Jeg genopstiller til Ældrerådet i Aarhus Kommune, fordi jeg vil være med til at sikre:

• At ældre på vore plejecentre får en værdig pleje og omsorg, der tager hensyn til den enkelte borger
• At ældre i egen bolig får den fornødne pleje og omsorg og hjælp til genoptræning
• At ældre borgere med funktionsnedsættelse og stærkt handicap får et værdigt og indholdsrigt liv
• At region, kommune og praktiserende læger samarbejder i videst muligt omfang, så genindlæggelser undgås

Jeg vil gerne være med til at videreudvikle en ældrepleje i Aarhus Kommune, som er i samklang med nutiden, så vore dygtige medarbejdere i ældreplejen fortsat kan udføre et godt arbejde med faglig stolthed og værdighed.

Det er vigtigt, at man kan klare sig selv længst muligt på egne vilkår. Man ældes forskelligt med større eller mindre skavanker. Derfor er det også vigtigt, at de rette boligtilbud og træningstilbud kan tilbydes.

Jeg har deltaget i arbejdet i 8 år og har i den periode opbygget et stærkt netværk bl.a. gennem mit virke i bestyrelsen for Danske Ældreråd, i forretningsudvalget for Regionsældrerådet og som tovholder for 7-by samarbejdet. – Naturligvis er min baggrund Ældrerådet i Aarhus Kommune. – Her startede jeg med at være formand for omsorgsudvalget, derefter næsten 3 år som formand for Ældrerådet og senere næstformand og sekretær.

Som gartneriejer i Åbyhøj-Brabrand igennem 40 år har jeg stor erfaring indenfor organisation og ledelse.

Carl Aksel Kragh Sørensen, Ludvig Holbergsvej 4A, 8230 Åbyhøj, tlf. 21 91 76 88, mail caks@petersminde.dk

Hjemmeside: www.petersminde.dk , desuden Facebook, Twitter, Linkedln, Google+, Blog i WordPress: aeldre uden alder

Ældrerådsvalget i Aarhus Kommune til oktober 2017 er nu planlagt

Stem elektronisk, ved fremmøde eller per brev

Ved ældrerådsvalget stemmer vælgerne de 15 aarhusianere ind, der i de næste fire år skal varetage ældres interesse over for Aarhus Byråd og Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg.

Alle, der er bosiddende i Aarhus kommune, og som er fyldt 60 år 31. oktober 2017, har stemmeret til Ældrerådet.

Der bliver tre muligheder for at stemme til Ældrerådsvalget:

1. Valget kommer primært til at foregå som elektronisk valg via Nem-ID i perioden 10. oktober til 31. oktober 2017.
2. Herudover vil der være fremmødevalg, hvor du kan brevstemme henholdsvis på Folkestedet i Carl Blochs Gade, Lokalcenter Viby og Lokalcenter Skelager. Dette vil kunne ske fra den 24. oktober til den 27. oktober i tidsrummet 10.00 -14.00.
3. Endelig bliver der mulighed for den 25. oktober at afgive brevstemme hjemme, hvis du er fritaget for digital post og derfor ikke kan stemme med Nem ID, og hvis du på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke selv kan komme frem til et af de tre ovenfor nævnte afstemningssteder.

Sådan bliver du medlem af Ældrerådet

Der skal vælges 15 medlemmer til Ældrerådet, og herudover skal der vælges op til 15 suppleanter. Alle, der kan stemme til Ældrerådsvalget, kan også stille op som kandidat. Det vil sige, du skal være fyldt 60 år pr. 31. oktober og være bosiddende i Aarhus Kommune. Eneste betingelse herudover er, at man skal kunne fremskaffe 10 stillere.

’Blanket til opstilling’ og ’Stillerliste’ fås ved henvendelse til fuldmægtig i Sundhed og Omsorg Claus Rasmussen cras@aarhus.dk eller telefon 89 40 6951. Begge dokumenter kan desuden udskrives fra aeldreraadaarhus.dk. Det er Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der styrer valget.

Sidste frist for opstilling som kandidat til valget er mandag den 21. august 2017.

Jeg deltog i en rundvisning i Den Gamle By i Aarhus. Hovedformålet var at se den indrettede Erindringslejlighed fra 1950’erne.

