Min trofaste kampagneleder gennem 5 dejlige år er i dag blevet aflivet alt for ung på grund af en uhelbredelig og stor kræftknude i maveregionerne. Han fulgte mig trofast på mange ture, og han var fast inventar i bilen. 

Lige fra ganske lille blev han udnævnt til min kampagneleder gennem to valg til Ældrerådet. Overlegen og rolig var han i bilen. Livlig og rar i boligen, og fremmede blev der taget kærligt og lidt vildt imod. En enkelt tyv har han jaget væk.

Han elskede at lege med andre hunde i hundeskoven, når Kirsten tog ham med derud.

Kirsten og jeg vil mindes ham, og han vil være et savn for os i fremtiden.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt overrakte ved en officiel ceremoni i FN-bygningen i New York onsdag d. 24. september førsteprisen ”Open Goverment Award” til sekretariatsleder Marianne Lundsgaard, DANSKE ÆLDRERÅD. 

Statsministeren sagde i sin tale blandt andet, at folkevalgte ældreråd er en institution i Danmark, og at ældrerådene har bevist deres værdi og legitimitet. Ældreråd sikrer og medvirker til dialog og samarbejde mellem kommunalbestyrelse og civilsamfundets ældre borgere.

Prisen, der er indstiftet af ”Open Goverment Partnership”, hædrer de bedste offentlige borgerinddragelsesinitiativer blandt de deltagende 64 lande. Tre initiativer modtog en pris under overværelse af mange statsoverhoveder. Danmark fik førsteprisen, mens Montenegro og Philipinerne fik henholdsvis anden- og tredjeprisen. USA´s præsident Barack Obama var taler ved ceremonien. 33 lande havde indstillet ét initiativ til prisen.

De internationale dommere fandt, at den danske model med ældreråd er en så unik institution, at de skulle hædres med førsteprisen. Formand for DANSKE ÆLDRERÅD, Bent Aa. Rasmussen siger: ”Det er med stolthed, vi i DANSKE ÆLDRERÅD modtager denne pris. Danmark er foregangsland på mange områder, nu også for borgerinddragelse på ældreområdet. Prisen er en hæderspris og et skulderklap til de mange ældrerådsmedlemmer, der netop i disse dage kritisk gennemgår de kommunale budgetter for efterfølgende at rådgive politikerne. Prisen er også en anerkendelse af et fremsynet Folketing, der i 1996 vedtog lov om folkevalgte ældreråd. Det kan vi i Danmark være stolte af, og DANSKE ÆLDRERÅD vil gerne inspirere andre lande”. 

DOKK1 Urban Mediaspace Aarhus havde åbent hus i denne weekend. Der er sket en fantastisk udvikling, men alligevel lidt svært at danne sig et billede af vort nye hovedbibliotek. 

Der var en lang trappe op, men professionel rundvisning og en flot udsigt til “Isbjerget”. Billedet er lånt af Urban Medisspace Aarhus.

Som navngiver til DOKK1 blev jeg spurgt om, hvordan navnet opstod:

Det var en lille proces en sen nattetime, hvor det især irriterede mig, at Ældrerådet ikke var med i bedømmelseskomiteen for navnet, men det var byrådspartierne og “Børn og unge byrådet”. – Så jeg besluttede at indsende et navn. Jeg kom hurtigt på den tidligere beliggenhed af Flydedokken, deraf de to K’er. Så skulle det være anderledes, derfor et ”ettal” i stedet for ”en”. Så langt så godt DOKK1.

Men det kunne jo også have forbindelse med min PC dock, der hver dag giver mig ny viden. – Det skulle jo ikke ligne Londons ”The Docks” – Men DOKK1 bliver under alle omstændigheder et fremtidens sted, at hente ny viden for alle.

Og endelig hvis der kommer en DOKK2 med måske et andet formål, -så har Borgerservice til enhver tid DOKK1. – Altså konstruktiv nytænkning i protest.

Min svigermor er 92 år gammel. Hun bor i eget hus og har aldrig haft en computer. 

Aarhus Kommunes hjemmepleje og hjemmehjælp sørger dagligt for hendes velbefindende, og hun klarer sig selv i stor udstrækning.

Derudover har hendes to døtre hver deres job. Min svigerinde køber ind i dagligdagen, og min kone sørger for postgangen, idet min svigermors post er omdirigeret til os. De har begge fuldmagt til hendes bankkonti, så de hver især kan hæve det beløb, min svigermor har behov for.

