For et år siden opstod der et nyt symbol foranlediget af Covid-19 pandemien: ”Hold afstand”. Det er et skilt, der kunne fås på apoteket, og det skulle symbolisere, at ældre og svage borgere kunne sikres den fornødne afstand til andre borgere.

For en uge siden blev et nyt symbol offentliggjort. Det er et symbol, der også kan bæres synligt på tøjet, og det skal fortælle ”jeg er en borger med demens, og jeg kan komme ud for, at jeg skal have hjælp”. Det er meget glædeligt, at det kan bæres af borgere, der har erkendt denne sygdom eller dette handicap.

Et vigtigt symbol er også mærket der markerer ”Parkering for borgere med handicap”. Det hjælper borgeren, der hellere end gerne markerer et handicap. Et sådant skilt kan være svært at erhverve, men det er en nødvendighed for den borger, der vil klare sig selv længst muligt i hverdagen.

Der findes mange synlige vartegn på borgere, der har brug for hjælp eller i det mindste blot det, at der tages hensyn til borgere der går med stok, med stavstænger, med rollator eller kører i kørestol, har gangbesvær og synsbesvær eller hørebesvær. 

FN’s handicapkonvention og regeringens handicappolitiske handleplan tilgodeser de bærende principper om f.eks. inklusion, ligebehandling, lige muligheder, medborgerskab og respekt for forskellighed, så vi bør kunne leve i ”Et samfund for alle”. – I Aarhus siger vi ”En by for alle”, men tænker vi grundlæggende nok?

Det er svært at finde borgere, der virkelig trænger til en snak på grund af ensomhedens tyngende tavshed. Ikke mindst Covid-19 pandemiens isolerende virkning har sat sine spor overalt i samfundet. – Men går du ud og forkynder din ensomhed? Nej det gør du ikke, fordi det er et menneskeligt tabu, lige så vel som demenssygdommen er det. – Det næste symbol kunne måske blive et ”Hjælp mig ud af min ensomhed”. – Det vil sikkert hjælpe mange ensomme borgere, men det vil også kunne misforstås.