Fremtidens nære og sammenhængende Sundhedsvæsen i balance skal indeholde 4 visioner:

1. Mere lighed i sundhed
2. På borgerens præmisser
3. Sundhedsløsninger tæt på borgeren
4. Mere sundhed for pengene

Således skal der foreligge en epikrise (et udskrivningspapir) og en behandlingsplan, når patienten udskrives. Der stiles efter en samarbejdsaftale mellem Region, Kommune og praktiserende læge. I første omgang som en forsøgsordning hvor hospitalet har ansvaret for en nødvendig overlevering som er klar, når patienten udskrives.

Denne plan skal være påbegyndt allerede ved indskrivning, som en del af samarbejdsaftalen om den gode indlæggelse og udskrivning.

I praksisplanen omtales 3 temaer og indsatsområder:

1. Lighed i sundhed og forebyggelse både somatisk og psykisk
2. Tilgængelighed og digitalisering både fysisk, telefonisk og digitalt
3. Lægedækning og rekruttering

Vore kommuner er slet ikke sammenlignelige, og derfor vil disse bero på forskellige lokale aftaler. Vore lægepraksisser modtager i dag mange epikriser som er lange og i nogle tilfælde svære at forstå. Derfor er det vigtigt at epikriser udvikles i forbedrede former, måske med farvekoder så lægen kan se om der kræves handling her og nu.

Der er alt i alt lagt op til et forbedret kommunikationssystem mellem hospital og den praktiserende læge, men også et system der klart fortæller patienten og dennes pårørende om det er hospitalet eller kommunen eller den praktiserende læge, der fortsat vil have ansvaret for patienten.

Jeg er et produkt af det pulserende erhvervsliv, hvor målet var at levere den højeste grad af kvalitet, så vore kunder altid kunne være tilfredse.

Mit erhverv var væksthusgartneri og forædling af planter og forbedring af metoder. En vigtig forudsætning for succes både i Danmark og globalt var, at mine medarbejdere og jeg kunne levere rent plantemateriale. Således skulle vore planter være sygdomsfrie og sunde. Min virksomhed var ISO-certificeret og vi var således metode- og sundhedskontrolleret.

• Vi fik jævnligt korte besøg af vores planteavlskonsulent, som vi til enhver tid kunne spille ”ping-pong” med.
• Vi havde årligt opfølgning fra en ISO-kontrollør, der til enhver tid skulle godkende vore produktionsmetoder. Det var en metodekontrol, der hvert år skulle give os ret til bruge ISO-navnet.
• Vi var naturligvis også igennem årlige sygdoms- og sundhedskontroller underkastet myndighederne, som i vores tilfælde var Statens Plantetilsyn.

Således burde alle Danmarks plejehjem og plejeenheder være ISO-certificeret. Der er i dag mange specialer indenfor ISO-systemet. Dette system kunne udvikles på en måde, der er tilpasset, det at passe på ældre borgere. Det kunne være tilpasset unikke pædagogiske kvaliteter. Det kunne være fri for lokalt udviklede kontrolværktøjer, idet det skulle gælde for alle og sikre ensartede kommunale kvalitetsstandarder. Systemet kunne hedde ”ISO-2020 for plejehjem”. Det kunne blåstemples af KL, og efter min mening skulle det sikre følgende årlige runder:

• Kommunens sundhedskonsulent kan til enhver tid konsulteres for korte besøg. Det kunne være en kvalificeret sygeplejerske.
• ISO-kontrolløren tjekker anvendte metoder årligt og godkender forbedringer og forlænger eller stopper ISO-godkendelsen. Det er en metodekonsulent.
• ”Styrelsen for Patientsikkerhed i Plejeboliger” tjekker årligt som myndighedskontrollør, at lovene følges.

Det burde være en forenkling og en effektivisering af tilsynsfunktionen, hvor ansvaret lægges over på forstander og den interne metodemedarbejder.

Det vil nok tage tid at omlægge til et sådant system, men jeg er sikker på, at det på sigt vil løse kvalitets- og tillidskrisen på det sociale og sundhedsmæssige område.

