Udlån af knæcykel

Jeg købte min knæcykel i 2012. Den blev transporteret hjem fra USA som et samlesæt i en kuffert. Derovre hedder den en”kneewalker”.

Jeg fik to fodoperationer i 2012 og 2014 med et underben i gips i 8 uger begge gange. Jeg måtte ikke støtte på min fod i begge tilfælde.

Min kones forbindelse til USA gennem sin chef, hvis datter arbejdede i USA, fik jeg den fantastiske knæcykel til danmark for 1.300 d.kr.

Den har nu været udlånt for 10. gang. Denne gang til Stinne min kollega i Ældrerådet i Aarhus Kommune.

Andre gange har den været udlånt til familiemedlemmer, naboer og til Marselisborgcentret.

Det undrer mig, at Aarhus Kommune og Region Midtjylland ikke har fået øjnene op for den endnu.

Udviklingsseminar

Danske Ældreråd afholdt den 28. februar 2019 et udviklingsseminar i Viborg. Der deltog 17 af vore kommunale ældre- og seniorråd i Region Midtjylland.

Danske Ældreråds sekretariatschef Trine Toftgaard Lund indledte med et meget belærende indlæg om ”Interessevaretagelse i den kommunale virkelighed”. Trine fokuserede på 3 hovedområder: Interessevaretagelse, kommunikation og kommunal budgetlægning.

Interessevaretagelse går tre veje: til 60+ borgere, til kommunens forvaltning og ikke mindst til byrådet eller kommunalbestyrelsen. I alle 3 led er der en tråd, der går igen: Kontakt til alle led, formidling af synspunkter, dialog og samarbejde, aktive høringssvar og ideer og forslag.

Vi skal altid have for øje, at vi er borgernes stemme, og rundt om i landet markeres dette lokalt gennem orienteringsmøder, temamøder, besøg på plejehjem og leverandører af f.eks. mad og hjælpemidler. En folder i ny og næ har stor effekt, når vi ønsker dialog, dialog og atter dialog.

Ældre- og seniorrådene skal kende deres rolle, og de skal formå at samarbejde med politikere og forvaltning på en saglig og seriøs måde, og således være med til at sætte dagsordenen og nå frem til en fælles holdning med hensyn til visioner og mærkesager. – Indflydelse er ikke noget, man får, det er noget, man tager.

Synlighed, presse og medier er alle vigtige parametre, der kan skabes på flere måder. Vi skal være parat til at forkynde både den gode historie og den dårlige historie. Det kan gøres gennem nyhedsbreve, der kan forkyndes til abonnenter gennem en informativ hjemmeside. Det kan også gøres som læserbreve gennem lokalaviser og dagblade eller som interviews i radio og tv og lokalradioen.

Det er vigtigt med en rammende og slagkraftig overskrift eller indledning og et gennemtænkt oplæg, der stråler af samarbejdsvilje og troværdighed, gerne underbygget af en let forståelig lovtekst. – Jeg har altid lært, at et indlæg bør sammenlignes med en havfrue. Det bør have: ”Et tiltalende ansigt, en fyldig krop og en hale, der slår smut”.

Valg til Danske Ældreråds bestyrelse i Valgkreds 2 (vest) og Valgkreds 3 (øst). Mødet blev afsluttet med valg til Danske Ældreråds bestyrelse. Region Midtjylland består af en vest kreds og en øst kreds. I valgkreds 2 valgtes Per Toft Mouritsen, Skive, og stedfortræder Iver Poulsen, Ringkøbing-Skjern. – I valgkreds 3 valgtes Carl Aksel Kragh Sørensen, Aarhus, og 1. stedfortræder Per Boysen, Randers, samt 2. stedfortræder Rita Stokholm Vinding, Syddjurs.

Takketale til Valgkreds 3 den 28. februar 2019

Jeg vil gerne takke for den massive opbakning, jeg har fået, til at være jeres repræsentant i Danske Ældreråds bestyrelse.

Jeg ser frem til et fortsat godt og inspirerende arbejde og et vigtigt ping-pong med jer, når det drejer sig om opgaver, der skal bringes til diskussion enten internt i vores valgkreds 3 eller bringes til torvs i Danske Ældreråds bestyrelse eller sekretariat. – Det er mit håb, at I vil bruge mig også til løbende opgaver, der måske skal vendes en ekstra gang.