Modelfoto af spisestuen

Direktør Thomas Bloch Ravn viste på en meget inspirerende måde og fortalte om, hvordan et besøg af borgeren med demens, dennes pårørende og andre besøgende bliver gennemført. Han fortalte om, hvordan personalet indgår i et gennemtænkt og demensvenligt rollespil.

Man møder straks tidsalderen, når man går op ad trappen til 1. sal. Der var en duft af brun sæbe fra en spand med sæbevand på en trappeafsats. Man ringer på til lejligheden og personalet lukker op til en lille entre, og derefter kommer man ind i køkkenet med isskab, gaskomfur og fadebur. Det første man lægger mærke til er kaffekanden Madam Blå og poserne med kaffetilsætning fra dengang.

Det næste, man oplever, er et soveværelse med en dobbeltseng og en vugge samt et skab og toiletbord med forskellige parfumer, såsom 4711, og cremer fra den tidsalder og én af de første elektriske barbermaskiner.

Herefter går man ind i spisestuen og dagligstuen med møbler og pyntegenstande samt malerier og billeder på væggen, der er tapetseret med tapet fra dengang. Radio og pladespiller er også fast inventar. Spisestuebordet er dækket med kaffekopper, og der bliver serveret kaffe med småkager til de besøgende.

Den Gamle By har gennem de sidste 2-3 år haft mange positive oplevelser med demensboligen og med den dementes erindring omkring sin fortid. – Det har absolut været en succes lige fra starten. Medarbejdere i kommuner og nye SOSU elever besøger lejligheden og oplæres i bedre at kunne forstå og behandle medborgere med demens.

Jeg var inviteret til at holde Grundlovstale på Norsminde Havn for Norsminde Bylaug:

Den nuværende Grundlov blev vedtaget af Folketinget den 5. juni 1953. I dag er det 64 år siden, og den er stadig gældende med 5. juni som Grundlovsdag. – Dog er der foretaget nogle ændringer i loven f.eks. med hensyn til Valgretsalderen.

Siden den 15. april 1683, da man med lov nr. 11.000 vedtog ”Kong Christians Den Femtis Danske Lov” er der sket mangt og meget både i vor levevis og med hensyn til valgretten. – Men der er fortsat sentenser og afsnit i denne lov som retssystemet fortsat gør gældende.

Vi er netop i et år, hvor der er valg til Ældrerådet, og der skal også være kommunalvalg og valg til Regionsrådet, – men Ældrerådsvalget, som bl.a. her i Odder Kommune hedder Seniorrådsvalget, er det allervigtigste her i efteråret.

Ja, tilbage til valgretsalderen der i Stænderforsamlingernes tid i 1834 var 25 år, og i 1849 til Landstinget steg til 30 år med store begrænsninger, hvor kvinder, tjenestefolk, fattige, forbrydere, fremmede og umyndiggjorte ikke havde stemmeret, og heldigvis er dette forhold blevet ændret. – Valgretsalderen er i perioden fra 1915 til 1920 faldet med 1 år pr år til 25 år i 1930, når vi har haft valg til Folketinget. Så er den faldet igen i 1949 til 23 år – og til 21 år i 1961 – og i 1971 til 20 år. Fra 1978 har den været 18 år, og den er måske på vej nedad igen.

Når så vi kobler valgretsalder og gennemsnitlig levetid sammen, så er levetiden steget siden 1850 fra 45 år til 72 år i 1960 og igen gradvist til 84 år i 2017. D.v.s. i 1850 havde man 15 år (30-45), hvor man var stemmeberettiget, og i dag 66 år (18-84), hvor man er stemmeberettiget. Det er en kolossal ændring i befolkningens sundhed, der er sket i disse ca. 160 år. – Gad vide om træerne vokser ind i himlen. – Der er i alle tilfælde rigtig mange der runder de 100 år i dag.