Da meddelelsen om tvungen digital post kom, fortæller min kone, Kirsten Stentoft:

Jeg var lidt i syv sind om, hvordan jeg skulle tackle det. – Efter at have undersøgt sagen på nettet og set, at hvis min mor skulle fritages for digital post på Borgerservice, skulle jeg bruge hendes pas eller kørekort. – Det ville være vanskeligt, for min mor har ingen af delene mere.

Så fandt jeg sammen med banken ud af, at den nemmeste løsning ville være, at min mor fik en NEMId, så jeg ad denne vej kunne checke hendes digitale post. Jeg havde jo i forvejen fuldmagt til hendes netbank. – Nu er det begyndt at virke, og det fungerer upåklageligt.

Sådan kan familien på en nem måde være med til at gøre hverdagen lettere. – Det er ikke udelukkende min svigermors døtre, der har særlige opgaver. Min opgave er, at det tekniske og udadvendte i hendes andelsbolig fungerer.

Ikke nok med at du har et personnummer og et dankort med kode, nu er det også nødvendigt at have en NemID kode og et tilhørende NemID kort også med kode. – I lang tid har NemID været anvendt ved hurtige bankoverførsler. – Nu er det også nødvendigt, hvis du for eksempel skal ansøge om tilskud eller skal rekvirere hjælpemidler ved kommunen.

Med hensyn til at overføre penge fra banken anvendes det typisk hjemme fra en computer. Man kan flytte penge mellem egne bankkonti og mellem bankerne, og man kan også betale regninger på en nem måde. Men det fordrer selvfølgelig, at man har adgang til en computer.

For mange ældre, og måske endda for de fleste over 60 år, er det en vanskelig øvelse, som man let kan glemme fra gang til gang. Det er svært at huske de forskellige tal og bogstavkoder fra hinanden, og hvis det bliver nødvendigt at ændre kode, bliver det endnu vanskeligere med at huske den ny kode.

Du har jo også dit dankort eller visakort også med koder. – Det er jo nødvenligt for sikkerheden. – Når du skal hæve kontanter, foregår det oftest udenfor banken i en bankautomat. Man er altid på een eller anden måde utryg, når man står ved en bankautomat på gaden. Bliver dine koder afluret af andre? Er der nogen, der kunne finde på og tage dine kontanter og dit kort? Husker du nu, at få både kort og penge og måske kvittering med dig? – Der er faldgruber nok, der kan gøre dig utryg, og vil du hæve kontanter indenfor i banken, koster det et gebyr på op til 100 kroner afhængigt af, om du er kunde i netop den bank, og afhængigt af om banken har kassen åben.

Er udvikling velfærd?

Der er i de sidste 70 år sket en rivende udvikling indenfor alle områder. Den fortsatte udvikling kaldes i dag blandt andet for “Velfærdsteknologi”, i alle tilfælde indenfor sundhedssektoren. 

I vores tid er udviklingen på forskellige områder konstant gået fra svære arbejdsbelastende og uhygiejniske metoder til lettere og mindre ressource krævende metoder. Der kan i flæng nævnes de 10 nedennævnte markante fremskridt:

• Fra isskab til køleskab og fryser.
• Fra brændekomfur til elkomfur og el ovn.
• Fra vaskebræt, gruekedel og vridemaskine til vaskemaskine og tørretumbler.
• Fra latrinspand i udhuset over “træk og Slip” til moderne spule- og tørretoiletter.
• Fra vandpumpe i gården til rindende vand fra kommunen og varmtvandsbeholder.
• Fra pen og blæk over skrivemaskine til PC og e-mails.
• Fra kompostdynger til forbrændingsanlæg og kloaksystemer med vandrensning.
• Fra manuel kulfyring med udtag af slagger til fjernvarme.
• Fra vandkander og vandslanger til automatiske vandingssystemer.
• Fra spade og skovl til rendegraver og gravemaskiner.

Denne udvikling vil aldrig stoppe, og det skal den heller ikke. – Vi mener ikke, at almindelig udvikling er velfærd. – Udvikling og innovation er en naturlig del af samfundet. Ved en naturlig udvikling bliver vi alle bedre til at tilpasse os “de moderne tider”, som alle dage har været “de moderne tider”. – Når noget bliver udviklet, skal noget andet afvikles, og det kan godt være indviklet, uden at det er etisk forkert at tilpasse sig.

