis en medborger har negative holdninger til en ældre medborger. Sådanne holdninger er diskriminerende, og det er ikke værdigt overfor den ældre.

Alderismens konsekvenser inkluderer en latterliggørelse og en devaluering af ældre mennesker, og det medfører negative holdninger og vanskeliggør ældre menneskers muligheder for bedste livskvalitet. – Det resulterer i dårlig trivsel, hvis meningen med livet forsvinder.

Trivslen stiger med alderen, indtil man bliver ca. 80 år. Derefter daler den støt og bliver en udfordring for kommunerne, der vil undgå og afhjælpe mistrivsel blandt ældre mennesker, der i forvejen er belastede af vanskelige tab eller handicaps.

Alderisme er kraftigt stigende på verdensplan, og en stadig større andel af den offentlige pulje bruges på at dække ældres behov for støtte og hjælp. Risikoen for mistrivsel blandt ældre stiger også, hvis man får frataget muligheden for at klare sig selv.

Vi har alle krav på et godt liv præget af trivsel og livskvalitet. Vi bliver flere ældre, og dermed også flere ældre med dårlig trivsel, som koster store indsatser, hvis det skal forebygges og behandles. Alderisme er nært beslægtet med depression, og kan afhjælpes med en professionel psykologindsats.

Kommunens medarbejdere i f.eks. hjemmeplejen skimmer hurtigt en trist og svækket tilstand hos deres borgere. – Dødeligheden hos vi mænd er større end hos vore ægtefæller eller samlevere. – Derfor er der dobbelt så mange kvinder som mænd, der lider af alderisme og har brug for et meningsfyldt samtaleforløb.

Sådanne fortløbende samtaler kan foretages af ”Center for Livskvalitet, Aarhus”. Sundhed og Omsorg tilbyder disse samtaler gratis. De foretages af en gerontopsykolog, altså en psykolog der har indgående kendskab til ældres forskelligartede problemer. Resultatet tager man ikke fejl af. Indekset for trivsel og livskvalitet stiger på en skala på 100, fra godt 30 til godt 60 i samtaleforløbet, og efter 3 måneder er det fortsat omkring 60.