Man kunne starte i det små på alle plejehjem med at frigøre SOSU-medarbejdernes arbejdspres ved at ansætte nogle unge medarbejdere 3-4 timer dagligt til f.eks. borddækning, anretning, afrydning, opvask og oprydning. Ca. 30-40% af SOSU-medarbejderes arbejde går med disse opgaver. – I erhvervslivet hedder de ”piccoliner”. – Så vil SOSU-personalet kunne frigøres til det egentlige pleje- og omsorgsarbejde for plejehjemsbeboerne. – Det kunne være et supplement til SU-lønnen, og det kunne sikre, at arbejdet bliver gjort. – I stedet for er der måske en mulighed for, at de frivillige kan påtage sig dette arbejde. – Herved vil den manglende arbejdskraft indenfor SOSU-området kunne afhjælpes.

Afslutningen af indlægget er inspireret af Esther Kathrine Andersen som er medlem af Ældrerådet i Aarhus Kommune.

Jeg er det danske sundhedssystem meget tak skyldig og især stor tak til Hjerteafdelingen på Aarhus Universitetshospital. Midt i mit vedligeholdelses program på Fysio Center Aarhus i Risskov fik jeg en kortslutning i mit hjertesystem, der blokerede for blodomløbet og forårsagede et hjertestop. Dygtige medarbejdere og en selvtræner på stedet gav mig straks hjertemassage og 5 minutter efter var lægebil og ambulance klar til at støde og køre mig til Skejby.

Jeg kom akut på operationsbordet og fik påsat en udvendig pacemaker af dygtige læger og sygeplejersker. I tre døgn lå jeg til kontrol og observation med mange test, prøver og skanninger, som resulterede i, at jeg fik indopereret en permanent pacemaker med stødfunktion.

Meget professionelle sygeplejersker tog hånd om mig og sørgede for, at indlæggelsen var behagelig og meget informativ. Jeg var ikke i tvivl om, at alle involverede havde reddet mit liv, hvilket jeg naturligvis takkede for, med dette svar fra den opererende overlæge: ”Det skal du ikke takke for. Jeg gjorde bare mit arbejde”. – Det er en bemærkning, jeg sent vil glemme.

Jeg har nu en uge efter kollapset fået en ny ”bedste ven”, der står på mit natbord og indsamler data om mine hjerteaktiviteter. Hver nat sender den dagens data til Hjerteafdelingen i Skejby, der vil alarmere mig, hvis noget unormalt optræder. Jeg kan også selv reagere, hvis jeg mærker noget forkert.

Det er det danske sundhedssystem i en nøddeskal, tak for det. – Og imens og især bagefter er min kone og den nærmeste familie uundværlig, – og jeg fik bud på fra den udskrivende overlæge, at jeg skulle tage hjem og fortsætte med mit daglige arbejde, hvilket jeg agter at gøre med visse restriktioner i starten.

Arbejdsglæden på arbejdspladsen er altafgørende for trivslen på arbejdspladsen. En lille påskønnelse er meget vigtig.

Men hvorfra skal tilfredsheden komme. Den skal komme fra alle med kontakt til plejehjemmet, og det smitter af hele vejen op i systemet, lige fra pårørende, beboere, medarbejdere, ledere, forstandere, chefer og ikke mindst fra direktøren.

Der skal så lidt til for at skabe glæde, men modsat kun et enkelt fejltrin skaber utryghed og modtryk.

Vi skylder vore medarbejdere på vore plejehjem en stor tak for den daglige indsats de yder, lige fra hyppige opsyn med sengeliggende borgere til toiletbesøg og tandbørstning og meget mere.

Oplæring i de enkelte opgaver er vigtigt. Der er brug for en uafhængig faglært medarbejder, der kan koncentrere sig om kvalitetssikring og kompetenceudvikling på ethvert plejehjem. Opad i arbejdspladsen er det plejehjemsforstanderen, der har ansvar for kulturen eller trivslen på det enkelte plejehjem. – ”Som chefen er, så følge hendes/hans svende”.

