Hjemmehjælp og støvsugning

Hvis man gerne vil klare sig selv længst muligt i eget hjem, bør det være både værdigt og muligt at få hjælp til støvsugning. I Aarhus Kommunes kvalitetsstandarder “Et bedre Liv” fremgår det, at du kan få hjælp til at tackle livet, når det bliver sværere.

Således burde det også være muligt at få hjælp til støvsugning, når ryggens smerter og svimmelhed tager overhånd. Risikoen for fald med hoftebrud, armbrud eller benbrud til følge burde klart overtrumfe den lille hjælp, der ønskes, når kræfterne begynder at svinde.

En borgerkonsulent kommer og visiterer nødvendigheden af denne hjælp. Hvis man i forvejen har flere sygdomme og er tilknyttet hjemmeplejen, burde systemet kende til problematikken. Men nej, der skal mere end et besøg til, fordi man skal testes, hvordan man støvsuger. Det skal vurderes, om borgeren taler sandt. Borgerkonsulenten aftaler at komme for at vurdere, om borgeren vitterlig ikke kan magte opgaven mere.

Man skal ikke komme og lære en 84-årig, hvordan man støvsuger, det ved man udmærket godt gennem et langt livsforløb. Man beder om hjælp for at få hjælp. Borgeren bliver vred og tænker: “Hvordan er det dog, jeg bliver behandlet!” Men borgeren tager imod et besøg igen, selvfølgelig igen med en nær pårørende som bisidder. I et sådan tilfælde er en arbejdsinstruktion overflødig og spild af tid, og en anbefaling af anskaffelse af en robotstøvsuger passer ikke ind i alle hjem.

Her må borgeren vel også komme med på råd, hvis selvbestemmelse og borgerinddragelse skal komme i højsædet. Man kunne selvfølgelig også spare borgerkonsulentens kræfter ved at rette sig efter en anbefaling fra egen læge. Det skulle helst ikke ende med, at borgeren siger: “Hvis det skal være på den måde, kan det også være lige meget”. Så vil Aarhus Kommune igen miste image og værdighed.

Genåbning for kontrollerede besøg på plejehjem

Ældrerådet i Aarhus Kommune er tilfreds med genåbning for kontrollerede besøg på plejehjem.

Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune har besluttet, at det nu skal være muligt for beboere på kommunens plejehjem at modtage besøg fra nærtstående pårørende.

Det skal ske styret og kontrolleret. – udendørs, med afstand, håndsprit, Genåbnet for kontrollerede besøg på plejehjem i begrænset varighed og overholdelse af alle øvrige forsigtigheds-foranstaltninger, således at risikoen for, at COVID-19 rammer beboerne og kommer ind på plejehjemmet, elimineres. Så godt som det nu er muligt.

Ældreråd i Aarhus Kommune bifalder denne beslutning. Isolation fra ens nære og ensomhed er ikke godt hverken fysisk eller psykisk. Det er det ikke for nogen, men slet ikke for ældre på plejehjem. Og det er glædeligt, at situationen nu synes at kunne tåle en lempelse på dette område.

Vi har hidtil næsten været forskånet for COVID-19 på vores plejehjem i Aarhus Kommune, og det er selvfølgelig et dilemma at stå i valget mellem COVID-19 og ensomhed.

Dette dilemma skal så gøres mindre gennem de forskellige betingelser og foranstaltninger, der er forbundet med besøg hos ens nærtstående på plejehjem, og besøgende har selvfølgelig en skarp forpligtelse til at overholde de udstukne retningslinjer, således at personalet ikke skal have en opgave med at agere politi og vagthund. Der er ikke noget med i smug at give et knus eller holde ens bedstemor, far eller ægtefælle lidt i hånd.

Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg er her fuldstændig på linje med en udmelding fra Danske Ældreråd, der er paraplyorganisationen for de kommunale ældreråd. Danske Ældreråd har foretaget en rundspørge til de kommunale ældreråd, for at høre, hvilken holdning ældrerådene har til en “åbning” af plejehjem for besøg og andre aktiviteter. 68 af landets 98 ældreråd har besvaret henvendelsen, og af disse giver 41 udtryk for, at de kan bifalde en åbning af plejehjem for besøg – under iagttagelse af diverse sikkerhedsforanstaltninger. Dette budskab har Danske Ældreråd viderebragt til Sundhedsstyrelsen.

