Mange borgere er stærkt bundet til hjemmet, fordi de passer meget syge eller handicappede og måske terminale familiemedlemmer i en svær tid. – I mange tilfælde foregår det over flere år. 

Vi taler om pårørende, der passer familiemedlemmer med et stort plejebehov. Disse pårørende er bundet til hjemmet, og har svært ved at komme hjemmefra og få lidt tid til sig selv.

I sådanne tilfælde skal man være opmærksom på, at der kan fås hjælp til aflastning. Dels kan den syge borger i en periode få et døgnophold eller en aflastningsplads på et lokalcenter, Dels kan man få aflastning i hjemmet i op til 3 timer ugentlig. – Det er rigtig gode ordninger, der er etableret.

De forskellige besøgstjenester tilbyder også en hjælpende hånd af frivillige besøgsvenner, som også kan foretage små jobs i forbindelse med aflastningen. Disse frivillige fra besøgs og hjælpetjenesterne har tavshedspligt vedr. alle personlige forhold.

Når et familiemedlem udviser tegn på at være dement, bliver det ofte et familieanliggende. Demens udvikles over et antal år, og de demente personer opfatter og reagerer meget forskelligt. 

Der er således forskellige normer for, hvad der er normalt og unormalt, og hvad der er ufarligt og farligt, og hvad man kan og skal tillade sig at blande sig i, også fordi demente borgere opfatter og reagerer forskelligt.

For at hjælpe bedst muligt skal der opbygges et grundigt kendskab til personens biografi og livshistorie. Det er vigtigt, at personen ikke føler sig misforstået, overset eller misfortolket. – Det er også vigtigt at personen med demens sættes i centrum. – I takt med at demensen udvikler giver det større og større udfordringer for de pårørende og for plejepersonalet, som efter bedste evne vil give den bedste og mest trygge omsorg.

Livskvaliteten for den demente person ligger i at mindes ting, der skete engang. – Det kan derfor være svært for familien at samarbejde, når ting, der netop er sket, ikke kan huskes. Det er ikke altid let for alle familiemedlemmer at samarbejde, og der stilles ofte urealistiske forventninger til den hjælp og støtte, der er givet. – Filmbyen har lavet 50 kortfilm fra omkring 1950’erne. De er rigtig gode til at genskabe minderne fra dengang, og dermed også rigtig gode til at sætte gang i livshistorien.

Med “Borgeren i centrum” sætter man borgeren højere end den/de pårørende. Sådan skal det nok også være. – Blot glemmes det alt for ofte, at de pårørende tit er en del borgeren, når borgeren flytter på plejehjem. 

Der opstår således tre tilfredsheds vinkler mellem de tre parter.

• Hvis borgeren er tilfreds er medarbejderne tilfredse.
• Hvis de pårørende er tilfredse er borgeren rigtig tilfreds.
• Hvis de pårørende ikke er tilfredse opstår konflikten.

Derfor er det meget vigtigt, at der bliver taget godt imod både borger og de pårørende. De pårørende kommer alt for ofte med en forventning om hotellignende forhold. Derfor er det vigtigt, at medarbejderne er særligt opmærksom på de pårørende.

Brugerråd og Beboer/pårørende råd kan godt spille en væsentlig rolle ved at have skriftligt materiale om pårørendes roller. – Det er vigtigt at medarbejderne er klar til en løbende kommunikation, og være i en løbende dialog med beboere og pårørende. – Løbende forventningsafstemning er meget vigtigt.

Under sloganet “Op af sofaen – anbefalinger til lokaldemokratiet” har Økonomi og Indenrigsministeriet netop udsendt en rapport. Det hedder sig, at de kommunale politikere og embedsmænd skal møde borgerne som aktive medborgere. 

Man skal anerkende det det nære lokalsamfunds identitet og engagement. Det er vigtigt, at kommunalpolitikerne gennem lokalsamfundet kan skabe forståelse for deres beslutninger.

Fortæl borgerne om de politiske visioner. Det er måden hvorpå de fremtidige beslutninger og muligheder bedre kan forstås. Det er ikke tilstrækkeligt at henvise til budgettet. – En sådan dialog kan bidrage til øget forståelse og måske bedre løsninger.

Politikerne skal ikke være sagsbehandlere. De skal bruge deres tid på politikudviklende arbejde og udvikle politikken sammen med borgerne. Lad embedsmændene foretage papirarbejdet. – Der tales om en god model i fem trin:

• Indtænk borgerinddragelse fra starten om hvordan og hvorfor borgere skal bidrage.
• Skab åbenhed og gennemsigtighed og meld klart ud, hvordan borgernes bidrag indgår.
• Læg ærligt tal og fakta på bordet.
• Lyt til borgerne og vær klar til at justere undervejs.
• Tydeliggør hvorfor den politiske beslutning blev, som den gjorde, og tag ansvar.