Forstanderen har ansvar for kontrollen, så de nødvendige kommunale tilsyn kun spiller en overordnet rolle. Anmeldte tilsyn har sjældent den tilsigtede effekt. Uanmeldte tilsyn virker måske efter hensigten, men det går som en løbeild, nu er der tilsyn, – og så er det forstanderen og den uafhængige kvalitetssikringsmedarbejder, der er til eksamen.

Det er helt forståeligt, at den negative omtale, der foregår lige nu i pressen, får negative konsekvenser for hele erhvervet, der rummer både dygtige sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter samt ikke mindst faglærte SOSU-assistenter og SOSU-hjælpere.

Plejehjemsbeboere i dag har væsentligt flere skavanker og større plejebehov end for bare få år siden, og medicinalindustrien gør alt, hvad den kan for at holde os i live.

Problemet er ikke, at vi skal dø. Problemet er, at vi helst skal leve, indtil vi dør.

Med inspiration fra Esther Kathrine Andersen, også medlem af Ældrerådet i Aarhus Kommune

Hvis jeg bliver dement eller på anden måde bliver handlingslammet, ønsker jeg, at mine to nærmeste til enhver tid skal kunne sikre, at mine personlige og økonomiske forhold bliver gennemført efter deres ønske. Hvis min retssikkerhed bliver truet, skal de til enhver tid kunne handle for mig vedr. mine personlige forhold overfor offentlige myndigheder. De skal kunne påklage afgørelser og kunne bede om aktindsigt i alle oplysninger vedr. min person og mine helbredsforhold.

Således vil min ”Fremtidsfuldmagt” blive sat i kraft forhåbentligt i tide. – Men det er en 2-3 år gammel mulighed. – En mulighed som mange ældre i dag ikke har kunnet gennemføre. – Det er også nyt, at pårørende har fået mere magt gennem den lovfæstede ”Værdighedspolitik”, som alle kommuner i Danmark har nedfældet på meget forskellig vis.

Nu vil man i Aarhus genindføre en slags klageråd eller nævn igen. Klagerådene blev nedlagt for netop 10 år siden, og for 5 år siden blev ”De sociale forbrugerråd” nedlagt. Lokalcentrenes brugerråd har også fået mindre og mindre magt. – Jo, for nu skal der ske en inddragelse af alle kommunens borgere. – Alle kommunens borgere er også pårørende på én eller anden måde, så det er en fin tanke, hvis bare man vil lytte og handle efter de pårørende, når det brænder på.

Jeg har altid lært, at når “Retten er sat” skal man ikke blande sig. – Man kan godt have en mening, men det er ens egen, også når retten har talt. Landsretten afsiger sin dom den 30. juni 2020. – Men stopper sagen der?

Jeg forstår godt byrådsmedlemmer, der vakler imellem ja eller nej til at se de skjulte optagelser. – For mit vedkommende kan jeg godt vente. – Der er mening med alting, og jeg forstår fremfor alt de pårørendes trang til at forbedre forholdene for deres kære ældre borgere.

Det er befriende at direktionen i Sundhed og Omsorg nu også for et par dage siden viste deres samarbejdsvilje overfor medarbejderne på Kongsgården. Det havde de vist ventet længe på. Jeg forstår også, hvis de føler, at de har befundet sig “som en hund i et spil kegler”. – Inden det juridiske slagsmål stopper, kan de forhåbentlig rejse sig på følgende måde: “Se hvordan det var for nogle, nu er det heldigvis godt for alle”.

Alt imens fosser pengene ud af Aarhus Kommune til jura og undersøgelser, der lige så godt eller endda bedre kunne være anvendt på plejehjem og i hjemmeplejen. – Men det må vi så håbe på, at de bliver i fremtiden.

Det er utroligt, at et byråd kan blive enige om een ting, og at en advokat for magistratsafdeling har magt til at undsige byrådet med, at bordet fanger, og så tilmed i samme sag advokere for dem begge. – Men det er jo ikke i Landsretten, at den kamp står. – Byrådet må føle sig taget rigtig godt ved næsen over, at det skal kæmpe en indbyrdes kamp mod dets egen magistratsafdeling med samme advokatfirma som mægler for borgernes penge. – Ligeledes er det vel også svært som Rådmand at kæmpe for sit partis holdning i kollision med Sundhed og Omsorgs holdning, men her er man heldigvis med sund fornuft advokat for sig selv.

