“Kærlig Kommune” skal styre sig

“Kærlig Kommune” har indtil nu skabt visioner for borgerne, – men hvor er ledelsen og medarbejderne henne. – En påstand er, at de er gjort arbejdsløse, men det er da vist kun et tankeeksperiment, for vi har vel aldrig nogensinde haft til opgave at skille os af med dygtige medarbejdere, der er med til at gøre en forskel. – Men både medarbejdere og ledere skal også følge med tiden. 

“Ledelse med vilje” hedder den ledetråd, der skal talentudvikle på et helt andet niveau end tidligere, fordi succes afhænger af god ledelse. – Der skal stilles store retningsgivende krav. Det er vigtigt, at ledelsen er synlig på alle niveauer, og netop når arbejdspladsen er på 7.000 medarbejdere.

Samtidig står der, at lederen skal kunne undværes. – I mange situationer er det rigtigt, for det er med til at skabe gensidig tillid, og derved tør både ledere og medarbejdere afprøve nye metoder, som kan være med til at skabe succes og give gensidig tillid og overskud til at kunne “flyve højt” til gavn for borgerne, – når det lykkes.

Ældrerådsvalg digitalt

I Ældrerådet har vi gjort en stor indsats for at få flere 60+ borgere til at afgive deres stemme. Vi ønsker således at hæve stemmeprocenten fra 33% ved sidste valg i 2009 til 50% i år. 

Således kan man for første gang stemme digitalt. Det vil sige, at du også hjemme fra din egen computer kan afgive din stemme. Det er nemt og hurtigt. Du kan fortsat stemme ved at sende et brev med stemmesedlen. Afstemningsmaterialet udsendes mandag den 7. oktober 2013, således at du modtager det med posten tirsdag eller onsdag derefter.

Gennem lokalcentrenes datastuer og netcaféer har mange borgere med stor interesse lært teknikken. Journalisthøjskolens elever har produceret et videoklip på Lokalcenter Koltgården. Det er lagt ud på YuoTube i dette link http://www.youtube.com/watch?v=GbScklzrKPo

Det er spændende at kommunekere med sin familie og nære venner pr. e-mail eller på Facebook. Rigtig mange borgere har også på den måde fået nye bekendtskaber. – Du kan også stemme digitalt fra lokalcentrenes netcaféer og fra Rådhushallen i Aarhus.

Stem til Ældrerådsvalget

Kære venner, I må gerne sende denne begivenhed til jeres venner og lad dem sende det videre til deres venner. – Se også www.petersminde.dk 

Jeg genopstiller som kandidat til Ældrerådsvalget. Der kan stemmes digitalt eller pr brev fra tirsdag den 8. oktober 2013 indtil fredag 25. oktober 2013.

Jeg vil gerne være med til at sikre:
• At ældre på vore plejecentre får en værdig pleje, der tager hensyn til den enkelte.
• At ældre i egen bolig får den fornødne pleje.
• At stærkt handicappede ældre medborgere får et værdigt og indholdsrigt liv.
• At kommune og region samarbejder, så genindlæggelser undgås.

Vi skal gøre Ældrerådet mere synligt. Gode råd kommer også fra Ældrerådet. Vi skal videreudvikle en ældrepleje i Århus, som er i samklang med nutiden, så vore medarbejdere i ældreplejen fortsat kan udføre et godt arbejde med faglig stolthed og værdighed.
Mød mig på: www.petersminde.dk

“Kærlig Kommune” Medborgerrespekt

Hvad enten du er rask eller svag har Aarhus Kommune stor respekt for borgernes egne ønsker og beslutninger. Det markeres så stærkt, som det overhovedet kan i ledetråden “Al magt til borgerne”

Det er borgerne, vi er her for, og det er jo så sandt, som det er sagt og står skrevet. – Målet er at alle borgere selv skal bestemme i alle situationer.

 

 

Borgerne skal have tilbud og muligheder, og så kan borgeren selv vælge eller vrage. – Den raske borger skal have passende muligheder for at få sunde tilbud om for eksempel motion og kost, og træningen skal være en del af hverdagen. – Den svage borger skal i fuld åbenhed være medbestemmende om kommunens tilbud om hjælp. Hjælpen skal være forståelig og passe til den enkelte borgers livsrytme.

Det er helt fantastisk, at der skal være den respekt for borgernes egne ønsker. – Det er demokrati der vil noget. – Aarhus Kommune ønsker hermed at inddrage borgerne i personlige og vigtige beslutninger. – Men kan borgeren nu også altid det? – Det er jo borgeren selv, der bestemmer, om man vil tage imod og gennemføre en genoptræningsplan. – Det er også borgeren, der selvstændigt kan sige til og fra, om man tager imod tilbuddene om at være så sund og rask som muligt, eller om man vil risikere at falde i farlige huller med blandt andet misbrug eller genindlæggelser til følge.

