DEBAT: Der foregår rigtig mange aktiviteter for ældre og seniorer i folkehusene. Det må være svært eller i og for sig umuligt at centrere aktiviteterne omkring fem såkaldte fyrtårne. Måske skal de ligge indenfor Ringvejen, så de er nemme at komme til at bruge.

Men aktivitetsniveauet er stort eller større ude i lokalområderne. Således er der mange sociale aktiviteter i folkehusene i både Solbjerg, Beder, Mårslet, Tranbjerg, Kolt, Harlev, Sabro, Tilst, Vejlby, Risskov, Skæring, Lystrup, Hjortshøj og Trige. De drives aktivt af mange frivillige kræfter.

Jeg forstår godt, at disse kræfter føler sig trådt på af Aarhus Byråd. De frivillige er med til at fremme det gode ældreliv, og de forebygger ensomhed. Lad nu folkehusene få lov til at arbejde efter det nye koncept, som ændrede navnene fra lokalcentre til folkehuse og skilte plejehjem og lokalcentre ad.

Brug dog kræfterne på de folkehuse, der har svært ved at fungere. Måske de skal styres efter et andet og måske mildere koncept. Lad dog aktiviteterne vokse op nedefra, så skal de nok blomstre eller visne af sig selv. Prøv at vende om på kravene fra “Hvad kan I gøre for Aarhus” til “Hvad kan Aarhus gøre for jer”.

Jeg forstår godt nødråbet fra Skødstrup , der rører ved samarbejdet i styregruppen. Samarbejdet fungerer ikke i en af forvaltningen håndplukket styregruppe, der ikke tilgodeser de borgere og frivillige, de har påtaget sig at styre. 

Man kan stille sig spørgsmålet: Hvorfor skal frivilligt arbejde styres af andre end de frivillige selv?

Det gode ældreliv med nye og gamle sociale relationer, og hvor mobiliteten forringes, og gangbesværet tiltager, bør de ældre få lov til at leve i livets efterår.

Leder-Debat i Aarhus Stiftstidende

DEBAT: Det er glædeligt, at det går godt med samarbejdet med pårørende. En netop afsluttet undersøgelse i Aarhus Kommune om især pårørendes oplevelser har givet forbedrede resultater. 90 procent af de adspurgte pårørende siger, at samarbejdet går godt. Der er blot det forstyrrende element, at det er kun 60 procent af de adspurgte pårørende, der har reageret på undersøgelsen.

Forbedringen skyldes, at Aarhus Kommune har etableret et Center for Pårørendesamarbejde. Centret samler både gode og dårlige oplevelser op. Således tilbyder centrets medarbejdere sparring til både pårørende og ledere. Dette for at forebygge konflikter. – Denne kompetenceudvikling er et redskab, der også bruges mellem borgere og pårørende. Det fremmer forståelsen af arbejdsgange og støtter formålet med at styrke samarbejdet.

Man kan være aktiv pårørende både til borgere tilknyttet hjemmeplejen og borgere tilknyttet plejehjemmene. – Men man kan også være aktiv pårørende til en patient, der er indlagt på hospital. Her er det vigtigt, at både borger og pårørende forstår sproget, der anvendes ved stuegange og konsultationer. Man bliver hurtigt koblet af, hvis der anvendes for mange faglige termer. Når man i fremtiden inddrager patienterne meget mere end tidligere, er det vigtigt, at der anvendes et forståeligt samtaleredskab.

Regionerne har også et rigtig godt redskab, hvor man på landsplan spørger patienter om deres oplevelse. Det kaldes “Landsdækkende Undersøgelser af Patientoplevelser”. Der er fælles spørgsmål til alle regioner, men der er også tillægsspørgsmål til de enkelte hospitalsafdelinger. Resultatet af disse undersøgelser sendes årligt til de enkelte regioner, hospitaler og afdelinger med det formål at forbedre patientens oplevelse af at være indlagt.

Når man bliver 80 år i Aarhus Kommune og egentlig i hele Danmark, får man et tilbud at få besøg af en forebyggelseskonsulent. Besøget hedder “Tilbud om forbyggende hjemmebesøg”.

Det er et fantastisk besøg, som alle bør takke ja til. I Aarhus hører afdelingen under Folkesundhed. Du får en snak med forebyggelseskonsulent, der hører til dit område. Samtalen er fortrolig. Vi snakker om glæder og vanskeligheder ved at blive ældre. F. eks. hvilke tanker og overvejelser gør du dig om din fremtid. Der kan være sociale, familiemæssige og praktiske udfordringer. Det handler om, at du skal bevare et godt helbred og forstå at leve med dine skavanker. Det er vigtigt, du bevarer dine aktiviteter og holder dig i træning.