Hvad er Velfærdsteknologi?

Den såkaldte velfærdsteknologiske verden kender heller ingen grænser. – Man kunne stille et spørgsmål: “Hvornår taler vi om velfærd, og hvornår taler vi om teknologi?” – Når teknologien hjælper svage og handicappede borgere til bedre at kunne klare sig selv, og på en måde så borgerne selv kan bevare både værdigheden og myndigheden, så taler vi om velfærd.

Ved brug af teknologiske hjælpemidler får borgerne et bedre liv og medarbejderne et bedre arbejdsmiljø. Borgerne er glade for at blive trænet op til flere færdigheder, og medarbejderne får et mere meningsfyldt arbejde og undgår nedslidning.

Der sker en stor udvikling indenfor alle områder, der har med hjælpemidler at gøre. Det gælder lige fra rollatorer og kørestole til batteridrevne cykler og scootere. – Der udvikles loftlifte og transportable lifte. – Den nøglefri hjemmepleje og talegenkendelse som servicefunktioner er et helt nyt marked. – Det samme gælder online træning og spiserobotter. – Den elektroniske dørlås og talegenkendelse ved gardinopluk, vinduesopluk og døropluk samt trykmåtter, der registrerer fald og bevægelse i rummet, er også under konstant udvikling. – Høreapparater og briller har i mange år gennemgået denne udvikling, og de bliver stadig bedre og bedre.

Moderne tørre og skylletoiletter

Velfærdsteknologien bringer os meget vidt omkring. – Tørre og skylletoiletter har vi oplevet nogle forskellige steder. Ældre borgere og handicappede eller udviklingshæmmede borgere, der har prøvet disse, får en meget bedre livskvalitet. Man oplever en meget bedre hygiejne. – Infektioner med udslet til følge og hermerider kan begrænses. De til tider vanskelige urinvejsbetændelser, der er årsagen til mange følgesygdomme, bliver forebygget effektivt.

Med et tørre og skylletoilet behøver man næsten ingen hjælp ved toiletbesøg, og dermed kan medarbejderne i plejeboliger og ældreboliger bruge tiden til andre fremadrettede arbejdsopgaver. – Også her forskes der på livet løs for at billiggøre modellerne og gøre dem mere anvendelige og brugervenlige.

Fjernstyring, stor fremtid

Telemedicinområdet har med fremtiden at gøre. Via billedkommunikation fra telefon eller PC kan man allerede nu få vurderet sine sår dagligt. Man kan også selv med egen læge eller sygehus konstant få vurderet blodtryk og blodsukker. – I fremtiden vil der komme meget mere, som man kan fjernstyre til gavn for patienterne og borgerne.- Gennem denne nye teknologi kan hjemmeplejen kommunikere med en mere kompetent fagprofessionel medarbejder. Hjemmeplejeren kan via sin telefon sende et billede til den praktiserende læge eller hospitalet og få en faglig vurdering med det samme af et sår.

Du kan også selv lære at overvåge din sygdom. Som diabetes patient kan du f.eks. selv følge med i dit blodsukker fra din egen PC, og det muliggør, at du også kan kommunikere med hjemmesygeplejen eller sygehuset om uregelmæssigheder. På samme måde kan du selv medvirke til at kontrollere din lungefunktion, hvis du er KOL-patient. Det er en rigtig god og moderne metode til at formidle informationer på.

Gennem denne nye teknologi kan du også hjemmetræne på en effektiv måde. Du kan f.eks. via din egen TV skærm få instruktion i øvelser og kontrollere dine færdigheder undervejs i forløbet. På den måde kan du selv følge med i dit rehabiliterings forløb og medvirke til at øge din funktionsevne.

Altid på vej

Chips i sko eller som armbånd er snart helt almindelige, hvis borgeren giver samtykke til det. – Men snart kan indopererede chips på lovlig vis bruges til meget mere? – Elektronikken kender ingen grænser, – men vi har som mennesker etiske grænser for, hvad vi vil være med til. – Disse grænser kender virksomhederne ikke. De producerer og udvikler i takt med efterspørgslen både til hjemmemarkedet og eksportmarkedet.

Giv en dag til demokratiet

Søndag den 25. maj 2014 skal der være valg til Europaparlamentet og folkeafstemning. Der er brug for mange gode kræfter for at sikre en valgdag. Faktisk medvirker mere en 1500 frivillige på valgdagen. Det er en arbejds- og festdag for demokratiet, og du får mulighed for at være med i en del af valgets maskinrum.

