Den såkaldte velfærdsteknologiske verden kender ingen grænser. – Man kunne stille et spørgsmål: “Hvornår taler vi om velfærd, og hvornår taler vi om teknologi?” – Det gør vi, når teknologien hjælper svage og handicappede borgere til bedre at kunne klare sig selv, så borgerne selv kan bevare både værdigheden og myndigheden. – Det er velfærd. 

Ved brug af teknologiske hjælpemidler får borgerne et bedre liv og medarbejderne et bedre arbejdsmiljø. Borgerne er glade for at blive trænet op til flere færdigheder, og medarbejderne får et mere meningsfyldt arbejde og undgår nedslidning.

Der sker en stor udvikling indenfor alle områder, der har med hjælpemidler at gøre. Det gælder lige fra rolatorer og kørestole til batteridrevne cykler og scootere. – Der udvikles loftlifte og transportable lifte. – Den nøglefri hjemmepleje og talegenkendelse som servicefunktioner er et helt nyt marked. – Det samme gælder online træning og spiserobotter. – Den elektroniske dørlås og talegenkendelse ved gardinopluk, vinduesopluk og døropluk samt trykmåtter, der registrerer fald og bevægelse i rummet, er også under konstant udvikling. – Høreapparater og briller har i mange år gennemgået denne udvikling, og de bliver stadig bedre og bedre.

Telemedicinområdet har med fremtiden at gøre. Via billedkommunikation fra telefon eller PC kan man allerede nu få vurderet sine sår dagligt. Man kan med egen læge eller sygehus konstant få vurderet blodtryk og blodsukker og i fremtiden meget, meget mere, enten ved hjælp hjemmeplejen eller ved hjælp af egne færdigheder på en computer.

Chips i sko eller som armbånd er snart helt almindelige, hvis borgeren giver samtykke til det. – Men snart kan indopererede chips på lovlig vis bruges til meget mere? – Elektronikken kender ingen grænser, – men vi har som mennesker etiske grænser for, hvad vi vil være med til. – Disse grænser kender virksomhederne ikke. De producerer og udvikler i takt med efterspørgselen både fra hjemmemarkedet og eksportmarkedet.