Konsulentens vigtigste redskab er pjecen “Et bedre liv”. Her beskrives din livscyklus fra voksenliv til grav. I de 14 år jeg har været medlem af Ældrerådet i Aarhus Kommune, har en af mine vigtigste opgaver at komme med forbedringer til denne pjece, der bevæger sig fra “Hjælp til selvhjælp” i dagligdagen til mulig “Hjemmehjælp i eget hjem” under hjemlige former eller “Plejehjem i kommunalt eller privat regi”.

“Hjælp til selvhjælp” holder dig rask og rørig. Denne vedligeholdelsestræning er også en god forberedelse til en mulig indlæggelse med en operation for øje. Når du er veltrænet kommer du hurtigst i gang bagefter operationen.

I forbindelse med besøget får du nyttige informationer om dine fremtidige muligheder. Forebyggelseskonsulenterne tilbyder også besøg, hvis der sker en ændring i dit liv, f. eks. forværring af sygdom, hvis ægtefællen dør, eller du bliver alene på anden måde.

Forebyggelseskonsulenten kender meget lidt til din fortid og rådgiver spontant i de op til 2 timer besøget varer. Det er vigtigt at forstå, at samtalen er fortrolig, for man kan komme langt omkring. Du bestemmer selv, om det skal handle om dine oplevelser fra barndommen til voksenlivet.

Forebyggelseskonsulenten er ikke Borgerkonsulent eller Visitator. Konsulenten kan rådgive dig om din fremtid og evt. hjælpe dig i det kommunale system ved at kunne sparre med dig og formidle til de rigtige kontakter, som du evt. har brug for. – Jeg kan varmt anbefale, at man takker ja til besøget.

Jeg deltog i en inspirationsaften om de vilde problemer. Det handler om nye metoder, nye produkter og inspiration nedefra i det politiske, kommunale og regionale system, som kører mere og mere fast i låste systemer.

Samfundskontrakten er oppe til diskussion og modernisering. Det er en pagt, der er politisk og hypotetisk og indgået og fornyet siden oldtiden. Den binder erhvervsvirksomheder og velfærdssamfund sammen, nærmest som uløselige partnere.

Vi fik megen inspiration fra stadsdirektøren og borgmesteren og andre kendte lokale politikere, og ikke mindst fra Sigge Winther Nielsen, der jo er forfatteren til “Entreprenørstaten”, der blev udgivet i 2021 som forløber til værket “De vilde problemer”, der udgives om få dage.

Jeg havde fornøjelsen at dele indblik i problematikken og synspunkter med vor nye direktør Pernille Dinesen, Museet Køn, det tidligere Kvindemuseum. Vi kom vidt omkring på de 2 gange 7 minutter, som vi fik til rådighed mellem de vise ord fra oplægsholderne.

Nu glæder jeg mig til at læse den nye bog om “De vilde problemer”. Det er en bog med mange forfattere, bl.a. har Aarhus Kommune et indlæg i et af kapitlerne. Aarhus har arbejdet med udviklingen i flere år.

For mig handler det om at være i stand til at “tæmme de vilde problemer”, og ikke gøre dem større end de er. De er forskellige fra bysamfund til bysamfund, og derfor er det vigtigt at lære af hinanden og være åben for samarbejdet som bedst trives, når udviklingen kommer nedefra og opad i hierakiet. – Som planteforædler tænker jeg tit på udvikling i forbrugernes retning. Vi smider mange nyheder væk, fordi de ikke er gode nok til salg på markedet.

Med venlig hilsen, Carl Aksel Kragh Sørensen

Nødkald, det kan ikke passe, at det skal være så svært,

Endnu en gang har Aarhus Kommune gennemført en analyse over ”den ikke optimale nødkaldsordning”. – Helt ærligt burde man ikke skrotte den 30 år gamle ordning, der kun er udfordrende og forstyrrende for medarbejderne, der gang på gang generes i deres vigtige arbejde for visiterede borgere i hjemmeplejen.

Udfordringen er velkendt hos politikerne, og igen, og igen, bliver en forbedret ordning skudt til hjørnespark. – Der bør etableres en central besvarelse af nødkald, – en kommunal central der er bemandet med sundhedsfaglige medarbejdere, der hurtigt kan vurdere om borgeren, der har trykket på sit nødkald, straks skal have tilsendt en ambulance til adressen, eller om hjemmeplejen hurtigt kan hjælpe borgeren op igen.