Ældrerådet i Aarhus Kommune opfordrer alle, der besøger en hjemmeboende ældre eller en plejehjemsbeboer til at udvise stor forsigtighed. Ikke kun i forbindelse med besøget, men også i ens almindelige daglige liv, så man ikke her påfører sig smitte.

Vi flager og synger for livet og for Danmark

På en  Påskedag er det værd, at vi flager og synger for “Livet” og for “Danmark”.

Der er mange ting at se lyst på sådan en solskinsdag. Påskeevangeliet slutter med: “Påskeevangeliet giver os et lyst håb til livet”. Det er værd at flage for i denne mørke Corona-tid.

Jeg flager også for den indsats, min niece har udført Aarhus Syd. Hun er nu som hjemmeplejer ramt at Corona-virussen. – Jeg flager også for, at min svigerinde har det godt på Plejehjemmet Engsøgård i Brabrand, hvor personalet gør en enestående indsats blandt andet med Påskefrokost og anden hjemlighed på behørig afstand. – Jeg flager også for min anden nieces svigermor, der bor i Skejby på DCA Demens Centrum Aarhus, 4. afd., får nye og nødvendige bevillinger i hverdagen.

Jeg flager også for, at min kone og jeg er raske og friske, også på behørig afstand. – I vores tosomhed har vi allerede holdt to påskefrokoster.

Mange borgere i Danmark holder i fællessang afstand til hinanden. Mange sangere og spillemænd holder humøret oppe med fællessang på een eller anden måde. På hjemmesiden for Ældrerådet i Aarhus Kommune ligger der 24 sange på nettet. – Så syng med Ældrerådet. Du kan let synge med på dem ved at følge dette link: http://www.aeldreraadaarhus.dk/aktiviteter/sangbogen/ Der er også tekst til i alt 48 sange. Det er ikke sange fra salmebogen. Det er ældre sange, der vækker minderne frem hos os.

Sidste søndag flagede vi for fællesskabet. Dels det fællesskab et enigt Byråd kunne sætte i gang, men også for det fællesskab en enig Regering og Folketing kunne mobilisere, så de fleste danskere forstod budskabet om at vaske hænder og holde afstand. – Det er dyrt, men forstå også myndighedernes budskab.

Dagligdagen i en Corona tid.

Mange tak til Stadsdirektøren i Aarhus Kommune, Niels Højberg, for en grundig information fra de indre linjer af kommunen. – Der blev i den sammenhæng afslutningsvist efterlyst, hvordan man håndterer de fastlagte begrænsninger i den ændrede hverdag.

I min hverdag mangler jeg de forskelligartede Ældrerådsrelaterede møder mest. Mange foreningers generalforsamlinger er også udskudt på ubestemt tid. Min kone og jeg er begge raske og midt 70-erne. Vi får dagen til at gå med fællesinteresser eller forskellige personlige interesser. Jeg får mange mails, der mest er nyheder eller informationer. Nogle skal blot noteres eller registreres, og andre skal der følges op på. Fra mit tidligere arbejde som gartneriejer var jeg vant til kvalitetsstyring og organisationsarbejde med et stort netværk. Således skal der fortsat laves dagsordener med bilag selv om møderne i dag er aflyst. – Så er det nemmest at komme tilbage til hverdagen igen.

Vi handler ind et par gange om ugen og har ikke været udsat for mangelvarer. Vi går turer på 1 times tid i Gellerupskoven eller ved Egå Engsø. Jeg kan ikke undvære at få “jord under neglene”, så haven får en tur med udtynding og nedklipning af roser, når det ikke er frostvejr. Godt at genbrugsstationerne er genåbnet. – Fjernsynet spiller også en stor rolle i vores hverdag, og nu er der også tid til at downloade opps, som vi indtil nu ikke har savnet. Det er også rart at http://www.dknyt.dk og http://www.kommunen.dk er åbne for alle i kriseperioden. – Men Corona nyheder virker ikke inspirerende.

