Ikke nok med at du har et personnummer og et dankort med kode, nu er det også nødvendigt at have en NemID kode og et tilhørende kort også med kode. – I lang tid har NemID været anvendt ved hurtige bankoverførsler. – Nu er det også nødvendigt, hvis du for eksempel skal ansøge om tilskud eller rekvirere hjælpemidler ved kommunen. 

Med hensyn til at overføre penge fra banken anvendes det typisk hjemme fra en computer. Man kan flytte penge mellem egne bankkonti og mellem bankerne, og man kan også betale regninger på en nem måde. Men det fordrer selvfølgelig, at man har adgang til en computer.

For mange ældre, og måske endda for de fleste over 60 år, er det en vanskelig øvelse, som man let kan glemme fra gang til gang. Det er svært at huske de forskellige koder fra hinanden, og hvis det bliver nødvendigt at ændre kode, bliver det endnu vanskeligere med at huske en ny kode.

Du har jo også dit dankort eller visakort også med koder. – Det er jo nødvenligt for sikkerheden. – Når du skal hæve kontanter, foregår det oftest udenfor banken i en bankautomat. Man er altid utryg på een eller anden måde, når man står ved en bankautomat på gaden. Bliver dine koder afluret af andre? Er der nogen, der kunne finde på og tage dine kontanter og dit kort? Husker du nu, at få både kort og penge og måske kvittering med dig? – Der er nok faldgruber, der kan gøre dig utryg, og vil du hæve kontanter indenfor i banken, koster det et gebyr på mellem 20 kroner og 100 kroner.

Staten vil gerne ombytte udgiften til papir og porto med digitalisering. Det er beregnet, at udgiften derved kun vil være 10% eller mindre. 

Denne besparelse skal omgøres til bedre velfærd. Der tales her om en generelt bedre velfærd. Altså besparelsen påstås at komme os alle til gode på een eller anden ubekræftet måde. – Det vil sige besparelsen går i den store statskasse, og uden at de kommunale tilskud forringes. – Men besparelsen ligger også i kommunen!

I Aarhus Kommune arbejdes der hårdt på at give borgerne de muligheder, som gør, at vi kan betjene os selv på nettet. I den forbindelse er der oprettet en hjælp på http://www.aarhus.dk/digital, hvor det er muligt for borgere og andre interessenter at læse mere om digitalisering, og om hvordan man selv skal ansøge om pension og hjælpemidler eller indberette ændringer i selvangivelsen eller i håndværkerfradrag. – Det hedder sig, at hvis man kan, så skal man. – Det er altid svært, når budskabet kommer oppe fra.

Jeg ser det da også som et problem for mange ældre borgere, som aldrig har lært teknikken og aldrig vil komme til at betjene en computer. Vi har nok 10.000 til 15.000 borgere 60+, som aldrig får det lært. Disse borgere kan søge om fritagelse på “Borgerservice”. 

Mange borgere kan teknikken allerede, eller man kan lære den på datastuer og netcaféer eller af pårørende. Fordelene er mange. F.eks. kan man hurtigt komme i forbindelse med venner og familie og ikke mindst følge med i sine børnebørns færden. Hvis man har en PC, er det vigtigt at bruge den hele tiden f.eks til spil og kabaler og e-mails, så man ikke glemmer teknikken. Jeg kan varmt anbefale at komme i gang, for ens horisont bliver også udvidet ved nemmere læsning af f.eks. bøger og aviser, hvor bogstaverne nemt kan forstørres.

Nu hvor vi har gennemgået alle ledetrådene, kunne det være interessant at spørge om Aarhus Kommune kommer i mål, og om vi bliver en kommune, man vil efterligne. 

Målet er at gøre meget, meget mere for meget, meget mindre. Det hedder sig, at vi skal træne med borgerne og give dem velfærdsteknologi, så de selv kan lave mad og komme rundt i eget hjem. – Altså vi borgere skal “uddannes” til at klare os bedst muligt og længst muligt uden kommunal indblanding. Det vil også sige, at vi borgere skal hjælpe hinanden, så vi er noget for hinanden og med hinanden.