Vi kan i alle tilfælde prise os lykkelige over at diskriminationen af ældre borgere ikke også følger valgretsalderen. Hvis vi ligesom i 1850 kun kunne stemme i 15 år, så ville vi allerede i dag være umyndiggjorte som 33 årige. – Vi føler nok, at der er diskriminering nok med ældrebyrde og ældretsunami, man kalder det alderisme. – Ældre borgere er ikke en isoleret gruppe. Vi er en ligeværdig del af samfundet. Vi lever ikke af ældremad og uden nogen form for livsfunktion. Vi bidrager i samfundet som frivillige, vi hjælper børnebørnene, vi overleverer vore historier og værdier til næste generation, og fælles for os alle er, at vi har næsten alle bidraget til fællesskabet gennem et langt liv. – Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. Ifølge grundloven er ”Den personlige frihed”, ”Boligen” og ”Ejendomsretten” ukrænkelig. – Man kunne stille spørgsmålet: ”Har vi ejendomsret over vores pension?” Har staten ret til at modregne offentlige ydelser i de penge, vi har sparet op med, til vor alderdom? – Med den frivillighed, der er et gennemgående tema og parameter, er det vigtigt at forstå, at ældre er en værdifuld ressource for samfundet, og en uundværlig bidragyder til samfundsøkonomien.

Nu skal vi så til valgurnerne igen og kampen om pladserne udspilles i høj grad mellem valgene. Det er ligesom med olympiader. Det er jo mellem de olympiske lege, at der trænes. Og politikerne træner jo også mellem valgene til at gøre sig fortjent til at blive genvalgt. Det er ikke nok, at vi i de sidste par måneder før et valg hører om alt, hvad man gerne vil. – Det ville jo være bedre, om man allerede havde brugt magten til at gøre det.

Man kan med rimelighed spørge en politiker, der søger genvalg? Hvorfor har du ikke allerede gjort det, du fortæller, du vil gøre? Vi kan f.eks. tage Medborgerskabspolitikken. Jeg ser måske en anelse tendens til, at der fortsat er et skel mellem Byrådet eller Kommunalbestyrelsen og det kommunale personale og så borgerne, og måske også en anelse overvægt af krav til borgerne og en undervægt af krav til Byråd eller Kommunalbestyrelser og de ansatte og cheferne. – Der er mange gode intentioner omkring borgerinddragelse, høring osv., og vi må nu alle holde politikerne og administrationen og os selv som borgere fast på dette. – Altså, at vi gør det, vi siger vi vil, og at vi så også er sådan, – som vi siger, vi vil være.

Der er et stort arbejdsfelt i generationsbrobygning. Der er taget tiltag, og flere ting skal opdyrkes. I Aarhus har vi det nye Generationernes hus, og det lover godt, selv om der også er frygt for, at det bliver en børnehave. – Danmark spiser sammen er ligeledes et godt initiativ, og det er med til at åbne lokalcentre og lokalcenterråd, også for borgere under 60 år, som et led i gentænkningen af brugerindflydelsen. Det er en gentænkning, der vil kræve noget, og give noget, til de, der vil være med. – Og tro blot på, at vore Kulturcentre ikke vil udvikle sig til hashbuler, som jeg har hørt nogle være bange for, bare fordi der bliver åbnet op for unge mennesker med moderne tatoveringer. – Borgerne skal lære at samarbejde på nye måder og med nye partnere.

Men hvad kunne vi ønske os af fremtiden: “Når jeg bliver gammel, vil jeg ønske at????” – Ja, Glæd jer til at høre på mine ønsker. – Det er jo virkeligt fremtiden, det drejer sig om. – Og så ved jeg ikke engang, hvad jeg vil ønske. Det er bare for stort:

Jeg ønsker jo bare et langt liv, og det vil jeg gerne have hjælp til.

Forebyggelse, sundhedstiltag, sjov i gaden, pensionistrabat til museer og værtshuse, men som privat skal jeg også yde noget. Jeg ønsker ingen ventetid, hvis jeg ringer til kommunen, og jeg ønsker, at man taler pænt til den gamle herre, så jeg ikke skal have beredskabet klar.

Jeg vil jo gerne have det hele. Jeg vil også gerne betale for det. Men de, der ikke kan, skal have det gratis. – Men de skal selvfølgelig ikke bruge pengene på gaver til børnebørn i stedet for på sig selv. – For hvorfor skal jeg betale gaverne til børnebørnene over skatten.

Hvis jeg skal forsøge at være lidt mere visionær og forestille mig, hvad fremtidens ældre ønsker sig, så bliver det ikke meget lettere. De vil jo også det hele, og her skal de selvfølgelig have muligheder og hjælp.