Et nødkald skal hjælpe borgeren, der er faldet eller har fået et ildebefindende. Det nytter ikke noget, at man i en akut situation, der handler om liv eller død, skal vente, til det bliver ens tur. De 13.000 opkald om måneden fra måske 600 nødkalds-visiterede borgere bør hurtigt kunne sorteres i en akut primær hjælp eller i en sekundær hjælp på grund af forsinket plejehjælp eller ensomhedsforebyggelse.

Akut primær hjælp bør kunne have sin egen straks-funktion, således at denne egentlig vil blive billigere at betjene af en sundhedsfaglig medarbejder. – Den sekundære kald-funktion bør være en naturlig betjening, ligesom i dag, udført af de enkelte hjemmeplejeafdelinger, som således bør være støttet gennem statslige eller kommunale ensomhedspuljer. – Det kan ikke passe, at en forbedret og forenklet nødkaldsordning skal koste 3-4 mio. kr. årligt – Der må være noget galt i kommunens maskinrum.

Der skal være empati og respekt for de personer, der har brug for et nødkaldsnummer. Det er borgernes sikkerhed og tryghed, der må komme forrest. Derfor kan vi ikke vente til de næste budgetforhandlinger. Vi står i dag med en nødkaldsordning i Aarhus Kommune, som vi er utrygge ved. – Der bør her kunne skelnes mellem en ”Primær Nødkalds-ordning” og en ”Sekundær Flexkalds-ordning”. – Hvis det er svært at skille de to ordninger ad, kunne det sikkert gøres ved hjælp af et offentligt/privat samarbejde, der også vil virke udenfor hjemmets adresse.

Aarhus Kommune vil tvinge ældre til at købe en robotstøvsuger!

Sådan lyder overskriften i Aarhus Stiftstidende den 17. marts 2023, og den besked vil Aarhus Kommune i den kommende tid fortælle til borgere, der ønsker at få hjemmehjælp.

Kommunen vil spare 3 mio. kr. på årsbasis. Ældrerådet opfordrer kraftigt til, at kommunen straks trækker i håndbremsen og standser projektet. Det er på alle måder en forfærdelig beslutning med de mange eksisterende dørtrin samt genstande og løse tæpper, som gør det at bo hjemme i vanlige omgivelser attraktivt.

Det er en hel urimelig udgift at sætte ældre borgere i, når man i forvejen kæmper med andre faste og variable udgifter, og man gerne vil blive boende, hvor man har boet i mange år. Der er ingen tvivl om, at borgerne virkelig har grebet devisen ”Længst muligt i eget hjem” i egne omgivelser til sig.

Der er helt sikkert, at der fremover, i kommunens bestræbelser på at bruge arbejdskraften rigtigt, vil blive stillet mange forskellige hjælpemidler til rådighed for ældre borgere i eget hjem, så borgerne føler sig ”hjulpet til at blive selvhjulpen”. Der er mange små hjælpemidler til overkommelige beløb, som man spontant køber. – Men, at skulle tvinges til selv at købe og vedligeholde en robotstøvsuger vil for mange borgere være uoverkommeligt.

Hvis du har et skjult handicap kan jeg anbefale at du anskaffer dig en Solsikkesnor. Den kan fås gratis på Borgerservice på DokkX i Aarhus Kommune. Du kan læse mere om Solsikkeprogrammet og Solsikkesnorens anvendelighed på dette link: https://www.bing.com/search?q=Solsikkeprogrammet&cvid=3e81f8f513b743e2976126cc54d5b0e8&aqs=edge..69i57j0j69i60.11818j0j1&pglt=41&FORM=ANSPA1&PC=HCTS 

Jeg har brugt den sporadisk det sidste halve år, især hvis jeg færdes et sted, hvor jeg gerne vil hjælpes på vej. TV Aarhus ønskede en udsendelse om Solsikkesnorens anvendelighed. Således skulle Aarhus Kommunes pressetjeneste finde en bruger af snoren. Denne bruger blev mig og indslaget på 2 minutter kan ses her: https://www.tvaarhus.dk/solsikkesnoren-gor-det-usynlige

Jeg begyndte at bruge den, fordi jeg ville gerne føle mig tryg, selv om jeg visse steder i det kommunale regi færdes i utrygge omgivelser. Som medlem af Ældrerådet i Aarhus Kommune lægger jeg megen vægt på direkte rådgivning, selv om der altid er en risiko for at blive misforstået.