Det er også meget af det, som Hjemmehjælpskommissionens 29 anbefalinger forsøger at fortælle. – Så må vi se, om disse visioner på sigt kan slå igennem. – “Rehabilitering, velfærdsteknologi, medborgerskab, frihed og besjæling” skal gennemføres i praksis og blive til lykke, frihed og kærlighed for os alle. – Skal vi til at genopfinde velfærdssamfundet og finde ud af, hvor vi vil hen?

Det kræver innovation, udvikling og åben dialog og ikke mindst ny lovgivning, hvis det skal føres til vejs ende. – Men hvad siger politikerne til det. Er det politiske klima modnet til en sådan omstilling, hvor vi også skal forebygge social isolation og ensomhed?

Den sidste af ledetrådene i Aarhus Kommune hedder “Slip medarbejderne fri”. – Helt naturligt giver det mere arbejdsglæde, og man udvikles både fagligt og personligt.  

Man udvikles også tværfagligt og får lyst til at tænke nyt. Man får frihed til at gøre noget af sig selv og blive klogere. Man tør juble, hvis noget går godt, og man er så også blevet den eller de erfaringer klogere.

Naturligvis er det vigtigt at medarbejderne er motiverede til jobbet og til at blive bedre. – Områderne er dog meget forskellige, og derfor er det vigtigt, at man også lærer af hinandens fejl og successer. Derfor synes jeg, det er vigtigt, at der er oprettet et rejsehold, som kaldes “Ledetrådsagenter”. Disse erfarne medarbejdere suger til sig og lærer fra sig, så borgerne eller medarbejdernes klienter betjenes bedst muligt. Rejseholdet hjælper ledelsen med at skabe holdbare forandringer og forbedringer i alle ni områder, der har omkring 35.000 borgere i hvert område.

“Kærlig Kommune” har indtil nu skabt visioner for borgerne, – men hvor er ledelsen og medarbejderne henne. – En påstand er, at de er gjort arbejdsløse, men det er da vist kun et tankeeksperiment, for vi har vel aldrig nogensinde haft til opgave at skille os af med dygtige medarbejdere, der er med til at gøre en forskel. – Men både medarbejdere og ledere skal også følge med tiden. 

“Ledelse med vilje” hedder den ledetråd, der skal talentudvikle på et helt andet niveau end tidligere, fordi succes afhænger af god ledelse. – Der skal stilles store retningsgivende krav. Det er vigtigt, at ledelsen er synlig på alle niveauer, og netop når arbejdspladsen er på 7.000 medarbejdere.

Samtidig står der, at lederen skal kunne undværes. – I mange situationer er det rigtigt, for det er med til at skabe gensidig tillid, og derved tør både ledere og medarbejdere afprøve nye metoder, som kan være med til at skabe succes og give gensidig tillid og overskud til at kunne “flyve højt” til gavn for borgerne, – når det lykkes.

I Ældrerådet har vi gjort en stor indsats for at få flere 60+ borgere til at afgive deres stemme. Vi ønsker således at hæve stemmeprocenten fra 33% ved sidste valg i 2009 til 50% i år. 

Således kan man for første gang stemme digitalt. Det vil sige, at du også hjemme fra din egen computer kan afgive din stemme. Det er nemt og hurtigt. Du kan fortsat stemme ved at sende et brev med stemmesedlen. Afstemningsmaterialet udsendes mandag den 7. oktober 2013, således at du modtager det med posten tirsdag eller onsdag derefter.

Gennem lokalcentrenes datastuer og netcaféer har mange borgere med stor interesse lært teknikken. Journalisthøjskolens elever har produceret et videoklip på Lokalcenter Koltgården. Det er lagt ud på YuoTube i dette link http://www.youtube.com/watch?v=GbScklzrKPo

Det er spændende at kommunekere med sin familie og nære venner pr. e-mail eller på Facebook. Rigtig mange borgere har også på den måde fået nye bekendtskaber. – Du kan også stemme digitalt fra lokalcentrenes netcaféer og fra Rådhushallen i Aarhus.

Kære venner, I må gerne sende denne begivenhed til jeres venner og lad dem sende det videre til deres venner. – Se også www.petersminde.dk 

Jeg genopstiller som kandidat til Ældrerådsvalget. Der kan stemmes digitalt eller pr brev fra tirsdag den 8. oktober 2013 indtil fredag 25. oktober 2013.