Jeg kan se to tendenser for fremtiden, nemlig ”Individualitet” og ”Fællesskab”, – men de konflikter med hinanden:

Vi ønsker mere individualitet. Jeg er mig, jeg er unik. Jeg har krav og ønsker. Jeg er ikke bare en del af den gruppe, der er 70+ eller 80+ eller bor på plejehjem.

Og jeg vil bestemme selv. Nu har jeg siden jeg gik på pension, selv kunnet bestemme alt. Hvad og hvornår jeg vil spise og drikke, om jeg vil spise alene eller sammen med andre osv., osv.

Og så kommer jeg på plejehjem. Nu kan jeg ikke bestemme ret meget. Det er ligesom at gå i børnehave eller på arbejde. – Eller også vil mine pårørende bestemme for mig: “De siger f.eks. at jeg altid har spist havregryn med mælk om morgenen – så det skal jeg blive ved med”. – Og hvad så: Den unge og forsagte SOSUer siger ja, og nå, og kæmper så bagefter med at få havregrynet presset ned i halsen på mig. – I ved et knæ i brystet, og nakken godt bagover. – Den lidt ældre og modne SOSUer siger, “Det kan vi ikke forstå, vi har spurgt hende, og hun siger, at det vil hun ikke have, – og at det ved hendes datter eller søn overhovedet ikke noget om.”

Så lad os lige passe på, at vi ikke inddrager de pårørende til en umyndiggørelse af de ældre. Og forresten – hvor tit spiser pårørende sammen med deres gamle på plejehjem? – Jeg spørger bare.

Men øget individualitet og selvbestemmelse for den enkelte borger – f.eks. på plejehjem, og dejligt, nu kalder vi det igen “hjem”, efter at det i en periode har heddet plejeboligenheder. Det er da til at sige og forstå. Og så signalerer det også noget individualitet. – Et hjem er mit eget. – Her har jeg det, som jeg ønsker. Her hører jeg Bruce Springsteen, og ser film med bjerglægen og de smukke landskaber eller udsendelser med kunst eller med sex, vold og store motorcykler, – og det gjorde jeg også før, jeg kom på plejehjem.

Jeg kunne så godt tænke mig til sin tid at få nogle valgmuligheder på menuen. Men det kommer vel nok.

Livstestamenter er nok en god idé, men de skal bruges aktivt og individuelt og med forståelse.

Den anden hovedtendens, jeg ser, er ønsket om fællesskab, fordi ensomhed er den største dræber, jeg ønsker altså inddragelse og samvær, – det kollektive. Vi vil også det fælles fremover – og det uanset hvor svage vi er. – men vi vil – som jeg lige har nævnt – selv bestemme.

Vi vil gerne spise sammen eller lave andre ting sammen med andre, men ikke hver dag, og ikke som en pligt. Her kunne man måske sige, at medborgerskabspolitikken er lidt hæsblæsende, og undlader at tage hensyn til det individuelle menneske, der bare ikke vil være ensom.

Fællesskab er godt. Venner er godt, naboer og familie. – Men vi vil selv bestemme. Hvad nu hvis jeg inviterer én af jer til “spis-sammen”. – Du kan spise med mig hver onsdag på lokalcentret for 45 kr. Du skal gerne hjælpe mig derned, for jeg går dårligt. – Hvis du binder dig for et år, så koster det kun 35 kr. Du skal også betale de dage, du ikke kommer.

– Vil du det. næppe. For du vil selv bestemme. Du vil ikke være bundet.

Denne individualisering og det individualiserede fællesskab er jo en udfordring. – Og det er nok den opgave som politikerne og forvaltning samt personalet står over for. – Det kræver nok også mere personale.

Hvordan efterlever vi den enkeltes ønsker om individualitet, samtidig med at den enkelte stiller krav om fællesskab?

Hvordan skaber og håndhæver vi individualitet samtidig med, at vi dyrker fællesskabet og lighedsprincippet.

Hvordan håndterer vi de pårørende i dette samspil? – Og hvem ved mest om den gamles ønsker til hverdagen. – Personalet eller de pårørende.

Jeg så måske også gerne personalet i en rolle som den gamles “familie”. Jeg har ikke helt tænkt det til ende.