I dag gik Dannebrog til tops for at fejre fællesskabet. Det giver mange gode og positive oplevelser, og Danmark er ved at vågne op igen, selv om vi fortsat skal holde afstand uden kys og kram og huske at nyse og hoste i ærmet.

Det har været svært at holde isolationen, men det er indtil nu lykkedes hos os. – Vi har været heldige og befundet os i medvind, men det har været svært for mange, der enten har kæmpet hjemme eller på et af vore hospitaler. De har virkelig været i modvind, og det er svært at forstå, at nogle ikke har kunnet overleve Covid 19 pandemien. Det er fantastisk, at vort sundhedspersonale har gjort den store indsats både i civilsamfundet og på vore institutioner og hospitaler.

Det er også svært at forstå, at når nogle befinder sig i medvind, er der andre, der kæmper i strid modvind. Både store og små virksomheder og veldrevne selvstændige erhvervsdrivende ved ikke hvilket ben, de skal stå eller falde på. – Mange har lært at arbejde hjemmefra, men det fordrer i stor udstrækning at man kan betjene en computer, der er koblet op på virksomheden eller institutionen, man er er tilknyttet.

Ikke mindst de store hjælpepakker, der sættes i søen, skal både finansieres og tilbagebetales. Det tager lang tid før samfundet finder sig selv igen. De mange kommunale eller statslige renoveringer og nybygninger holder gang i nogle erhverv, og godt for det, og så betales det endda af opsparede midler.

Jeg er glad for at plejehjem og hjemmepleje har klaret sig så godt, som det ser ud til. – Men også her er der et efterslæb af uanede dimensioner, hvis man vil leve op til de nødvendige opstramninger indenfor værdighed, omsorg og pleje.

Hvis man gerne vil klare sig selv længst muligt i eget hjem, bør det være både værdigt og muligt at få hjælp til støvsugning. I Aarhus Kommunes kvalitetsstandarder “Et bedre Liv” fremgår det, at du kan få hjælp til at tackle livet, når det bliver sværere.

Således burde det også være muligt at få hjælp til støvsugning, når ryggens smerter og svimmelhed tager overhånd. Risikoen for fald med hoftebrud, armbrud eller benbrud til følge burde klart overtrumfe den lille hjælp, der ønskes, når kræfterne begynder at svinde.

En borgerkonsulent kommer og visiterer nødvendigheden af denne hjælp. Hvis man i forvejen har flere sygdomme og er tilknyttet hjemmeplejen, burde systemet kende til problematikken. Men nej, der skal mere end et besøg til, fordi man skal testes, hvordan man støvsuger. Det skal vurderes, om borgeren taler sandt. Borgerkonsulenten aftaler at komme for at vurdere, om borgeren vitterlig ikke kan magte opgaven mere.

Man skal ikke komme og lære en 84-årig, hvordan man støvsuger, det ved man udmærket godt gennem et langt livsforløb. Man beder om hjælp for at få hjælp. Borgeren bliver vred og tænker: “Hvordan er det dog, jeg bliver behandlet!” Men borgeren tager imod et besøg igen, selvfølgelig igen med en nær pårørende som bisidder. I et sådan tilfælde er en arbejdsinstruktion overflødig og spild af tid, og en anbefaling af anskaffelse af en robotstøvsuger passer ikke ind i alle hjem.

Her må borgeren vel også komme med på råd, hvis selvbestemmelse og borgerinddragelse skal komme i højsædet. Man kunne selvfølgelig også spare borgerkonsulentens kræfter ved at rette sig efter en anbefaling fra egen læge. Det skulle helst ikke ende med, at borgeren siger: “Hvis det skal være på den måde, kan det også være lige meget”. Så vil Aarhus Kommune igen miste image og værdighed.

Ældrerådet i Aarhus Kommune er tilfreds med genåbning for kontrollerede besøg på plejehjem.

Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune har besluttet, at det nu skal være muligt for beboere på kommunens plejehjem at modtage besøg fra nærtstående pårørende.