Kære venner,

Det var en fantastisk oplevelse at samtale med Svend, der snart bliver 100 år. Han var glad for at bo på Lones plejehjem, hvor selvbestemmelse og god stemning var i højsædet. Dog var det bedst, når det var de samme medarbejdere, der sikrede hans gode oplevelser.

Tak til Jakob Søgaard Clausen for at beskrive oplevelsen, og dernæst ønsker jeg jer alle en Glædelig Jul og et Godt og helsebringende nytår, og tak for året der nu rinder ud.

Jakob Søgaard Clausen er sammen med Carl Aksel Kragh Sørensen. 

Jeg har i dag været på besøg med Ældrerådet på Plejehjemmet Ankersgade.

Plejehjemmet har fået en ny forstander, Lone, som sætter retningen for plejehjemmet. Man kan mærke Lone, og når man hører hende fortælle om sit arbejde med en ny retning, så står det meget tydeligt, hvor vigtigt det er at have gode ledere.

På Ankersgade bor 99 årige Svend. Han har et langt liv af fortællinger, som han glædeligt deler ud af. Han er især glad for, at der er meget selvbestemmelse på plejehjemmet. Og nårh ja, så har Svends fortælling om hans første kærlighed, Louise, fået over en halv million visninger på TikTok

Støt hjerteforskningen på min 80-års fødselsdag                                

I slutningen af juli 2020 fik jeg et hjertestop. Jeg var til fysio-behandling på anbefalede maskiner denne fredag formiddag. Jeg ved ikke, hvad der skete, men jeg vågnede op på operationsbordet på hjerteafdelingen på Aarhus Universitetshospital. En venlig sygeplejerske bad mig lægge mit hoved lidt til siden, fordi overlægen, der behandlede mig, skulle ind i halsen og forbinde hjertet med nogle ledninger til en udvendig pacemaker.

Jeg var heldig med, at der kørte en ambulance tæt på mit fysio-center. Så i løbet af få minutter var jeg på hjerteafdelingen, hvor man åbnede en operationsstue, der havde været lukket på grund af travlhed med Covid-19 patienter. Det viste sig, at der var gået kortslutning i en elektrisk forbindelse mellem 2 hjertekamre, så jeg så straks fik påmonteret en udvendig pacemaker, som 3-4 dage efter blev udskiftet med en moderne ICD-pacemaker.

Desuden fik jeg en ekstra sove-kammerat i form af en monitor, der konstant står i forbindelse med hjerteafdelingen i Aarhus. Nu godt to år efter operationen har der ikke været behov for, at hjerteafdelingen har kontaktet mig. – Nu har jeg så to bedste venner på hver sin side af mig i min seng. – Selvfølgelig fik min kone også et chok, som er svært lægge fra sig. – Da jeg fik mit hjertestop forsøgte afdelingen at komme i kontakt med hende, men fra et ukendt nummer tog hun først telefonen, da den ringede 5. gang. Chokket var også stort for min kones søster, der arbejdede som sygeplejerske på hjerteafdelingen.

Jeg oplevede mange ting de 5 dage, jeg befandt mig på hjerteafdelingen som patient. Jeg var i trygge omgivelser med venlige sygeplejersker og læger. Det jeg husker mest var, at overlægen, der havde opereret mig, kom ned på stuen kl. 17 og fortalte mig, hvad der var sket, og hvad de havde gjort for, at jeg kunne overleve hjertestoppet, og min kone og min svigerinde besøgte mig hver dag. – I taknemmelighed over behandlingen dengang skrev jeg et velment læserbrev om mine positive oplevelser.

Nu her godt 2 år efter passer jeg mine opgaver uden men. Jeg har trappet ned nogle steder, men mit frivillige arbejde i Ældrerådet i Aarhus Kommune har førsteprioritet. Som medlem af Patientinddragelsesudvalget i Region Midt arbejder jeg med borgerrettede opgaver. Det har bragt mig meget tæt på forskningen også på ældreområdet, hvor jeg som borger er tilknyttet flere Ph.d.-projekter. – Jeg er for nylig blevet valgt til Sundhedsklyngen i Aarhus.

Gennem Ældrerådet arbejder jeg meget som rådgiver vedr. velfærdsteknologiske hjælpemidler og den rivende udvikling, der sker på det område. – I mit civile erhverv som væksthusgartner, hvor jeg stoppede for ca. 20 år siden, har jeg deltaget i mange udviklingsprojekter, hvor forskningen også altid var i højsæde.

Mit største ønske her på min 80-års fødselsdag er, at familie, venner og bekendte, der vil sende mig en hilsen, vil støtte hjerteforskningen med et beløb i stedet for at sende mig gaver.