 

 

Kærlig “Kærlig Kommune”

En anden ledetråd i Aarhus Kommunes strategiplan for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg hedder “Vi er sammen med borgerne”. Den har meget tilknytning til “Kærlig Kommune”. 

Her møder medarbejderne borgerne, og den gode omsorg skabes i et godt og fremadrettet samarbejde. I fællesskab dannes der gode relationer og oplevelser i hverdagen. – Man finder sammen frem til kerneopgaven, og man gør hvad man kan for at begrænse regler og dokumentation.

Man besjæler hverdagen og skaber hygge sammen med hinanden ved, at der er mere tid til medmenneskelighed og medborgerskab. – En hovedopgave er her, at forene den svage borgers hverdagsliv med borgerens netværk og civilsamfundet, og derved forebygge, at borgeren keder sig og føler ensomhed. – Alt i alt ønsker man at skabe en hverdag med et variabelt indhold efter borgerens behov og ønske. – Så er vi på sporet igen med mere “kærligt” nærvær.

Kærlig kommune med afstand

“Vi holder borgerne væk” hedder en af ledetrådene i “Kærlig Kommune”. – De fem ledetråde fik en blandet modtagelse for knap to år siden. Nogle af dem er meget provokerende og kan let misforstås af borgerne. Det var tilfældet med denne ledetråd, 

Rigtigt anvendt taler de alle et rigtigt sprog, men nok mest på ledelsesniveau. Tanken er, at alle medarbejdere gerne skulle kende den overordnede retning, herunder også hvad der forventes af en. Men ledetrådene er også et lokalt værktøj. De skal først og fremmest bruges til at skabe en debat i de enkelte medarbejderteams om, hvordan man skaber den bedste service for borgerne. Ledetrådene giver først rigtig mening, når den enkelte leder – og medarbejder – bruger dem i sit daglige arbejde.

Det første kort, som her er afbilledet, fortæller ret provokerende: “Vi holder borgerne væk”, fordi de gerne vil klare sig selv. – Det hedder sig, at borgeren skal have mere plads, hvilket vil sige at medarbejderen trækker sig på afstand og giver plads til, at borgeren selv udfører opgaven. Det er et led i genoptræningen eller rehabiliteringen og vedligeholdelses træningen. – I Aarhus hedder det “Grib hverdagen”.

Udskrivning og genindlæggelser

Budgetforliget gav Aarhus Kommune fornyet styrke ved udskrivning fra sygehuse med hensyn til at undgå genindlæggelser.

Der er således afsat 14 millioner kr. årligt til at styrke samarbejdet med sygehusene. De 14 millioner falder oven i de 17 mio. kr. årligt, som forligspartierne afsatte ved sidste års forlig. I alt er der således tildelt 31 mio. kr. om året til bedre samarbejde med sygehusene. Hospitalsplan

Det svarer til, at Sundhed og Omsorg i runde tal kan ansætte 60 personer mere til at tage sig af opgaver i forbindelse med borgernes udskrivelse fra hospitalet.

Oven i de 31 mio. kr. er der sat 7 millioner kr. af i tre år til at undgå indlæggelser inden for de diagnoser, hvor kommunen, gennem forebyggelse, har mulighed for at gøre en forskel. En stor del af disse midler vil blive brugt til kompetenceudvikling af de forskellige faggrupper.

Jeg håber, at dette giver mulighed for, at Aarhus Kommune derved kan præge sygehusenes og dermed regionens screeningsværktøjer, så ældre medborgere bliver behandlet med sund fornuft, når vi sendes hjem, så genindlæggelser kan undgås. – Alt for mange borgere sendes hjem fra sygehusene til deres egen bolig som patienter. Herved flyttes man fra tryghed til utryghed, og utrygheden accelererer til en genindlæggelse.

Ny klageinstans

Den 17. august 2013 kunne det læses i JP Aarhus, at Aarhus får en ny klageinstans. Det hedder sig, at borgernes retssikkerhed skal styrkes, og derfor vil Aarhus Byråd oprette en ny instans, som kan hjælpe borgerne med råd og vejledning i klagesager. Billede fra Århus Rådhus

Borgerne skal tages seriøst, når de henvender sig med spørgsmål og klager. Den kommende klageinstans er en del af aftalen om styring, struktur og samarbejdskultur i Aarhus Kommune. Klageinstansen skal rådgive og hjælpe borgerne i klagesager, og det skal være en uvildig retshjælp, der skal etableres.

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har man med succes forsøgt at rette lidt op på nedlæggelsen af “Det kommunale klageråd” ved at indføre en 24 timers klageregel for opfølgning af modtagne klager. – Den ordning vil også blive gennemført for hele kommunen. Begge klageordninger vil formentlig blive sat i gang til foråret 2014 og vil løbe som en toårig forsøgsordning.