Jeg vil gerne være med til at sikre:
• At ældre på vore plejecentre får en værdig pleje, der tager hensyn til den enkelte.
• At ældre i egen bolig får den fornødne pleje.
• At stærkt handicappede ældre medborgere får et værdigt og indholdsrigt liv.
• At kommune og region samarbejder, så genindlæggelser undgås.

Vi skal gøre Ældrerådet mere synligt. Gode råd kommer også fra Ældrerådet. Vi skal videreudvikle en ældrepleje i Århus, som er i samklang med nutiden, så vore medarbejdere i ældreplejen fortsat kan udføre et godt arbejde med faglig stolthed og værdighed.
Mød mig på: www.petersminde.dk

Hvad enten du er rask eller svag har Aarhus Kommune stor respekt for borgernes egne ønsker og beslutninger. Det markeres så stærkt, som det overhovedet kan i ledetråden “Al magt til borgerne”. 

Det er borgerne, vi er her for, og det er jo så sandt, som det er sagt og står skrevet. – Målet er at alle borgere selv skal bestemme i alle situationer.

Borgerne skal have tilbud og muligheder, og så kan borgeren selv vælge eller vrage. – Den raske borger skal have passende muligheder for at få sunde tilbud om for eksempel motion og kost, og træningen skal være en del af hverdagen. – Den svage borger skal i fuld åbenhed være medbestemmende om kommunens tilbud om hjælp. Hjælpen skal være forståelig og passe til den enkelte borgers livsrytme.

Det er helt fantastisk, at der skal være den respekt for borgernes egne ønsker. – Det er demokrati der vil noget. – Aarhus Kommune ønsker hermed at inddrage borgerne i personlige og vigtige beslutninger. – Men kan borgeren nu også altid det? – Det er jo borgeren selv, der bestemmer, om man vil tage imod og gennemføre en genoptræningsplan. – Det er også borgeren, der selvstændigt kan sige til og fra, om man tager imod tilbuddene om at være så sund og rask som muligt, eller om man vil risikere at falde i farlige huller med blandt andet misbrug eller genindlæggelser til følge.

En anden ledetråd i Aarhus Kommunes strategiplan for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg hedder “Vi er sammen med borgerne”. Den har meget tilknytning til “Kærlig Kommune”. 

Her møder medarbejderne borgerne, og den gode omsorg skabes i et godt og fremadrettet samarbejde. I fællesskab dannes der gode relationer og oplevelser i hverdagen. – Man finder sammen frem til kerneopgaven, og man gør hvad man kan for at begrænse regler og dokumentation.

Man besjæler hverdagen og skaber hygge sammen med hinanden ved, at der er mere tid til medmenneskelighed og medborgerskab. – En hovedopgave er her, at forene den svage borgers hverdagsliv med borgerens netværk og civilsamfundet, og derved forebygge, at borgeren keder sig og føler ensomhed. – Alt i alt ønsker man at skabe en hverdag med et variabelt indhold efter borgerens behov og ønske. – Så er vi på sporet igen med mere “kærligt” nærvær.

“Vi holder borgerne væk” hedder en af ledetrådene i “Kærlig Kommune”. – De fem ledetråde fik en blandet modtagelse for knap to år siden. Nogle af dem er meget provokerende og kan let misforstås af borgerne. Det var tilfældet med denne ledetråd, 

Rigtigt anvendt taler de alle et rigtigt sprog, men nok mest på ledelsesniveau. Tanken er, at alle medarbejdere gerne skulle kende den overordnede retning, herunder også hvad der forventes af en. Men ledetrådene er også et lokalt værktøj. De skal først og fremmest bruges til at skabe en debat i de enkelte medarbejderteams om, hvordan man skaber den bedste service for borgerne. Ledetrådene giver først rigtig mening, når den enkelte leder – og medarbejder – bruger dem i sit daglige arbejde.

Det første kort, som her er afbilledet, fortæller ret provokerende: “Vi holder borgerne væk”, fordi de gerne vil klare sig selv. – Det hedder sig, at borgeren skal have mere plads, hvilket vil sige at medarbejderen trækker sig på afstand og giver plads til, at borgeren selv udfører opgaven. Det er et led i genoptræningen eller rehabiliteringen og vedligeholdelses træningen. – I Aarhus hedder det “Grib hverdagen”.