Hjerteforskningen redder liv og forlænger liv. Forskningen forbedrer hele tiden behandlingerne, der forebygger og løser hjertesygdomme med en nødvendig og hurtig akutindsats. – Jeg har nu overlevet i foreløbigt godt 2 år. Tænk hvor mange flere år hjertebørn vil kunne leve med ny forskning i bl.a. ny og bedre medicin.

Evt. støtte til hjerteforskningen sendes til:

Hjerteforeningens Bankkonto: 4183 – 000 900 3029

Med teksten: ”Anledningsgave Carl Aksel Kragh Sørensen”

Med venlig hilsen

Carl Aksel Kragh Sørensen

Ældrerådets forslag til fremtidens ældrepolitik i Aarhus Kommune

Baggrund.

I nytårstalen 2022 annoncerede statsministeren, at der skal udarbejdes en kort og præcis ældrelov med fokus på klare værdier, værdighed, valgfrihed, selvbestemmelse og få dokumentationskrav.

Et rådgivende panel, tre ekspertgrupper og fem regionale borgermøder på tværs af landet blev involveret med det formål at rådgive regeringen i arbejdet med en ny ældrelov.

I september 2022 udkom afrapportering fra arbejdet i det rådgivende panel, ekspertgrupperne og borgermøderne.

Repræsentanter fra centrale organisationer, forskere, medarbejdere og ledere med praksiserfaring inden for ældreområdet samt pårørende og de ældre selv blev involveret i arbejdet og fik mulighed for at indsende bemærkninger til afrapporteringen, hvilket Ældrerådet i Aarhus Kommune også gjorde.

Det samlede materiale kan hentes på Social – og Ældreministeriets hjemmeside: www.sm.dk

Forudsætning for kommunal implementering.

Af afrapporteringen fremgår, at der startes forfra – på et blankt stykke papir – og at der tages udgangspunkt i de eksisterende økonomiske rammer.

Ældrerådet i Aarhus Kommune foreslår, at der (uagtet en ny regering måtte tiltræde inden ny lovgivning vedtages) tages initiativ i 2022 til at iværksætte et forberedende arbejde til nye procedurer på ældreområdet, inden for en række overordnede temaer, der knytter sig til kvalitet, styring og regelforenkling, og behandler rapportens tre centrale temaer i arbejdet:

1. Værdighed og retssikkerhed
2. Kvalitet og faglighed
3. Valgfrihed og selvbestemmelse

Ældrerådet foreslår endvidere, at arbejdet bygger på erfaringer fra de eksisterende kommunale procedurer, og at der med udgangspunkt i disse justeres i forhold til afrapporteringsrapportens ovennævnte tre centrale temaer.                                                                     

På vegne af de ældre borgere i Aarhus Kommune vil Ældrerådet gerne bidrage til arbejdet i sin rolle som rådgiver og vejleder for byrådet. Vi forslår derfor, at der nedsættes en ”Idé og følgegruppe” med repræsentanter fra Ældrerådet og andre centrale organisationer, hvor opgaven er, at bidrage til det forestående arbejde med implementeringen af en kommende ny ældrelov, inden den foreslåede kommunale organisering sendes til høring.

Ældrerådet opfatter afrapporteringen som dækkende for ældreområdets fremtidige ønsker og behov for ændringer, og vil foreslå, at der arbejdes med 6 indsatsområder ud fra de tre nævnte centrale temaer i rapporten.

Indsatsområder:

•Visitation med gatekeeperfunktion og en pakkeløsning.

•Tilsyn både med reaktive tilsyn og risikobaserede tilsyn.

•Velfærdsteknologi ved brug af DokkX og forebyggelse samt rehabilitering.

•Afbureaukratisering hvor vi ser på ledelse og teamsamarbejde.

•Tværfagligt samarbejde i fælles sprog med digitalt samarbejde.

•Rekruttering med hensyn til ansættelsesmodeller, arbejdskvalitet og ydelser.

Ældrerådet foreslår, at ovennævnte indsatsområder prioriteres, og vi vil gerne bidrage til et fremadrettet udviklingsarbejde, der udmøntes i en ny ”Aarhus model”.

Lignende samarbejde ses i andre kommuner og fremhæves som væsentlige kilder i afrapporteringsarbejdet.

Vi er åbne for øvrige og andre prioriteringer, og vi håber, at vore erfaringer kan blive en del af det kommende arbejde med en ny ældrelov.

Carl Aksel Kragh Sørensen / formand for Ældrerådets Sundheds- og Omsorgsudvalg.