Der bliver også tid til at fundere over livet, og de udfordringer man, som Aarhus Kommunes rådgiver indenfor 60+ borgerne og i det hele taget ældreområdet, får. Nyhedsflowet fejler ikke noget i den retning, – men vi skal ikke bare sige “ja og amen” til det, der udkommer. Det er godt, hvis vi kan komme med nye forslag med tilhørende løsningsmodeller. Jeg havde meldt mig til et nyt projekt, hvor MSO’s ledere og Ældrerådet skulle “gå på rov i behov” hos medarbejderne på gulvet. Et spændende projekt hvor jeg havde meldt mig til at følge “De forebyggende hjemmebesøg”, men det blev også udsat indtil videre. Herligt var det at følge et virtuelt møde fra DokkX vedr. velfærdsteknologi og de tilhørende apps især for borgere med demens eller begyndende demens. Det var spændende at sidde på sin kontorstol i hjemmet og følge disse indlæg med mulighed for skriftlige spørgsmål.

Min morgen starter ofte med at fundere over, om generalerne i MSO virkelig har forstået berettigelsen af min og mine kollegers tilstedeværelse i Ældrerådet. – I min opvækst har vi altid kunnet kalde “en spade for en spade”, når vi har kulegravet et problem, eller “en rive for en rive”, når vi har glattet ud. – Det er svært i en by som Aarhus, der påståes at skulle være en by for alle. Der skal tales med fløjlshandsker på, hvis guldkornene skal opfattes. – Nå men når jeg har afsluttet mine tankekasteller, står jeg op og starter dagen med ½ til 1 hel times gymnastik og fysioøvelser efter “Gladprogrammet”, som jeg har fået udleveret af mit Fysiocenter Danmark, der også pt. er lukket på grund af Corona pandemien.

Danske Ældreråd bakker op om stop for besøg på plejehjem.

Danske Ældreråd bakker op om myndighedernes beslutning om at indføre stop for besøg på plejehjem.

– Vi forstår nødvendigheden af de hårde tiltag, der er taget for at stoppe smittespredning af corona-virus og bakker derfor op om, at der nu er indført et forbud mod besøgendes adgang til landets plejehjem, siger Mogens Rasmussen, formand, Danske Ældreråd.

– Forbuddet er nødvendigt, men har desværre nogle menneskelige konsekvenser for den ældre borger i form af savn og ensomhed. Vi kan kun opfordre til, at pårørende, besøgsvenner og andre, holder kontakten med de ældre via telefonen eller via videokald, fortsætter Mogens Rasmussen.

Beslutningen om forbud omfatter både fællesarealer og beboernes personlige boliger. Nære pårørende vil stadig kunne besøge en døende plejehjemsbeboer eller en kritisk syg patient på sygehuset – men det skal ske på en forsvarlig måde, så smittespredning undgås.

Foruden kommunale og private plejehjem omfatter forbuddet også kommunale og private aflastningspladser, kommunale og private plejeboliger og andre boligformer med tilknyttet personale og fællesboligarealer, herunder kommunale og private bosteder.

– Selvom vi står i en meget alvorlig situation, er det glædeligt, at mange borgere viser samfundssind. Blandt andet har tusindvis af pensionerede læger, sygeplejersker, sosu’er meldt sig til at indtræde i regionernes corona-beredskaber. Også mange kommuner opretter tilsvarende jobbanker for at forberede sig på en fremtidig mulig situation med flere borgere, der har behov for pleje samtidig med, at flere medarbejdere er sygemeldte. Det er prisværdigt, at regioner og kommuner på denne måde viser snarrådighed og borgere viser samfundssind, slutter Mogens Rasmussen.

