Der forskes meget i hvordan fremtidens plejeboliger skal se ud. Der tales meget om flere forskellige former og størrelser. Det afhænger også af, om der er een eller flere, der skal flytte ind i boligen. 

I fremtiden betyder beliggenheden også en hel del. Nogle vil gerne have rolige faciliteter og andre vil gerne have noget liv. Der tales meget om generationsbrobygning, hvor alle aldre bor imellem hinanden eller tæt på hinanden.

Selve indretningen af boligen betyder meget fremover. Det er rigtig vigtigt, at boligen er handicapvenlig. Vi bliver ikke lettere til bens, jo ældre vi bliver, så derfor skal der være bevægelsesfrihed, måske med udsigt og elevator, hvis boligen er i flere etager. Plejeboligen skal være egnet for borgere med stort pleje og omsorgsbehov. – Der skal også være mulighed for grønne fællesarealer og træningsfaciliteter, så man kan vedligeholde sin hverdagstræning.

Det er også vigtigt med en funktionsvenlig indretning, og den fornødne teknologi skal også være til stede. I øvrigt tror jeg ikke, at der kan være for meget af det. Man kan hurtigt trænes op til at betjene de mest simle funktioner, og hurtigt bliver der så lyst til at lære mere. – Dog er det vigtigt at medarbejderne er helt dus med teknologien, ellers kan en borger hurtigt blive skræmt og overvældet.

Den såkaldte velfærdsteknologiske verden kender ingen grænser. – Man kunne stille et spørgsmål: “Hvornår taler vi om velfærd, og hvornår taler vi om teknologi?” – Det gør vi, når teknologien hjælper svage og handicappede borgere til bedre at kunne klare sig selv, så borgerne selv kan bevare både værdigheden og myndigheden. – Det er velfærd. 

Ved brug af teknologiske hjælpemidler får borgerne et bedre liv og medarbejderne et bedre arbejdsmiljø. Borgerne er glade for at blive trænet op til flere færdigheder, og medarbejderne får et mere meningsfyldt arbejde og undgår nedslidning.

Der sker en stor udvikling indenfor alle områder, der har med hjælpemidler at gøre. Det gælder lige fra rolatorer og kørestole til batteridrevne cykler og scootere. – Der udvikles loftlifte og transportable lifte. – Den nøglefri hjemmepleje og talegenkendelse som servicefunktioner er et helt nyt marked. – Det samme gælder online træning og spiserobotter. – Den elektroniske dørlås og talegenkendelse ved gardinopluk, vinduesopluk og døropluk samt trykmåtter, der registrerer fald og bevægelse i rummet, er også under konstant udvikling. – Høreapparater og briller har i mange år gennemgået denne udvikling, og de bliver stadig bedre og bedre.

Telemedicinområdet har med fremtiden at gøre. Via billedkommunikation fra telefon eller PC kan man allerede nu få vurderet sine sår dagligt. Man kan med egen læge eller sygehus konstant få vurderet blodtryk og blodsukker og i fremtiden meget, meget mere, enten ved hjælp hjemmeplejen eller ved hjælp af egne færdigheder på en computer.

Chips i sko eller som armbånd er snart helt almindelige, hvis borgeren giver samtykke til det. – Men snart kan indopererede chips på lovlig vis bruges til meget mere? – Elektronikken kender ingen grænser, – men vi har som mennesker etiske grænser for, hvad vi vil være med til. – Disse grænser kender virksomhederne ikke. De producerer og udvikler i takt med efterspørgselen både fra hjemmemarkedet og eksportmarkedet.

Der er i de sidste 70 år sket en rivende udvikling indenfor alle områder. Den fortsatte udvikling kaldes idag blandt andet for “Velfærdsteknologi”, i alle tilfælde indenfor sundhedssektoren. 

I min tid er udviklingen på forskellige områder konstant gået fra svære arbejdsbelastende og uhygiejniske metoder til lettere og mindre ressource krævende metoder, såsom de 10 nedennævnte som væsentlige i min verden:

• Fra isskab til køleskab og fryser.
• Fra brændekomfur til elkomfur og el ovn.
• Fra vaskebræt, gruekedel og vridemaskine til vaskemaskine og tørretumbler.
• Fra latrinspand i udhuset over “træk og Slip” til moderne spule og tørre toiletter.
• Fra vandpumpe i gården til rindende vand fra kommunen og varmtvandsbeholder.
• Fra pen og blæk over skrivemaskine til PC’er og e-mails.
• Fra kompostdynger til forbrændingsanlæg og kloaksystemer med vandrensning.
• Fra manuel kulfyring med udtag af slagger til fjernvarme.
• Fra vandkander og vandslanger til automatiske vandingssystemer.
• Fra spade og skovl til gravemaskiner.