Jeg vil gerne sige tak til Per Boysen, Randers Ældreråd, for et rigtigt godt og effektivt samarbejde, som jeg nu ser frem til kan fortsætte.

Ligeledes ser jeg frem til også i Regionsældrerådets FU at fortsætte samarbejdet med Rita Stokholm Vinding, Syddjurs Ældreråd, og med Anker Andersen, Hedensted Seniorråd. – Vi får vist svært ved at undvære hinanden.

Valgkreds 3 består af de 10 østlige kommuner i Region Midtjylland: Hedensted, Samsø, Horsens, Odder, Skanderborg, Favrskov, Randers, Norddjurs, Syddjurs og Aarhus Kommuner.

Der tales i dag meget om forbedret tilgængelighed og fremkommelighed. – Det ser ud til, at alle vasker deres hænder med hensyn til den fantastiske letbanes stoppesteder til Odder og Grenå, når det gælder kørestolsbrugeres mulighed for at rejse med letbanen i Aarhus og i de tilstødende kommuner. – Det er helt urimeligt, at denne diskussion opstår i året 2018.

Arbejdet med fodgængertrafikken er netop på ny kommet i gang. Projekter skal gennemføres på tværs af Magistratsafdelingerne ”Teknik og Miljø” og ”Sundhed og Omsorg”. Der er oprettet en styregruppe med ledere fra begge afdelinger. – Ældrerådet deltager meget gerne i disse forbedringer med den nye fodgængerstrategi med både hårde infrastrukturelle og bløde adfærdsmæssige virkemidler for at opnå god mobilitet for fodgængerne.

Det hedder sig i en forespørgsel, at projekterne skal følge fire overordnede temaer:

• Tilgængelighed: Fodgængermiljøet skal være tilgængeligt for alle, også for borgere med funktionsnedsættelser eller handicaps. – Det gælder sikkert også, hvad enten man bruger rollator eller er kørestolsbruger.
• Fremkommelighed: Der skal være god fremkommelighed på fodgængernettet, så borgerne oplever, at de har let adgang til deres mål. – Målet skal også kunne nås til og fra letbanen, hvad enten stationerne ligger på vej til Odder eller Grenå.
• Tryghed og sikkerhed: Det skal være trygt og sikkert at færdes som fodgænger i Aarhus Kommune. – Bemærk venligst at en kørestolsbruger betragtes som en fodgænger.
• Ophold og faciliteter: Der skal være de nødvendige faciliteter til fodgængere i byens rum, som f.eks. muliggør ophold.

Et udkast til fodgængerstrategien med tilhørende udmøntningsplan for endnu ikke besluttede projekter i 2020 og 2021 forventes at foreligge inden sommerferien 2019. – Men, men, men ”medens græsset gror dør horsemor”. – Kan man ikke teknisk set ordne problemet hurtigt og økonomisk forsvarligt for kommunerne og staten, så må man gribe til andre metoder. – Det kan gøres med en konduktør, der udover togføreren bør være fast hjælper i letbanetoget. Denne konduktør er der desværre kun de rejsende til at betale for ved billetteringen. – Til Odder kan konduktøren skifte tog på Aarhus H, og til Grenå kan konduktøren skifte tog på Lystrup station.

Slut med egenbetaling for akutpladser

Regeringen og DF har fredag den 30. nov. 2018 indgået en aftale om finansloven for 2019, som betyder, at det nu skal være slut med egenbetaling på kommunale akutpladser. Danske Ældreråd har ved flere lejligheder påpeget problemet med egenbetalingen og hilser den nye aftale på området velkommen. – Jeg håber naturligvis at lovforslaget bliver vedtaget

Partierne bag finanslovsaftalen er enige om, at det i lovgivningen skal præciseres, at begrebet ”kommunal akutplads” er en del af hjemmesygeplejen, som alene er reguleret efter sundhedsloven. Det betyder, at kost, linned, tøjvask og lign. fremadrettet skal indgå som en del af det gratis tilbud om hjemmesygepleje givet ved en akutfunktion, der er organiseret som en kommunal akutplads.