På den måde understøttes det lokale demokrati bedre, og borgere, erhvervsliv og råd inddrages i beslutningerne ved brug af mindre bureaukrati og under hensynstagen til retssikkerheden.

Når hørelsen svigter, mister du en stor del af dine kommunikationsmuligheder. Du lytter og siger ja, fordi du tror, at du har forstået, hvad der blev sagt. – Det er alt for ofte forkert, det du har opfattet. 

Høreforeningen arbejder hårdt på at forbedre forholdene for borgere med nedsat hørelse. Det er imidlertid ikke alle, der vil forstå, at livsvilkårene bliver stærkt forbedret med et høreapparat. – Der er 800.000 danskere med nedsat hørelse og kun 300.000 af dem bruger høreapparater, typisk til begge ører. – Det er nemt på vore høreklinikker at få testet hørelsen og få høreapparater, så man kan deltage i fællesskabet.

Mange borgere i vore plejeboliger har det særdeles svært med deres høreapparater. Med svage fingre er det svært at skifte batterier og holde høreapparaterne rensede for urenheder. Der skal hjælp fra plejepersonalet til opgaven. – Det er svært men nødvendigt for en medarbejder, at undersøge om batterierne er ok, og om der er lyd igennem. – Borgeren mister let en samtale i en fællesstue. Man kan ikke følge med i snakken over bordet, og borgeren bliver derved tabt i samtalen og mister interessen for fællesskabet. – Her kan der gøres en stor indsats for at begrænse ensomheden.

I vores gruppe af ældre medborgere bruger vi meget medicin. Det er ikke unaturligt, at der indtages 5 til 10 forskellige typer tabletter dagligt enten som sundhedstilskud eller til helbredende og forbyggende formål. 

Mange ældre borgere har problem med at læse de med meget lille skriftstørrelse skrevne informationer på indlægssedlerne, og dermed også at udlede de vigtige oplysninger om brugen. – Det er vanskeligt at få et overblik over de samvirkende forhold med andre mediciner, alkohol, fødevarer m.v. samt diverse bivirkninger, også fordi indlægssedlerne er skrevet med for små bogstaver og indeholder rigtig mange sekundære oplysninger.

Orientering om medicinens brug bliver givet af egen læge. – Personalet på apotekerne informerer også ved udleveringen, men denne information kan af mange grunde ikke være tilbundsgående. For mange og især medicintunge ældre er forholdet i øvrigt det, at de ikke selv kommer på apoteket, og dermed er de afhængige af, at oplysningerne kommer til dem fra anden hånd.

Et yderligere problem er, at der gang på gang udleveres substituerede produkter eller kopimedicin, som både kan afvige i navn og beholder (blister eller glas) og i form og farve, og derved skabes der usikkerhed hos den ældre. – Det er desuden i mange tilfælde svært, hvis blot man har en lille smule gigt i hænderne, at trykke pillerne ud af indpakningen.

Husk helst flere gange årligt at få tjekket dit medicinforbrug. I mange tilfælde skal det reguleres op eller ned, fordi din sundhedstilstand ændrer sig med årene, eller i takt med at din rehabilitering og genoptræning virker.

Ikke nok med at du har et personnummer og et dankort med kode, nu er det også nødvendigt at have en NemID kode og et tilhørende kort også med kode. – I lang tid har NemID været anvendt ved hurtige bankoverførsler. – Nu er det også nødvendigt, hvis du for eksempel skal ansøge om tilskud eller rekvirere hjælpemidler ved kommunen. 

Med hensyn til at overføre penge fra banken anvendes det typisk hjemme fra en computer. Man kan flytte penge mellem egne bankkonti og mellem bankerne, og man kan også betale regninger på en nem måde. Men det fordrer selvfølgelig, at man har adgang til en computer.

For mange ældre, og måske endda for de fleste over 60 år, er det en vanskelig øvelse, som man let kan glemme fra gang til gang. Det er svært at huske de forskellige koder fra hinanden, og hvis det bliver nødvendigt at ændre kode, bliver det endnu vanskeligere med at huske en ny kode.

Du har jo også dit dankort eller visakort også med koder. – Det er jo nødvenligt for sikkerheden. – Når du skal hæve kontanter, foregår det oftest udenfor banken i en bankautomat. Man er altid utryg på een eller anden måde, når man står ved en bankautomat på gaden. Bliver dine koder afluret af andre? Er der nogen, der kunne finde på og tage dine kontanter og dit kort? Husker du nu, at få både kort og penge og måske kvittering med dig? – Der er nok faldgruber, der kan gøre dig utryg, og vil du hæve kontanter indenfor i banken, koster det et gebyr på mellem 20 kroner og 100 kroner.

