Det nye Ældreråd er valgt og jeg er genvalgt og får således 4 år mere til dette spændende arbejde.
Så er ældrerådsvalget afgjort. 15 medlemmer er valgt. Heraf er 10 genvalgt blandt de 12, der genopstillede, og 5 er nyvalgt.
Der var i alt 23 kandidater, og de, der ikke blev valgt her og nu, er herefter suppleanter.
Det nye Ældreråd, der tiltræder 1. januar 2018 ønskes tillykke, og samtidig en tak til alle, der opstillede til valget, og en tak til de, der afgav deres stemme.
Der var i alt 11.888, der stemte. Dette er inkl. 983 blanke og ugyldige stemmer. Det giver en stemmeprocent på 18,01 %. Dette er næsten en halvering i forhold til valget for 4 år siden, og ikke helt tilfredsstillende.
Ikke mindst de nyvalgte medlemmer er givetvis ivrige efter at komme i gang med arbejdet, men må altså vente til januar, hvor vi indleder arbejdet med et opstartsseminar. Indtil da arbejder det siddende Ældreråd videre.
Endnu engang tillykke med valget til alle.
De valgte er:
Kate Runge, Jan Radzewicz, Helle Brøndum, Mogens Jensen, Bjarne Friis Sørensen, Flemming Westergaard, Anne Grethe Borghelt, Birthe Skov Ryberg, Carl Aksel Kragh Sørensen, Kirsten Engell, Lone Susanne Svinth, Ann-Kerstin Møller Eriksen, Inge Lise Johansen, Jonni de Linde og Esther K. Andersen.