Denne udvikling vil aldrig stoppe, og det skal den heller ikke. – Jeg mener ikke, at almindelig udvikling er velfærd. -Udvikling og innovation er en naturlig del af samfundet. Ved en naturlig udvikling bliver vi alle bedre til at tilpasse os “de moderne tider”, som alle dage har været “de moderne tider”. – Når noget bliver udviklet, skal noget andet afvikles, og det kan godt være indviklet, uden at det er etisk forkert at tilpasse sig.

Kære venner, Nu er der en uge tilbage før valget slutter. I må gerne sende denne begivenhed til jeres venner og lad dem sende det videre til deres venner. – Se også www.petersminde.dk 

Jeg genopstiller som kandidat til Ældrerådsvalget. Der kan stemmes digitalt eller pr. brev indtil fredag 25. oktober 2013.

Jeg vil gerne være med til at sikre:
• At ældre på vore plejecentre får en værdig pleje, der tager hensyn til den enkelte.
• At ældre i egen bolig får den fornødne pleje.
• At stærkt handicappede ældre medborgere får et værdigt og indholdsrigt liv.
• At kommune og region samarbejder, så genindlæggelser undgås.

Vi skal gøre Ældrerådet mere synligt. Gode råd kommer også fra Ældrerådet. Vi skal videreudvikle en ældrepleje i Århus, som er i samklang med nutiden, så vore medarbejdere i ældreplejen fortsat kan udføre et godt arbejde med faglig stolthed og værdighed.
Mød mig på: www.petersminde.dk

Mange borgere er stærkt bundet til hjemmet, fordi de passer meget syge eller handicappede og måske terminale familiemedlemmer i en svær tid. – I mange tilfælde foregår det over flere år. 

Vi taler om pårørende, der passer familiemedlemmer med et stort plejebehov. Disse pårørende er bundet til hjemmet, og har svært ved at komme hjemmefra og få lidt tid til sig selv.

I sådanne tilfælde skal man være opmærksom på, at der kan fås hjælp til aflastning. Dels kan den syge borger i en periode få et døgnophold eller en aflastningsplads på et lokalcenter, Dels kan man få aflastning i hjemmet i op til 3 timer ugentlig. – Det er rigtig gode ordninger, der er etableret.

De forskellige besøgstjenester tilbyder også en hjælpende hånd af frivillige besøgsvenner, som også kan foretage små jobs i forbindelse med aflastningen. Disse frivillige fra besøgs og hjælpetjenesterne har tavshedspligt vedr. alle personlige forhold.

Når et familiemedlem udviser tegn på at være dement, bliver det ofte et familieanliggende. Demens udvikles over et antal år, og de demente personer opfatter og reagerer meget forskelligt. 

Der er således forskellige normer for, hvad der er normalt og unormalt, og hvad der er ufarligt og farligt, og hvad man kan og skal tillade sig at blande sig i, også fordi demente borgere opfatter og reagerer forskelligt.

For at hjælpe bedst muligt skal der opbygges et grundigt kendskab til personens biografi og livshistorie. Det er vigtigt, at personen ikke føler sig misforstået, overset eller misfortolket. – Det er også vigtigt at personen med demens sættes i centrum. – I takt med at demensen udvikler giver det større og større udfordringer for de pårørende og for plejepersonalet, som efter bedste evne vil give den bedste og mest trygge omsorg.

Livskvaliteten for den demente person ligger i at mindes ting, der skete engang. – Det kan derfor være svært for familien at samarbejde, når ting, der netop er sket, ikke kan huskes. Det er ikke altid let for alle familiemedlemmer at samarbejde, og der stilles ofte urealistiske forventninger til den hjælp og støtte, der er givet. – Filmbyen har lavet 50 kortfilm fra omkring 1950’erne. De er rigtig gode til at genskabe minderne fra dengang, og dermed også rigtig gode til at sætte gang i livshistorien.

Med “Borgeren i centrum” sætter man borgeren højere end den/de pårørende. Sådan skal det nok også være. – Blot glemmes det alt for ofte, at de pårørende tit er en del borgeren, når borgeren flytter på plejehjem. 

Der opstår således tre tilfredsheds vinkler mellem de tre parter.

• Hvis borgeren er tilfreds er medarbejderne tilfredse.
• Hvis de pårørende er tilfredse er borgeren rigtig tilfreds.
• Hvis de pårørende ikke er tilfredse opstår konflikten.

Derfor er det meget vigtigt, at der bliver taget godt imod både borger og de pårørende. De pårørende kommer alt for ofte med en forventning om hotellignende forhold. Derfor er det vigtigt, at medarbejderne er særligt opmærksom på de pårørende.