Det skal ske styret og kontrolleret. – udendørs, med afstand, håndsprit, Genåbnet for kontrollerede besøg på plejehjem i begrænset varighed og overholdelse af alle øvrige forsigtigheds-foranstaltninger, således at risikoen for, at COVID-19 rammer beboerne og kommer ind på plejehjemmet, elimineres. Så godt som det nu er muligt.

Ældreråd i Aarhus Kommune bifalder denne beslutning. Isolation fra ens nære og ensomhed er ikke godt hverken fysisk eller psykisk. Det er det ikke for nogen, men slet ikke for ældre på plejehjem. Og det er glædeligt, at situationen nu synes at kunne tåle en lempelse på dette område.

Vi har hidtil næsten været forskånet for COVID-19 på vores plejehjem i Aarhus Kommune, og det er selvfølgelig et dilemma at stå i valget mellem COVID-19 og ensomhed.

Dette dilemma skal så gøres mindre gennem de forskellige betingelser og foranstaltninger, der er forbundet med besøg hos ens nærtstående på plejehjem, og besøgende har selvfølgelig en skarp forpligtelse til at overholde de udstukne retningslinjer, således at personalet ikke skal have en opgave med at agere politi og vagthund. Der er ikke noget med i smug at give et knus eller holde ens bedstemor, far eller ægtefælle lidt i hånd.

Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg er her fuldstændig på linje med en udmelding fra Danske Ældreråd, der er paraplyorganisationen for de kommunale ældreråd. Danske Ældreråd har foretaget en rundspørge til de kommunale ældreråd, for at høre, hvilken holdning ældrerådene har til en “åbning” af plejehjem for besøg og andre aktiviteter. 68 af landets 98 ældreråd har besvaret henvendelsen, og af disse giver 41 udtryk for, at de kan bifalde en åbning af plejehjem for besøg – under iagttagelse af diverse sikkerhedsforanstaltninger. Dette budskab har Danske Ældreråd viderebragt til Sundhedsstyrelsen.

Ældrerådet i Aarhus Kommune opfordrer alle, der besøger en hjemmeboende ældre eller en plejehjemsbeboer til at udvise stor forsigtighed. Ikke kun i forbindelse med besøget, men også i ens almindelige daglige liv, så man ikke her påfører sig smitte.

På en  Påskedag er det værd, at vi flager og synger for “Livet” og for “Danmark”.

Der er mange ting at se lyst på sådan en solskinsdag. Påskeevangeliet slutter med: “Påskeevangeliet giver os et lyst håb til livet”. Det er værd at flage for i denne mørke Corona-tid.

Jeg flager også for den indsats, min niece har udført Aarhus Syd. Hun er nu som hjemmeplejer ramt at Corona-virussen. – Jeg flager også for, at min svigerinde har det godt på Plejehjemmet Engsøgård i Brabrand, hvor personalet gør en enestående indsats blandt andet med Påskefrokost og anden hjemlighed på behørig afstand. – Jeg flager også for min anden nieces svigermor, der bor i Skejby på DCA Demens Centrum Aarhus, 4. afd., får nye og nødvendige bevillinger i hverdagen.

Jeg flager også for, at min kone og jeg er raske og friske, også på behørig afstand. – I vores tosomhed har vi allerede holdt to påskefrokoster.

Mange borgere i Danmark holder i fællessang afstand til hinanden. Mange sangere og spillemænd holder humøret oppe med fællessang på een eller anden måde. På hjemmesiden for Ældrerådet i Aarhus Kommune ligger der 24 sange på nettet. – Så syng med Ældrerådet. Du kan let synge med på dem ved at følge dette link: http://www.aeldreraadaarhus.dk/aktiviteter/sangbogen/ Der er også tekst til i alt 48 sange. Det er ikke sange fra salmebogen. Det er ældre sange, der vækker minderne frem hos os.

Sidste søndag flagede vi for fællesskabet. Dels det fællesskab et enigt Byråd kunne sætte i gang, men også for det fællesskab en enig Regering og Folketing kunne mobilisere, så de fleste danskere forstod budskabet om at vaske hænder og holde afstand. – Det er dyrt, men forstå også myndighedernes budskab.