Men jeg gider ikke høre ordet “professionel”. – Han eller hun er “dybt professionel”. – Kender i udtrykket. – Hendes adfærd skal man altså ikke stille spørgsmål ved.

Hvad betyder “professionel”?- Jo at man har den krævede uddannelse, og lever af det. – Men ikke om man er god til arbejdet eller ikke.

Der findes jo også dårlige professionelle fodboldspillere – vi har en del i Aarhus. – Og de er oven i købet ikke underbetalte.

Hver gang man bruger ordet “professionel” så signalerer det for mig noget med faglighed, dygtighed og personlig distance. – Det signalerer sygehus – og jeg er ikke på sygehus, selv om jeg er syg med 5 eller flere forskellige sygdomme.

Men altså – hvad med at betragte personalet som en ekstra familie? Mon ikke de godt ville være med på den leg?

Min mor var hjemmehjælpende på gartneriet i Åbyhøj. Hun havde det også godt med sine “bridgedamer”, jo, de spillede bridge og snakkede løs. De skulle også have juleblomster hvert år. – Og min mor fik chokolade i julegave. Det måtte hun ikke tage imod på grund af sin sukkersyge, – men hun var da ligeglad. – for man skal ikke forhindre folk i at være gode og gøre gode gerninger. – Og vi børn åd chokoladen, og syntes det var helt ok, at hun tog imod det.

Og så har jeg til slut en idé der sikkert vil få mange til at hyle op:

Hvad om vi lavede en opsparingsbank for frivilligt arbejde. – Jeg yder et stykke frivilligt arbejde, f.eks. i Beder passer jeg akvarierne på Eskegården, eller råber op til banko på Christiansgården, – og at jeg så får et klippekort, eller kald det et grønt kort. – Disse tildelte klip kan jeg så bruge til at købe frivilligt arbejde for, når jeg selv får behov for hjælp. Det vil måske motivere nogle flere til at yde frivilligt arbejde. – Og så er det noget, jeg personligt belønnes for, udover kaffe og kage og andet. – Her kan vi i øvrigt lære noget af f.eks. Festugen i Aarhus, Skanderborg Festival eller andre koncerter og frivillige foreninger.

I stedet for at høre på, at sundhedssektoren mangler frivillige – til hvad dog? – Nej, hvis du selv hjælper til ved bankospil, eller går i Netto med Erna, så får du et klip, – eller et Frivilligmærke til senere brug.

Min vision for sundhedssektoren kan egentlig samles i en enkelt sætning:
Hvorfor leve i elendighed, når du kan leve i lykke.

Hvorfor leve i Missery, når du kan leve i Happyness

Carl Aksel Kragh Sørensen

Foranlediget af Borgmesterens afdeling har Ældrerådet og Ældresagen i vort samarbejde med Borgerservice om ”IT og seniorer” afholdt en event på Folkestedet med næsten 100 deltagere.

Det var et rigtigt godt møde arrangeret af ”Internet Week Danmark” med ”Det Kriminalpræventive Råd”. Undervejs var der stor spørgelyst om det brandvarme emne og mange gode råd fra både foredragsholderen og tilhørerne.

Identitetstyveri, kortsvindel, hacking, afpresning og mange andre ting i relation til den øgede digitalisering af vores samfund fylder jo rigtigt meget i den offentlige debat, og ikke mindst ældre borgere er naturligvis bekymrede. ­- Meningen er jo, at vi alle skal have glæde af digitaliseringen, og derfor er det vigtigt, at vi er trygge, når vi trykker på tasterne og ikke siger “Ups, hvad har jeg nu rodet mig ud i”.

Der blev i øvrigt serveret en Gin og Tonic samt kaffe og kage i starten af mødet, og det sluttede med 10 skriftlige spørgsmål til de fremmødte, hvor vinderen vandt den nyeste iPhone.

Alt i alt to læringsrige timer med digital lærdom, hvor vi også lærte, at vi ikke skal være nysgerrige på alting. – Du skal kende afsenderen af en e-mail, før du lukker den op.

Identitetstyveri, kortsvindel, hacking, afpresning og mange andre ting i relation til den øgede digitalisering af vores samfund fylder rigtigt meget i den offentlige debat, og ikke mindst ældre borgere er naturligvis bekymrede.