Staten vil gerne ombytte udgiften til papir og porto med digitalisering. Det er beregnet, at udgiften derved kun vil være 10% eller mindre. 

Denne besparelse skal omgøres til bedre velfærd. Der tales her om en generelt bedre velfærd. Altså besparelsen påstås at komme os alle til gode på een eller anden ubekræftet måde. – Det vil sige besparelsen går i den store statskasse, og uden at de kommunale tilskud forringes. – Men besparelsen ligger også i kommunen!

I Aarhus Kommune arbejdes der hårdt på at give borgerne de muligheder, som gør, at vi kan betjene os selv på nettet. I den forbindelse er der oprettet en hjælp på http://www.aarhus.dk/digital, hvor det er muligt for borgere og andre interessenter at læse mere om digitalisering, og om hvordan man selv skal ansøge om pension og hjælpemidler eller indberette ændringer i selvangivelsen eller i håndværkerfradrag. – Det hedder sig, at hvis man kan, så skal man. – Det er altid svært, når budskabet kommer oppe fra.

Jeg ser det da også som et problem for mange ældre borgere, som aldrig har lært teknikken og aldrig vil komme til at betjene en computer. Vi har nok 10.000 til 15.000 borgere 60+, som aldrig får det lært. Disse borgere kan søge om fritagelse på “Borgerservice”. 

Mange borgere kan teknikken allerede, eller man kan lære den på datastuer og netcaféer eller af pårørende. Fordelene er mange. F.eks. kan man hurtigt komme i forbindelse med venner og familie og ikke mindst følge med i sine børnebørns færden. Hvis man har en PC, er det vigtigt at bruge den hele tiden f.eks til spil og kabaler og e-mails, så man ikke glemmer teknikken. Jeg kan varmt anbefale at komme i gang, for ens horisont bliver også udvidet ved nemmere læsning af f.eks. bøger og aviser, hvor bogstaverne nemt kan forstørres.

Nu hvor vi har gennemgået alle ledetrådene, kunne det være interessant at spørge om Aarhus Kommune kommer i mål, og om vi bliver en kommune, man vil efterligne. 

Målet er at gøre meget, meget mere for meget, meget mindre. Det hedder sig, at vi skal træne med borgerne og give dem velfærdsteknologi, så de selv kan lave mad og komme rundt i eget hjem. – Altså vi borgere skal “uddannes” til at klare os bedst muligt og længst muligt uden kommunal indblanding. Det vil også sige, at vi borgere skal hjælpe hinanden, så vi er noget for hinanden og med hinanden.

Det er også meget af det, som Hjemmehjælpskommissionens 29 anbefalinger forsøger at fortælle. – Så må vi se, om disse visioner på sigt kan slå igennem. – “Rehabilitering, velfærdsteknologi, medborgerskab, frihed og besjæling” skal gennemføres i praksis og blive til lykke, frihed og kærlighed for os alle. – Skal vi til at genopfinde velfærdssamfundet og finde ud af, hvor vi vil hen?

Det kræver innovation, udvikling og åben dialog og ikke mindst ny lovgivning, hvis det skal føres til vejs ende. – Men hvad siger politikerne til det. Er det politiske klima modnet til en sådan omstilling, hvor vi også skal forebygge social isolation og ensomhed?

Den sidste af ledetrådene i Aarhus Kommune hedder “Slip medarbejderne fri”. – Helt naturligt giver det mere arbejdsglæde, og man udvikles både fagligt og personligt.  

Man udvikles også tværfagligt og får lyst til at tænke nyt. Man får frihed til at gøre noget af sig selv og blive klogere. Man tør juble, hvis noget går godt, og man er så også blevet den eller de erfaringer klogere.

Naturligvis er det vigtigt at medarbejderne er motiverede til jobbet og til at blive bedre. – Områderne er dog meget forskellige, og derfor er det vigtigt, at man også lærer af hinandens fejl og successer. Derfor synes jeg, det er vigtigt, at der er oprettet et rejsehold, som kaldes “Ledetrådsagenter”. Disse erfarne medarbejdere suger til sig og lærer fra sig, så borgerne eller medarbejdernes klienter betjenes bedst muligt. Rejseholdet hjælper ledelsen med at skabe holdbare forandringer og forbedringer i alle ni områder, der har omkring 35.000 borgere i hvert område.