Styrelsen for Patientsikkerheds påbud til kommunalbestyrelserne kan læses her:
https://stps.dk/da/nyheder/2020/vigtig-information-om-begraensning-af-besoeg-paa-sygehuse,-plejehjem,-bosteder-mv/~/media/47E3BE4B407C4107A9A9A5B2A2C8374E.ashx

Om Danske Ældreråd
Danske Ældreråd er landsorganisation for de lovbefalede, folkevalgte ældreråd i kommunerne og varetager deres interesser over for regering, Folketing og centrale samarbejdspartnere. 

Hertil arbejder Danske Ældreråd for at styrke og videreudvikle ældrerådene i deres lokale virke og for en ældrepolitik, der bidrager til, at alle ældre kan få et godt liv. Læs mere på https://danske-aeldreraad.dk/om-danske-aeldrerad/

Carl Aksel Kragh Sørensen / medlem af bestyrelsen i Danske Ældreråd.

Hurtig opfølgning efter udskrivning af ældre patienter

BORGERPANEL OG FORSKERE HAR SPARRET GENNEM 2 ÅR I forskningsprojektet “Betydningen af tidlig tværsektoriel indsats hos de svageste ældre medicinske patienter” har vi fulgt ældre, som har været patienter i indsatser om “hurtig opfølgning efter udskrivelse”. – Defactum i Region Midtjylland stod for projektet.Jeg deltog i borgerpanelet.

Projektleder Lucette Meillier og programleder Berit Kjærside har involveret borgerpanelet i drøftelse af forskningsspørgsmål og interviewspørgsmål. Endelig har vi præsenteret borgerpanelet for analyser, og den efterfølgende diskussion har hjulpet os til at blive skarpe på, hvor de mest interessante resultater lå.

Formidlingen af borgerpanelets viden skulle ikke foregå med Lucette Meillier og Bereit Kjærside  som mellempersoner. Derfor producerede vi en video, hvor deltagerne drøftede resultater og mulige anbefalinger. Videoen blev vist til sundhedsprofessionelle i forbindelse med indsatsernes afsluttende læringsfællesskab.

I sidste uge afholdt vi det sidste borgerpanel møde, hvor projektledere fra indsatserne i Aarhus-, Horsens- og Vestklyngen deltog. Sammen diskuterede de, hvordan resultater fra undersøgelsen kunne omsættes: 1. Er der områder som bør få mere opmærksomhed? 2. Er der områder som KAN omsættes i praksis?

Det har været udbytterigt for alle involverede at inddrage et fast borgerpanel i forskningsprocessen fra A til Z. På billedet kan du se 5 deltagere fra  projektgruppen og 4 deltagere fra borgerpanelet.

Brugerbetaling er medicinsk bankerot

Er brugerbetaling i sundhedsvæsnet gift for velfærdssamfundet? Det skaber i alle tilfælde ulighed i sundhed, og brugerbetalingen genererer mere sygdom og risiko for armod og gæld.

De ikke færdigbehandlede borgere sendes hjem fra regionernes hospitaler til en meget forskellig behandling i kommunalt regi. Borgerne sendes hjem med meget upræcise udskrivningspapirer eller epikriser. Generelt udskrives man fra hospitalet, der er bestemt af Sundhedsloven, til den meget forskelligt fortolkede kommunale Servicelov. – Det skal ikke koste noget at være eller blive syg i Danmark.

Ikke desto mindre bliver borgerne sendt hjem til kommunernes misfortolkede akutfunktioner og videre til forskellige korttidspladser, som f.eks. kan være udredningspladser eller døgnrehabiliteringspladser, – ja kært barn får mange navne. – I virkeligheden er det slet ikke et kært barn, men et udskældt stedbarn, fordi “Den nationale definition af en akutplads” kan fortolkes og bliver fortolket forskelligt både fagligt og juridisk. – Det er årsagen til, at den nationale lighed i sundhed går fløjten og aldrig vil lykkes.