 Læs mere her: http://www.aarhus.dk/da/politik/valg/tilforordnet.aspx

Tilmeld dig her: https://www.aarhus.dk/politik/Valg/Tilforordnet/Tilmelding-som-valgtilforordnet.aspx

Over 60 unge IT udviklere deltog den 30. april 2014 i en udviklingsdag på Folkestedet i Aarhus. Opgaven var at finde systemer som kunne lette forståelsen af digitalisering for 60+ borgere samt for fysisk og psykisk handicappede borgere. Opgaven var: “Hvordan kan barrieren for ældres adgang  til offentlige IT-ydelser sænkes.”

Der var først et borgermøde om formiddagen. Her blev problematikken skitseret på mange måder af ældre borgere. Problemerne blev mere eller mindre følelsesladet præsenteret både af borgerne selv og af IT-undervisere og pårørende. Forskerne havde så dagen til at udvikle systemer, som var lettere for ældre borgere at forstå og anvende. Om aftenen skulle fem dommere, hvor jeg var den ene, udvælge de tre bedste modeller.

IT-udviklerne havde det sjovt hele dagen. Det startede med en brainstorming, hvor over 50 modeller blev reduceret til 16 modeller, som igen blev reduceret til de 6 mest kreative og målrettede modeller. Disse 6 modeller blev så forsøgt udviklet til idérige systemer, som alle havde et eller andet forenklet potentiale i sig.

De seks systemer havde fået et markedsførings navn. De tre vindere hed således “Reol”, “MorfarOS” og “Æ-mærket”. Det system, jeg så som det mest klare og forståelige, var “Æ-mærket”. Det var tjekket af med de ældre brugere, og det ville løse problemet for mange ældre borgere. Det vil kunne løse sprogbarrieren. Det vil forenkle sproget, og det vil tale dansk. Det er overskueligt, fordi det kan tilpasses forskellige indlærings grader. Systemet udfordrer de kommunale hjemmesiders sværhedsgrader, fordi når man trykker på ikonet “Æ”, kan man ændre teksten fra et garvet niveau til et begynder niveau. Således fik “Æ-mærket” Mimreprisen og tillykke med det, og held og lykke med den videre udvikling.

Internettet udvikler borgerne

Internettet og den teknologiske udvikling med digitalisering sætter borgere i stand til at betjene sig selv. Det giver en stor frihed i forhold til tidligere, hvor det offentlige og borgerne skulle betjene sig af papir og brevforsendelser. Staten og kommunerne behandlede i 2011 ca. 100 mill. forsendelser. Det beløb sig til ca. 700 mill. kr. for porto, samt udgifter til papir, pakning, arbejdstid til håndtering, og frankering. Det offentlige vil gerne ombytte udgifterne til papir og porto med digitalisering. Det er beregnet, at omkostningerne vil blive reduceret med ca. 80-85 %, oplyser Digitaliseringsstyrelsen.

Det er ikke alle borgere, der kan være med

Flere undersøgelser viser, at der er ca. 300.000 ældre borgere i Danmark, der endnu ikke har adgang til internettet, og det skønnes, at hovedparten af disse heller ikke kan betjene de nye medier. Det kan der være mange årsager til. Derfor skal man have mulighed for fritagelse.  

Besparelser                                                                                                                                                 Det er oplyst, at de opnåede besparelser på ca. 550 – 600 mill.kr. skal anvendes til generelt bedre velfærd. Fra flere sider påstås det, at besparelsen kommer os alle til gode på én eller anden ubekræftet måde. Besparelsen går i den store statskasse, og uden at de kommunale tilskud forbedres. Men besparelserne ligger også i kommunen!

Tilbud om uddannelse                                                                                                                            I kommunerne arbejdes der hårdt på at give borgerne mulighed, for vi kan betjene os selv på nettet. Det hedder sig: Hvis man kan, så skal man. Hvis man har en computer, kan man på www.borger.dk  læse mere om digitalisering og få vejledning til, hvordan man selv skal ansøge om f.eks. pension og hjælpemidler, indberette ændringer i selvangivelsen eller hvordan man kan opnå håndværkerfradrag ved ombygninger.