Derfor har Ældrerådet i Aarhus Kommune sammen med ÆldreSagen taget initiativ til en eftermiddag med Det Kriminalpræventive Råd om ”Digital Tryghed for seniorer”. Her kan man få svar på spørgsmål om digital sikkerhed og tryghed.

Meningen er jo, at vi alle skal have glæde af digitaliseringen, siger Ældrerådets formand Jan Radzewicz, og derfor er det vigtigt, at vi er trygge, når vi trykker på tasterne og ikke siger “ups, hvad har jeg nu rodet mig ud i”.

Derfor vil jeg gerne opfordre de, der føler sig usikre eller blot vil vide mere om muligheder og faldgruber til at deltage i mødet på Folkestedet Aarhus, fredag d. 21. april kl. 13-15.

Internet Week Danmark sørger for, at der bliver serveret en Gin og Tonic og mulighed for at vinde en iPhone.

Pressen er velkommen.

Med venlig hilsen,

Carl Aksel, Ældrerådets repræsentant i “IT og seniorer”, en aktiv gruppe under Borgerservice i Aarhus Kommune.

Danske Ældreråd er en paraplyorganisation for samtlige 98 selvstændige ældre- og seniorråd. De 98 kommuner i Danmark har hver et ældrepolitisk organ, der har til opgave at rådgive byråd og kommunalbestyrelser om de vilkår, der tilbydes 60+ borgere.

Danske Ældreråd har en landsdækkende bestyrelse, hvor de 10 medlemmer vælges decentralt for en periode på 2 år. – Således vælges der i de 10 kommuner i Østjylland et bestyrelsesmedlem. – Alle 10 kommuner kan indstille et medlem.

Der har netop været valg til Danske Ældreråds bestyrelse. Østjyllands 10 kommuner har uden modkandidater genvalgt Carl Aksel Kragh Sørensen, Aarhus Ældreråd, som deres repræsentant for de næste to år. – Som 1. stedfortræder blev Per Boysen, Randers Ældreråd, valgt, og som 2. stedfortræder blev Anker Andersen, Hedensted Seniorråd, valgt.

Det er et spændende arbejde at være med til at præge lovgivningsarbejdet på Christiansborg, idet Danske Ældreråd får alle sager, der har med 60+ borgere at gøre, og som vedrører Serviceloven og Sundhedsloven, til høring. – Også andre lovforslag kommer til høring: f.eks. love vedr. kørekort, parkering, boligforhold, fuldmagter, aldersgrænser og aldersdiskrimination.

I det hele taget skal Danske Ældreråd forholde sig til og reagere på forhold, der gør livet vanskeligt, når det f.eks. drejer sig om borgere med store eller mindre handicaps. Der er rigtig meget fokus på ældres forhold i plejeboliger. Ældre- og seniorrådene ved godt, at de fleste borgere helst vil blive boende hjemme, hvor man har boet i mange år, men måske bliver det for vanskeligt og uoverkommeligt, så man må flytte i en plejebolig. – Så er det vigtigt, at borgeren kan bevare og få opfyldt de basale behov, som man har haft gennem hele livet.

Carl Aksel Kragh Sørensen

Sekretær i Ældrerådet i Aarhus Kommune

Medlem af Forretningsudvalget i Regionsældrerådet i Midtjylland

Tovholder for 7-by samarbejdet

Medlem af bestyrelsen i Danske Ældreråd

Oplevelsesmedarbejderne i Sundhed og Omsorg har indspillet en cd-rom med 24 velkendte sange. De har også udgivet et sanghæfte med 48 sange fra gamle dage.

Når man lytter til disse evergreens, der primært synges af Birgitte Mosegaard Pedersen, bliver man i godt humør og snakken kommer hurtigt i gang. Man hygger sig til de velkendte strofer og bliver en smule nostalgisk.

Da jeg fik fortalt om denne aktivitet, var jeg ikke i tvivl om, at disse sange skulle kunne høres fra Ældrerådets hjemmeside, som jeg er redaktør for. I løbet af en månedstid var de fornødne tilladelser i hus og Ældrerådets hjemmesideansvarlige ”Atrium Web” fik melodierne og sanghæftet lagt på Ældrerådets hjemmeside: www.aeldreraadaarhus.dk .