Ifølge “Vejledning om vederlagsfri hjemmesygepleje ved kommunale akutfunktioner”, herunder kommunale akutpladser, skal borgeren oplyses af kommunen om, hvilket lovgrundlag borgeren har fået tildelt den eller den plads på. – En lægeordineret ydelse eller behandling skal altid være uden egenbetaling, hvad enten den er ordineret af en hospitalslæge eller af egen praktiserende læge. – Hvis den ikke er det, kan de mindst bemidlede borgere altid vælge at sige nej tak til den behandling, som borgeren bliver anbefalet, fordi der er ikke råd til den. – Jeg vil hellere bruge mine penge på gaver til børnebørnene. – Så sker der det, at borgeren bliver genindlagt, fordi sygdommer blusser op igen.

Når der ikke er råd til forebyggelse af kroniske sygdomme, som f.eks. diabetes og KOL, medicin og god sygdomskontrol, f.eks. af kræft og betændelser, samt af tolkebistand, sender vi en hel generation af udsatte og sårbare borgere ud i en medicinsk bankerot, som velfærdssamfundet ikke kan være bekendt.

Kærlig pleje med værdighed skal ej købes for penge

I Kærlig Kommune, alias Aarhus Kommune, skal kærlig pleje med værdighed være en selvfølge. – Når jeg som medlem af Ældrerådet hører om kameraovervågning på Plejehjemmet Kongsgården, må det være for at fortælle en god historie. – Derfor undrer jeg mig meget over kommunens reaktion med at politianmelde TV 2.

Hvis forholdene er i orden, vil alle vel være glade for, at der bliver lavet en udsendelse om livet på et velfungerende plejehjem.

Når politiet ikke vil gå videre med sagen, er det fordi, en borger og dennes pårørende har givet tilladelse til at filme med skjult kamera i borgerens bolig. Det er kommunen åbenbart ikke tilfreds med. Måske kunne det tænkes, at forholdene ikke er i orden, og at uacceptable forhold kun kan dokumenteres på denne måde.

Vi hører meget om spareøvelser, men uanset det, skal plejen være kærlig og værdig. Det kan ikke passe, at man skal betale mere for det. – Når det hele tiden udtales, at vi mangler penge, er det vanskeligt at forstå, at der trues med jura. – Var det ikke bedre at gå aktivt ind i forholdene, så sådanne skridt undgås. Vi er trods alt ikke en politistat.

Pres avler modpres – og når det til syvende og sidst handler om Aarhus Kommunes renomme, skal en eventuel konflikt med en borger og dennes pårørende kunne håndteres uden en konflikt.

Godt gået Skejby

Igen, igen, tillykke til Aarhus Universitetshospital med kåringen som Danmarks bedste hospital for ældre borgere.

Fagbladet “Dagens Medicin” har på ny valgt “Geriatrisk Afdeling i Skejby”, som det bedste sted for behandling af ældre menneskers sygdomme. Vi hører om et meget stresset arbejde med borgere, der har flere sygdomme samtidigt. – Vi hører også om borgere, der får en omsorgsfuld og værdig behandling både på hospitalet og efterfølgende i hjemmet. – Dette arbejde aflaster både de praktiserende læger og hjemmeplejen.

Arbejdet med vi ældre borgere er et stærkt voksende område. Dette ikke mindst fordi, der bliver passet godt på os, så vi bliver ældre og ældre og dermed flere og flere. Vi sendes tidligere og tidligere hjem fra sygehuset, så det er rigtigt godt at høre, at der også bliver tænkt på os i hjemmet, hvad enten det er i egen bolig eller på plejehjemmet. Afdelingens medarbejdere er således udfarende med Sundhedsloven i hænderne. – Det er meget vigtigt, at borgeren ikke kommer hjem til en ekstra regning for egenbetaling af transport og genoptræning.

Med over 50.000 fald årligt og med stor risiko for at beskadige lemmer og hofter foregår der også et vigtigt arbejde på “Faldklinikken”. – Ca 10% af de fald der foregår i hjemmet eller i bybilledet ender på hospitalet med læsioner af forskellig art, såsom lårbrud og måske langvarig rehabilitering af forskellig art til følge. – Da det ofte er ældre borgere, der er ustabile og let falder, er det rart at høre, at Faldklinikken hører under “Geriatrisk Afdeling”.