Når du kan, giver det livskvalitet

Mange ældre borgere har lært sig teknikken og har stor glæde af internettet. Man kan deltage i undervisning på datastuer, net-caféer, og på bibliotekerne. Man kan også søge oplysninger hos venner og familie. Dog begrænses mulighederne af, om man har adgang til internettet. Således meddeler Danmarks Statistik i slutningen af 2013, at 51 % af 75-89 årige har internet, og at 82 % af 65-74 årige har internet.

Fordelene er mange

Man kan hurtigt komme i forbindelse med venner og familie, og ikke mindst følge med i sine børnebørns færden. Når man har en computer, bærbar PC, tablet eller Smart Phone, er det vigtigt at bruge den ofte, f.eks. til spil og kabaler og e-mails, så man ikke glemmer teknikken. Det kan varmt anbefales at komme i gang, for ens horisont bliver udvidet gennem adgangen til bl.a. E-bøger og aviser. Teksterne kan let reguleres i størrelse, så de bliver lettere at læse.

 Det haster

Danmarks Statistik meddeler ved afslutningen af 2013 at 47 % af 75-89 årige har NemID, og at 77 % af 65-74 årige har NemID.

1. november 2014 skal alle borgere, der kan, have en NemID og en digital postkasse, eller man skal have søgt om fritagelse og være bevilget fritagelse for digital post. Hvis borgeren trods hjælp og vejledning ikke kan bruge den digitale postkasse, bliver det muligt fortsat at kunne modtage brevpost på normal vis, når man er blevet fritaget.

Nye tiltag
Der er rigtig mange tiltag både med traditionel læring, men også utraditionelle veje til at tilegne sig digitaliseringen. I Aarhus planlægger vi bl.a. en arbejdsdag onsdag d. 30. april 2014 på Folkestedet. Ideen er, at vi inviterer ældre borgere til borgermøde. I mødet mellem ældre ildsjæle og IT-udviklere afdækkes de ældres problemer. I løbet af dagen konkurreres der på livet løs for at finde den eller de bedste modeller. Det er håbet, at modellerne kan gøre det nemmere for ældre at gøre brug af digitale løsninger i fremtiden.

 Den nære fremtid

Frem mod deadline d. 1. november 2014 vil der blive skruet op for hjælpen og informationen om, hvordan man som ældre kommer godt, trygt og sikkert på NemID og digital post. Overalt i landet er der spændende arrangementer, som det ovennævnte i støbeskeen – alt sammen med henblik på, at gøre overgangen til digital kommunikation med det offentlige lettere og sjovere.

Fritagelseskriterier

De offentlige myndigheder skal hjælpe og vejlede, hvis man har svært ved at bruge den digitale postkasse. Hvis man trods hjælp og vejledning ikke kan bruge den digitale postkasse, kan man give andre (f.eks. et familiemedlem) læseadgang, eller man kan blive fritaget for at modtage posten digitalt. 

For at blive fritaget fra at modtage posten digitalt skal man opfylde mindst ét af nedenstående kriterier:

– Du har en kognitiv funktionsnedsættelse (f.eks. hvis du lider af demens, eller er udviklingshæmmet eller har en hjerneskade), som hindrer dig i at anvende Digital Post.

– Du har en fysisk funktionsnedsættelse (f.eks.blindhed), som hindrer dig i at anvende Digital Post.

– Du har ikke adgang til computer med internetforbindelse i dit hjem.

– Du har sproglige barrierer, som gør, at du f.eks. har svært ved at forstå teksterne i Digital Post.

– Du har vanskeligt ved at få NemID, f.eks. fordi du opholder dig i udlandet og har langt til en dansk repræsentation, som kan udlevere NemID. Eller hvis du ikke har pas eller kørekort og derfor skal møde personligt op for at få NemID, men du samtidig på grund af sygdom er bundet til hjemmet.

– Du er registreret i Det Centrale Personregister (CPR) som udrejst af Danmark.

– Du har ikke længere fast ophold i Danmark.

– Du bor i et område, hvor der ikke er adgang til en bredbåndsforbindelse med en beregnet downstreamhastighed på mindst 512 kbit/s.

Man kan søge om fritagelse fra Digital Post fra 1. marts 2014. Man skal gå i Borgerservice i den kommune, man bor i, hvor man skal udfylde og underskrive en blanket på tro og love.

Hvis man ikke selv kan møde op i borgerservice, kan man bede en pårørende om at gå i Borgerservice og hente den blanket, som skal udfyldes og underskrives for at søge om fritagelse.