Således kan man fra Ældrerådets hjemmeside på forsiden hurtigt trykke sig ind på de hyggelige melodier lige fra ”Alle sømænd er glade for piger” over ”Den gamle skærslippers forårssang” og ”Du er min øjesten” til ”Visen om de atten svaner”. Hvis man hellere selv vil synge sangene, kan man slå op i sanghæftet og følge alle teksterne.

Min svigermor er nu 94 år, og efter forskellige brud på hofte og håndled kører hun rundt i sin kørestol i sin bolig på Bøgeskovhus i Viby. Hun ser meget fjernsyn og nyder de fantastiske billeder, som nye moderne TV apparater viser frem. Der er flere ting, der giver hende gode oplevelser, som f.eks. maden og især morgenmaden, men også udsigten ind over Aarhus og det at følge de nærmeste naboer udenfor.

Hendes to døtre, min kone og svigerinde, besøger hende flere gange om ugen, og lige nu forstår de ikke helt, hvad det er, jeg underholder hende med, når jeg er på besøg? Jeg har såmænd min iPad med mig og stiller ind på Ældrerådets hjemmeside, og så lytter vi med smil og snak til 6-8 af de gamle melodier som f.eks. ”sol, sol kom igen” eller ”Gem et lille smil til det bliver forår”.

Aarhus Stiftstidende advarer i dag mod tricktyve. 

I Aabyhøj har en tricktyv ringet til ældre borgere og foregivet sig som bankmand, der vil rette en fejl ved Dankort og kodeord. – Lad være med at udlevere kort og oplysninger, meddeler politiet. På meget kort tid er bankkontoen lænset fra flere forskellige hæveautomater.

Med venlig hilsen

Carl Aksel Kragh Sørensen

Medlem af Ældrerådet i Aarhus Kommune

Aarhus Kommune lægger op til at nedlægge ”De sociale forbrugerråd”. – Det er helt uforståeligt. Borgere med handicap har i De Sociale Forbrugerråd en paraplyorganisation, der følger med. – Århusianerne og Århus Kommune har brug for en brugerrepræsentation, der arbejder kritisk og kontinuerligt og med blik for og kendskab til de problemer, der opstår for borgere med handicap.

De patientforeninger og organisationer, der nu er repræsenteret i de sociale forbrugerråd, bør fortsat have et forum, hvor der kan drøftes emnebasserede og fremadrettede opgaver. – Hvis det skal have mening, skal dialogen foregå både blandt embedsmænd, politikere og borgere og brugerrepræsentanter. I disse tider, hvor medborgerskab får den fremtrædende position, som det gør, er det en dårlig beslutning at glemme det talerør, som borgere med handicap har gennem deres paraplyorganisation, som har eksisteret siden 1977.

Nuvel, der kan altid være brug for forbedringer og organisatoriske ændringer. Læg de to råd sammen med færre medlemmer. – Så omdøb bare rådet til et ”Socialt Brugerråd”, hvor medlemmerne udvælges blandt de implicerede borgere og de største handicaporganisationer for 2 eller 4 år ad gangen med opgaven at inspirere og rådgive kommunens praksis inden for de enkelte sociale områder og omfattende alle alderstrin.

Et ”Velfærdslaboratorium” lyder fjernt og fremmed, og med en skiftende deltagerkreds, som afhænger af ”Luftkastellets” seriøsitet, er det ikke ”det borende X”, som skaber ro og sikkerhed for en borger med handicap, hvad enten handicappet er fysisk eller psykisk. Et ”Velfærdslaboratorium” hører under det nydannede Medborgerskabsudvalg, som hermed kan få en aktiv opgave.

En reorganisation at ”De Sociale Forbrugerråd” bør ikke være en nedlægning. Der skal samarbejdes på tværs af magistratsafdelingerne, så helheden er synlig og arbejdsdygtig. Man skal ikke kunne jages fra den ene magistratsafdeling til den anden, fordi man ikke tør eller kan træffe en beslutning. Det nye råd kan have 15 interesserede medlemmer, og når det kun mødes fire gange om året, bør det have et forretningsudvalg på fem medlemmer, som hurtigt kan reagere på tiltag og aftag.