Således er det vigtigt at få ryddet op i alle de forskellige betegnelser, som f.eks. korttidspladser, rehabiliteringspladser, akutstuer, akutteam m.m. De hører alle ind under kommunernes akutfunktion, der bl.a. skal hjælpe til med at aflaste hospitalerne, når de hjemskriver patienterne tidligt eller for tidligt. – Det er således vigtigt, at kommunerne får indskrevet akutfunktionen i de kommunale Kvalitetsregler med tilhørende Serviceniveau.

Som følge af lægemangel og flere ældre samt øget pres på sygehusene, så er der også flere opgaver, der skal løses af almen praksis, hvilket kræver, at der ændres på nogle strukturer hos de praktiserende læger. Det handler om både at modtage borgerne fra regionens sygehuse, og om at sikre optimal behandling af egne klienter. Det handler ikke mindst om forskellige interne kvalitetsstandarder f.eks.:

• Bruger jeg min praksis som forventet?
• Hvad betyder noget for mine klienter?
• Hvilken rolle har personalet?
• Har vi en fælles holdning til forskellige situationer?
• Har vi en fælles rutine i forskellige situationer?
• Hvordan implementerer vi nye metoder?

Det er meget vigtigt, at vi har for øje, at der mangler praktiserende læger. Således er det nødvendigt med en nye struktur i vor lægepraksis med flere lægehuse med specialister, der nødvendigvis skal have kommunikationsmetoderne i højsæde.

På kommunalt niveau bør der udvikles en fælles samarbejdsmodel for at have en fælles forståelse for, hvad man kan forvente af hinanden. Formålet med en samarbejdsmodel er at sikre en bedre kommunikation mellem plejehjem, hjemmesygeplejersker og læger for at forbedre den sundhedsfaglige indsats og inspirere til en forbedret sammenhæng mellem sygehuse, kommuner og de praktiserende læger.

I Danske Ældreråd siger vi, at Sundhedsloven, som styrer Hospitaler og Region, kolliderer mere og mere med Serviceloven, som styrer Kommuner og Hjemmepleje.

Det er især galt når hospitaler sender borgere der ikke er raske hjem til kommunen. Mange kommuner har endnu ikke lært, at Akutfunktionen i kommunerne er en ny funktion, der aflaster hospitalerne. – Herfra opstår Danske Ældreråd nye mærkesag: ”Det må ikke koste noget at blive syg!”

Flere og flere antyder, at Sundhedslov og Servicelov burde skrives sammen ligesom i Norge. Så ville man meget bedre kunne styre samspillet mellem hospitaler, hjemmepleje og de praktiserende selvstændige læger. Vi skal jo også tænke på, at der ligger meget egenbetaling skjult i kørselsordningerne.

”Det umulige samarbejde” var udfordringen på Danske Ældreråds konference i Vingsted den 15. nov. 2018. – Men vores opgave er at finde ud af hvordan ”det umulige samarbejde bliver muligt”.

Jeg deltog i seminar nr. 2 med titlen: ”Hvordan passer den danske almene praksis ind i et sundhedsvæsen i en omstillingstid”. – Et faktum er, at almen praksis i fremtiden vil få en central rolle i måden, hvorpå man indretter et fælles sammenhængende sundhedsvæsen til glæde for flest mulige borgere.

Foredragsholder var PLO’s formand i Aalborg, Helle Aarup Skou, som er praktiserende læge i Nibe i et lægehus med 7 praktiserende læger og en velfungerende stab af sygeplejersker, laboranter, lægesekretærer, uddannelses-læger og lægestuderende i praktik.

Som følge af lægemangel, flere ældre og øget pres på sygehusene, så er der flere  opgaver, der skal løses i almen praksis, hvilket kræver, at der ændres på nogle strukturer hos de praktiserende læger.

I Aalborg er der dannet kvalitetsklynger blandt kommunens læger og lægehuse. Det handler om både at modtage borgerne fra regionens sygehuse, og om at sikre optimal behandling af egne klienter. Det handler ikke mindst om forskellige kvalitetsstandarder f.eks.:

• Bruger jeg min praksis som forventet?
• Hvad betyder noget for mine klienter?
• Hvilken rolle har personalet?
• Har vi en fælles holdning til forskellige situationer?
• Har vi en fælles rutine i forskellige situationer?
• Hvordan implementerer vi nye metoder?