Brugerråd og Beboer/pårørende råd kan godt spille en væsentlig rolle ved at have skriftligt materiale om pårørendes roller. – Det er vigtigt at medarbejderne er klar til en løbende kommunikation, og være i en løbende dialog med beboere og pårørende. – Løbende forventningsafstemning er meget vigtigt.

Under sloganet “Op af sofaen – anbefalinger til lokaldemokratiet” har Økonomi og Indenrigsministeriet netop udsendt en rapport. Det hedder sig, at de kommunale politikere og embedsmænd skal møde borgerne som aktive medborgere. 

Man skal anerkende det det nære lokalsamfunds identitet og engagement. Det er vigtigt, at kommunalpolitikerne gennem lokalsamfundet kan skabe forståelse for deres beslutninger.

Fortæl borgerne om de politiske visioner. Det er måden hvorpå de fremtidige beslutninger og muligheder bedre kan forstås. Det er ikke tilstrækkeligt at henvise til budgettet. – En sådan dialog kan bidrage til øget forståelse og måske bedre løsninger.

Politikerne skal ikke være sagsbehandlere. De skal bruge deres tid på politikudviklende arbejde og udvikle politikken sammen med borgerne. Lad embedsmændene foretage papirarbejdet. – Der tales om en god model i fem trin:

• Indtænk borgerinddragelse fra starten om hvordan og hvorfor borgere skal bidrage.
• Skab åbenhed og gennemsigtighed og meld klart ud, hvordan borgernes bidrag indgår.
• Læg ærligt tal og fakta på bordet.
• Lyt til borgerne og vær klar til at justere undervejs.
• Tydeliggør hvorfor den politiske beslutning blev, som den gjorde, og tag ansvar.

På den måde understøttes det lokale demokrati bedre, og borgere, erhvervsliv og råd inddrages i beslutningerne ved brug af mindre bureaukrati og under hensynstagen til retssikkerheden.

Når hørelsen svigter, mister du en stor del af dine kommunikationsmuligheder. Du lytter og siger ja, fordi du tror, at du har forstået, hvad der blev sagt. – Det er alt for ofte forkert, det du har opfattet. 

Høreforeningen arbejder hårdt på at forbedre forholdene for borgere med nedsat hørelse. Det er imidlertid ikke alle, der vil forstå, at livsvilkårene bliver stærkt forbedret med et høreapparat. – Der er 800.000 danskere med nedsat hørelse og kun 300.000 af dem bruger høreapparater, typisk til begge ører. – Det er nemt på vore høreklinikker at få testet hørelsen og få høreapparater, så man kan deltage i fællesskabet.

Mange borgere i vore plejeboliger har det særdeles svært med deres høreapparater. Med svage fingre er det svært at skifte batterier og holde høreapparaterne rensede for urenheder. Der skal hjælp fra plejepersonalet til opgaven. – Det er svært men nødvendigt for en medarbejder, at undersøge om batterierne er ok, og om der er lyd igennem. – Borgeren mister let en samtale i en fællesstue. Man kan ikke følge med i snakken over bordet, og borgeren bliver derved tabt i samtalen og mister interessen for fællesskabet. – Her kan der gøres en stor indsats for at begrænse ensomheden.

I vores gruppe af ældre medborgere bruger vi meget medicin. Det er ikke unaturligt, at der indtages 5 til 10 forskellige typer tabletter dagligt enten som sundhedstilskud eller til helbredende og forbyggende formål. 

Mange ældre borgere har problem med at læse de med meget lille skriftstørrelse skrevne informationer på indlægssedlerne, og dermed også at udlede de vigtige oplysninger om brugen. – Det er vanskeligt at få et overblik over de samvirkende forhold med andre mediciner, alkohol, fødevarer m.v. samt diverse bivirkninger, også fordi indlægssedlerne er skrevet med for små bogstaver og indeholder rigtig mange sekundære oplysninger.

Orientering om medicinens brug bliver givet af egen læge. – Personalet på apotekerne informerer også ved udleveringen, men denne information kan af mange grunde ikke være tilbundsgående. For mange og især medicintunge ældre er forholdet i øvrigt det, at de ikke selv kommer på apoteket, og dermed er de afhængige af, at oplysningerne kommer til dem fra anden hånd.

Et yderligere problem er, at der gang på gang udleveres substituerede produkter eller kopimedicin, som både kan afvige i navn og beholder (blister eller glas) og i form og farve, og derved skabes der usikkerhed hos den ældre. – Det er desuden i mange tilfælde svært, hvis blot man har en lille smule gigt i hænderne, at trykke pillerne ud af indpakningen.

Husk helst flere gange årligt at få tjekket dit medicinforbrug. I mange tilfælde skal det reguleres op eller ned, fordi din sundhedstilstand ændrer sig med årene, eller i takt med at din rehabilitering og genoptræning virker.