Skrøbelige borgere som medspillere ved udskrivning

Defactum, der blandt andet forsker i kvalitet for Region Midtjylland, har nedsat et “Borgerpanel”, der skal beskrive “Skrøbelige borgere som medspillere ved udskrivning” fra nogle af Regionens hospitaler. Det er en følgeforskning til “Den ældre medicinske patient”. – Jeg deltager som neutral borger i “Borgerpanelet”.

Region Midt er p.t. opdelt i 5 klynger: Aarhus-klyngen, Horsens-klyngen, Randers-klyngen, Viborg-klyngen og Vest-klyngen. De er bygget op omkring de tilsvarende akut-sygehuse. I dette projekt, hvor 10 udskrevne skrøbelige borgere beskriver deres udskrivning, deltager kun Aarhus-, Horsens- og Vest-klyngen. Defactums medarbejdere foretager interviews med disse borgere før, under og efter indlæggelse. Disse resultater forelægges Borgerpanelet en gang årligt. – Projektet løber over 3-4 år.

Borgerpanelet består af 2 forskere fra Defactum og 4 neutrale borgere tilknyttet enten Patientforeninger eller Ældreråd. Vi skal bidrage med vore oplevelser vedr. skrøbelige borgere, der er udskrevet til eget hjem. Vi skal komme med løftede pegefingre til opgaven, og det gør vi. – Forskningsprojektet skal beskrive “Borgerens oplevelse af selv at kunne bestemme som medspiller i sit udskrivningsforløb”. Det at være part i sin egen udskrivning har med følelsen af autonomi og selvbestemmelse at gøre, og det opfattes meget forskelligt om det er første gang eller tiende gang, man udskrives. Måske har borgeren aldrig været i kontakt med hjemmeplejen tidligere, eller også har borgeren stor rutine i hjælpens omfang og hvilke hjælpemidler, der kan tilbydes.

Først og fremmest er borgeren udredt og udskrevet til eget hjem med den behandling, det nu kunne medføre under kommunens udstrakte vinger. Hvis man er ny i udskrivnings systemet opfatter borgeren ofte sit hjem som en banegård, hvor hjælpere til måske 8 forskellige funktioner kommer og går på skift. – Hvis man har prøvet det før, siger man bare ja tak, så kan man altid afmelde en given hjælp eller et hjælpemiddel nogle dage efter. – Således kan respektfuld kommunikation og inddragelse af borgeren og dennes nærmeste pårørende om hele situationen være en hjælp for både den skrøbelige borger og for de sundhedsprofessionelles arbejdsforløb.

Jeg havde nok ubevidst misforsået forskningens indhold, idet jeg var af den mening, at borgeren skulle følges helt hjem uden økonomiske problematikker mellem Sundhedsloven og Serviceloven, såsom egenbetaling for ophold og kørsel. – I Ældrerådene kender vi jo til regninger for døgnrehabiliteringsophold, døgngenoptræningsophold og akutpladser. – Det fremgår jo ikke klokkeklart af udskrivnings papiret eller “Epikrisen”, om borgeren fortsat er underkastet hospitalet og dermed Sundhedsloven, eller om borgeren er udskrevet til eget hjem, og dermed underkastet Serviceloven. Der lægges op til, at det er kommunegrænsen, der bestemmer, og det er ikke “Lighed i sundhed” – I Danmark må det ikke koste noget at være syg.

Vi skulle således udelukkende have en mening om: “Udredning og behandling”, “Behov for hjælp og omsorg”, “Ændring af behov over tid” og “Mulige boligændringer”. Vi fik hver et minut til at udtale os til en videooptagelse, som jeg har fået lov til at offentliggøre: https://www.youtube.com/watch?v=PF3nzrlQPic&t=3s . Jeg håber det kan åbnes. – Til vort næste møde i begyndelsen af marts 2020 får vi besøg af repræsentanter af personalet fra de 3 involverede klynger eller hospitalsenheder. Det bliver spændende at høre, hvordan vore resultater modtages.