I Aalborg er man, trods lokal lægemangel, lykkedes med en lang række forskellige tiltag i samarbejdet mellem kommunen og de praktiserende læger. Det tilsammen er en af årsagerne til, at Aalborg kommune ligger ca. 40% under landsgennemsnittet for forebyggelige indlæggelser og genindlæggelser. Aalborg Kommune har indgået aftaler med de praktiserende læger om f.eks. brug af akutsygeplejerskerne, besøg på plejecentre, og på akuttilbuddet. Det styres af et kommunalt-lægeligt udvalg bestående af de praktiserende læger og ledere fra forskellige afdelinger i kommunen. Herunder har man udviklet en lokalaftale vedrørende lægebetjening af Aalborg Kommunes akuttilbud.

Vor foredragsholder, Helle Aarup Skou, som er formand for den lokale kommunale PLO-organisation, spiller en central rolle. – I samarbejdets ånd er der lavet underliggende aftaler, som jævnligt evalueres. Det samme indtryk fik vi af samarbejdet i hendes eget lægehus. Aalborg Kommune og de erhvervsdrivende læger laver pragmatiske løsningsmodeller, som er tilpasset kapacitet og konsulentbistand samt krav til samarbejde og sammenhæng.

I Aalborg har man også faste læger tilknyttet plejehjemmene, og man har et indflytningsbesøg på plejehjem, således at borgeren og de pårørende føler sig trygge ved forandringen i borgerens liv. Der er etableret et mobilt rehabiliteringstilbud som kører rundt til de mindre byområder og sikrer genoptræning for KOL, hjerte og diabetes patienter, der kan have vanskeligt ved at transportere sig til de mere centralt beliggende sundhedstilbud i kommunen.

Det er meget vigtigt, at vi har for øje, at der mangler praktiserende læger. Således skal vi være åbne for den nye struktur i praksis med flere lægehuse med specialister, der nødvendigvis skal have kommunikationsmetoderne i højsæde. Man har udviklet en fælles samarbejdsmodel for at have en fælles forståelse for, hvad man kan forvente af hinanden. Formålet med samarbejdsmodellen er at sikre en bedre kommunikation mellem plejehjem, hjemmesygeplejersker og læger for at forbedre den sundhedsfaglige indsats og inspirere til en forbedret sammenhæng mellem sygehuse, kommuner og de praktiserende læger.

Carl Aksel Kragh Sørensen

Jomfrurejse med letbanen fra Lisbjerg til Odder

Min kone og jeg bestemte at vi ville køre en tur med letbanen søndag den 26. august 2018.

Vi ville ”ud og se, men ikke med DSB”. – Det var Letbanen i Aarhus Kommune, der måtte testes.

Vi kørte til Lisbjerg Skole, men desværre var der ingen parkeringspladser ved Letbanens endestation, så vi måtte parkere lidt ulovligt i de næsten 3 timer turen til Odder og retur ville tage fra kl. 11.00 til 14.00. Da vi var kommet 3 stoppesteder frem til Klokhøjen, var der så til gengæld rigtig mange parkeringspladser, hvor letbanen krydser Djurslandsmotorvejen. – Billedet viser udsigten fra Lisbjerg og ud i landskabet med hospitalet i Skejby i horisonten.

Der var ikke mange passagerer med fra starten, men fra Universitetshospitalet i Skejby kom der flere og flere passagerer. I starten oplevede vi en anden natur, end vi normalt så i bil i Skejbyområdet. Det blev så ekstra krydret med en helikopter ved sygehuset. – Det var ret stejlt ned ad Nørrebrogade, og det var en fin tur langs med havnen og Dokk1.

Efter Hovedbanegården blev der længere imellem stoppestederne, men vi oplevede en natur, vi normalt ikke bemærkede. Der var et stort hestestævne på Vilhelmsborg, og pludselig havde vi passeret Beder og Malling. Letbanevognen var nok halvt fyldt op, og barnevogne var der flere af, men de blokerede for udgang og indgang. Jeg tror ikke man havde gennemtænkt, hvor mange barnevogne, der skulle være plads til.

