Slut med egenbetaling for akutpladser

Regeringen og DF har fredag den 30. nov. 2018 indgået en aftale om finansloven for 2019, som betyder, at det nu skal være slut med egenbetaling på kommunale akutpladser. Danske Ældreråd har ved flere lejligheder påpeget problemet med egenbetalingen og hilser den nye aftale på området velkommen. – Jeg håber naturligvis at lovforslaget bliver vedtaget

Partierne bag finanslovsaftalen er enige om, at det i lovgivningen skal præciseres, at begrebet ”kommunal akutplads” er en del af hjemmesygeplejen, som alene er reguleret efter sundhedsloven. Det betyder, at kost, linned, tøjvask og lign. fremadrettet skal indgå som en del af det gratis tilbud om hjemmesygepleje givet ved en akutfunktion, der er organiseret som en kommunal akutplads.

Således er det vigtigt at få ryddet op i alle de forskellige betegnelser, som f.eks. korttidspladser, rehabiliteringspladser, akutstuer, akutteam m.m. De hører alle ind under kommunernes akutfunktion, der bl.a. skal hjælpe til med at aflaste hospitalerne, når de hjemskriver patienterne tidligt eller for tidligt. – Det er således vigtigt, at kommunerne får indskrevet akutfunktionen i de kommunale Kvalitetsregler med tilhørende Serviceniveau.

Som følge af lægemangel og flere ældre samt øget pres på sygehusene, så er der også flere opgaver, der skal løses af almen praksis, hvilket kræver, at der ændres på nogle strukturer hos de praktiserende læger. Det handler om både at modtage borgerne fra regionens sygehuse, og om at sikre optimal behandling af egne klienter. Det handler ikke mindst om forskellige interne kvalitetsstandarder f.eks.:

• Bruger jeg min praksis som forventet?
• Hvad betyder noget for mine klienter?
• Hvilken rolle har personalet?
• Har vi en fælles holdning til forskellige situationer?
• Har vi en fælles rutine i forskellige situationer?
• Hvordan implementerer vi nye metoder?

Det er meget vigtigt, at vi har for øje, at der mangler praktiserende læger. Således er det nødvendigt med en nye struktur i vor lægepraksis med flere lægehuse med specialister, der nødvendigvis skal have kommunikationsmetoderne i højsæde.

På kommunalt niveau bør der udvikles en fælles samarbejdsmodel for at have en fælles forståelse for, hvad man kan forvente af hinanden. Formålet med en samarbejdsmodel er at sikre en bedre kommunikation mellem plejehjem, hjemmesygeplejersker og læger for at forbedre den sundhedsfaglige indsats og inspirere til en forbedret sammenhæng mellem sygehuse, kommuner og de praktiserende læger.

I Danske Ældreråd siger vi, at Sundhedsloven, som styrer Hospitaler og Region, kolliderer mere og mere med Serviceloven, som styrer Kommuner og Hjemmepleje.

Det er især galt når hospitaler sender borgere der ikke er raske hjem til kommunen. Mange kommuner har endnu ikke lært, at Akutfunktionen i kommunerne er en ny funktion, der aflaster hospitalerne. – Herfra opstår Danske Ældreråd nye mærkesag: ”Det må ikke koste noget at blive syg!”

Flere og flere antyder, at Sundhedslov og Servicelov burde skrives sammen ligesom i Norge. Så ville man meget bedre kunne styre samspillet mellem hospitaler, hjemmepleje og de praktiserende selvstændige læger. Vi skal jo også tænke på, at der ligger meget egenbetaling skjult i kørselsordningerne.