Vi nåede Odder lidt over kl. 12.00. Vi kunne komme med retur en god halv time senere, men vi havde bestemt at spise lidt frokost i Odder. Men det var svært at finde et spisested der, så det blev til en forfriskning og en lettere ”afrimning” på Jernbanebaren.

Nå, men vi tog så retur kl. 12.40 sammen med endnu flere rejsende. Da vi nåede Malling var vognene fyldt helt op, og barnevognene havde det svært. – Set fra letbanen er Malling faktisk mere hyggelig end Odder. Jeg undrede mig over, at der ikke var kørestole med, men nogle dage senere erfarede jeg, at disse ikke kunne komme fra perronen og ind i letbanevognen. – Det skal der virkelig gøres noget ved, for det er fuldkommen urimeligt.

Vi skulle jo tilbage til Lisbjerg Skole og hente vores bil, og turen fra Hovedbanegården langs havnen var spændende på en anden måde med udsigt til Aarhus Ø. – Her fandt vi så på, at turen skulle afsluttes med en hotdog på Havnens Perle. – Alt i alt var det en stor oplevelse, så ”lad det blive til en vane at tage med Aarhus Letbane”. – Det kan vi varmt anbefale.

Ældreminister Thyra Frank havde inviteret ældre- og seniorrådene i Region Midtjylland til møde på Best Western Golfhotel i Viborg den 24. august 2018. 

Der var inviteret 2-3 medlemmer fra de 19 kommuner, og der var ialt fremmødt ca. 60 deltagere til at høre på en veloplagt minister, der talte om sine mange oplevelser i ældreplejen dels på hendes eget plejehjem og mange andre plejehjem i landet. Ministeren havde fokus på: ” Værdighed i Ældreplejen, en hjertesag”. Det var meget spændende at høre om de forskellige oplevelser med ældre borgere. Det var især om meget svage borgere med svækket helbred og multihandicaps, at hendes historier handlede om. De grundlæggende værdier i regeringens ældrepolitik bygger på: Indflydelse på eget liv, respekt for forskellighed med medmenneskelighed i fokus og gode oplevelser samt en værdig afslutning på livet. – Bilederne viser Ældreministeren i funktion overfor de aktivt lyttende ældreråds- og seniorrådsmedlemmer.

Der var lejlighed til at stille spørgsmål, som alle blev besvaret med stor præcision og medlevenhed. Jeg havde bl.a. 4 spørgsmål med fra Regionsældrerådets FU:

1. Forskelligheden vedr. egenbetaling af akutpladser forstår vi ikke! Hvad vil ministeren gøre ved det?
2. Er akutpladsers forskelligartede benævnelser tegn på omgåelse af loven? Loven hedder jo “Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen, krav og anbefalinger!
3. Fjernelse af loven om “Tilsynspolitik i hjemmeplejen” kan vi ikke gå ind for! Ministeren svarede her, at det er kun den årlige justering af tilsynspolitikken, der skal bortfalde. Det er ikke de lovbefalede tilsyn i hjemmeplejen, der falder bort.
4. Hvad vil regeringen gøre ved den optrappede situation vedr. mangel på især SOSU-medarbejdere? Vi fik et langt svar, der mest handlede om at tale erhvervet op, og lønsituationen havde jo også rettet sig op ved de seneste lønaftaler.

De to første spørgsmål blev delvist besvaret. Vi afleverede konklusionen på den rapport, der var blevet lavet i foråret 2018, og der ville komme et mere klart svar, når ministeren havde konfereret med Sundhedsministeren.

Efterfølgende havde vi rundbordssamtaler om “Værdighed i ældreplejen”. Ved vort bord var vi 3 medlemmer fra Aarhus, 3 fra Silkeborg, 1 fra Struer. Vi skulle drøfte 4 emner og komme med skriftlige kommentarer til disse, som var:

1. Styrkelse af ældres selvbestemmelse.
2. Bedre plads til de pårørende.
3. Adgang til fællesskabet for alle.
4. Mere nærvær ved livets afslutning.

De var alle omtalt i hæftet, som vi fik udleveret “Værdighed i Ældreplejen, en hjertesag”. Dette hæfte på 28 sider er netop udgivet af Sundheds- og Ældreministeriet. – Jeg fik nogle ekstra eksemplarer med til bl.a. Ældrerådet i Aarhus Kommune.

Hjælpemidlerne til borgere med handicap bliver bedre og bedre. – Det skriver Borgerpanelet i CareWare dagene i Aarhus i april 2018.

Og sådan lød overskriften i mit debatindlæg i JP Aarhus den 13. august 2018. Det kan linkes her:

https://jyllands-posten.dk/aarhus/meninger/breve/ECE10683296/hjaelpemidlerne-til-borgere-med-handicap-bliver-bedre-og-bedre/

Debatindlægget beskriver hele processen fra ideer fødes, til vi står med et færdigt produkt, som måske endda er videreudviklet til et endnu bedre produkt end det første. – Og vigtigt er det, at medarbejderne forstår at bruge hjælpemidlerne rigtigt.

På billedet ses fra åbningsdagen på Sindalsvej i Brabrand i januar 2018 de inviterede gæster i færd med at afprøve senge og stole og lifte. Det er meget vigtigt at medarbejderne har dette uddannelsescenter.

DokkX runder 30.000 besøgende

Studerende, pensionister, fagfolk, forældre og børn strømmer til DokkX, den interaktive udstilling af velfærdsteknologi på Dokk1. DokkX har eksisteret i godt to år og rundede 1. august et besøgstal på 30.000 gæster. 

Man må lege med det hele, og på billedet leger Ældrerådet med

Udstillingerne på DokkX er bygget op omkring skiftende temaer; lige nu kører udstillingen Bytes i Byen – byens skjulte intelligens. Til alle udstillinger vejleder personalet på DokkX, hvis man vil prøve teknologierne i praksis. For leder af DokkX, Kirsten Rud Bentholm, er der ingen tvivl om, hvad der virker, hvis man vil nå ud til aarhusianerne med velfærdsteknologi.

• DokkX´s succes skyldes for en stor del placeringen på DOKK1, hvor borgere i alle aldre i forvejen færdes. I forbindelse med den nuværende udstilling har vi en mini-udstilling på Torvet lige ved Borgerservice. Det har positiv effekt på besøgstallet. Det brede udvalg af produkter og services virker også meget tiltalende på de besøgende, men det allervigtigste er at man på DokkX under faglig vejledning kan prøve teknologierne i praksis og få viden om, hvordan de virker, og hvor man kan få fat i dem, siger Kirsten Rud Bentholm.

DokkX styrker erhvervslivet

DokkX er i høj grad lykkedes med sin målsætning om at øge kendskabet til velfærdsteknologierne og afstigmatisere brugen af dem.  Spørgeskemaer fra gæsterne dokumenterer stor tilfredshed og nysgerrighed efter at vide endnu mere. Og det skal bruges positivt fremover, fastslår Kirsten Rud Bentholm.

• Ambitionen er at endnu flere borgere, studerende og fagfolk vil finde vej til DokkX’s skiftende udstillinger, og at flere virksomheder vil få øget deres omsætning, så vi b.la. også styrker iværksættermiljøet. Borgerne ønsker nemlig i høj grad selv at investere i produkter, der kan vedligeholde og forbedre livskvaliteten. DokkX er den optimale platform i centrum af Aarhus i forhold til at hjælpe både borgere, fagfolk og studerende med at finde de teknologier, der kan øge funktionsniveauet og livskvaliteten for den enkelte, siger Kirsten Rud Bentholm.

Fakta

DokkX ligger på Dokk1, niveau 2.2. Udstillingen Bytes i Byen kører t/m fredag den 14. september. I oktober åbner udstillingen Nærvær på afstand. DokkX har adgang for alle; man kan komme fra gaden og kigge ind og blive så længe, man har lyst. Store grupper fra f.eks. undervisningsinstitutioner og arbejdspladser modtages gerne mod forudbestilling og betaling; så får man til gengæld en rundvisning med egen guide. Se mere her: https://dokkx.dk/

For yderligere oplysninger kontakt Kirsten Rud Bentholm, kirub@aarhus.dk, M: 4187 3629