Glædelig jul og godt nytår

Jeg vil gerne ønske alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

I år fik vi jo ikke et demokratisk ældrerådsvalg i Aarhus Kommune. Det blev et fredsvalg. Vi var 19 kandidater til de 15 pladser. Så vi valgte at udvide Ældrerådet til 19 melemmer de næste 4 år. Det fik vi Byrådets og forvaltningens tilladelse til. Så det bliver spændende, hvordan vi kan fordele posterne imellem os. Lige nu er det jo svært at mødes til en skriftlig konstituering. Det ser ud til, at vi må vente til efter den 17. januar 2022, hvis restriktionerne ikke bliver forlænget. Vor Vedtægt og Forretningsorden siger, at vi skal konstituere os ved første ældrerådsmøde i 2022. De første møder bliver på teams, og på video kan vi jo ikke lave skriftlig afstemning. Så derfor må vi sandsynligvis vente til det bliver muligt i disse Covid19 tider. – Men Ældrerådet er trods disse forhindringer fortsat handlekraftig, og midlertidige beslutninger vil blive foretaget af det siddende forretningsudvalg, der er i løbende kontakt med det nye Ældreråd.

Med venlig hilsen, Carl Aksel.

Ulighed, vi forskelsbehandler i ældreplejen

Dansk Industri (DI) og Dansk Erhverv, der er de private leverandørers organisationer, fortæller samstemmende, at der er brug for initiativer, der sætter fokus på de private leverandørers afregningspriser i form af en systematisk afprøvning af kommunernes forskellige behandling af de private leverandører.

I Region Midt svinger den godtgjorte timepris fra 350.- kr. i Aarhus Kommune til 476,- kr. i Ikast-Brande kommune. Således er det ikke gennemskueligt, hvorfor denne store forskel praktiseres. Vil man med lave timepriser presse de private ud af markedet? – Der er ingen klageinstans. Det er blot: ”Bliv ved eller forsvind eller bliv væk fra markedet”. Det skaber utryghed hos både borgere og pårørende, som er borgerens nærmeste rådgiver.

Folketinget er ved at få øjnene op for disse forskelle. Kommunerne skal selvfølgelig kalkulere med usikkerheden, der ligger i, hvis firmaet går konkurs, skal kommunen tage over fra time til time. Men det forhold fjerner ikke usikkerheden og gennemsigtigheden i konkurrenceforvridning. En afprøvning eller en systematisk efterprøvning af afregningspriserne i et landsdækkende regi kunne foretages af en kontrolenhed i ”Konkurrence og Forbrugerstyrelsen”. Prisforskellene udhuler i praksis det frie valg, som borgerne efter lovgivningen har krav på.

Senest har ”Videnscenter for værdig ældrepleje” med et rejsehold sat fokus på, hvordan Værdighedspolitikken forvaltes i de forskellige kommuner for at sikre ensartetheden og gennemførelsen af Værdighedspolitikkens intentioner”. Det blev stadfæstet af Folketinget med et milliardtilskud til kommunerne i 2016.

Netop nu tales der om at genoprette 10-20 nye nærhospitaler eller behandlingssteder i vore mindre befolkede områder, fordi det er blevet for dyrt at fragte patienten fra udkants Danmark til specialsygehuset i storbyen, f.eks. fra Nakskov til Rigshospitalet. Her kunne man passende også tage fokus på borgeres kontrolbesøg fra Grenå til Viborg eller fra Lemvig til Gødstrup med hensyn til borgerens egenbetaling for transport.

Der opstår hele tiden områder, vi skal være opmærksomme på, og hvor private leverandører forskelsbehandles, og det er medvirkende til at skabe ”Ulighed i sundhed”.

Skovvang demenscenter er åbnet med større fejl 

Aarhus Kommunes nye demenscenter Skovvang blev indviet fredag den 10. sept. 2021.

De fremmødte gæster fik en god oplevelse. Vi blev først ført igennem have-området, som er en kæmpemæssig atriumgård med snirklede stier, der snoede sig imellem bede med vilde planter, der fik lov til at gro, som de bedst kunne. Jeg må nok indrømme, at mit gartnerhjerte blødte, men beboerne var glade for de vilde planter og blomster, hvorfra der blev plukket mange buketter til deres boliger.

Når jeg tænker tilbage på rejsegildet samme sted for 1½ år siden med 2-300 gæster, så var vi denne gang kun ca. 20-25 indbudte. Plejehjemsforstander Tina Grove holdt velkomsttalen efterfulgt af vicedirektør Thune Korsager og formand for pårørenderådet Søren Sørensen. Det eneste tilstedeværende byrådsmedlem, Anette Poulsen, klippede i fravær af den sygemeldte rådmand det røde bånd over, efter hun havde holdt en fin tale.

Et så stort byggeri, der har været på tegnebrættet i flere år, før det først spadestik blev taget for 2-3 år siden, har altid nogle større eller mindre byggefejl. I flæng kan jeg nævne 2 ting, der er under udbedring. Der mangler en branddør i køkkenfaciliteterne, så de godt 70 indflyttede beboere får deres mad bragt fra det tidligere køkken. I haven er blomsterbedene indrammet af skarpe stålkanter, som man kan falde over. Disse vil blive belagt, så beboerne er bedre beskyttet ved faldulykker.

Den største fejl ligger nok i Aarhus Byråd, der kun har bevilget demenspladser til 72 borgere. Skovvang er bygget til knap 110 borgere. Det fortælles blødt på rundturen, at de sidste knap 40 boliger bliver beboet i 2022. – I virkeligheden er det en stor fejl, at de stadig står tomme, når der er borgere nok til at bebo dem. Det koster pt. meget i mistet lejeindtægt, og en hurtig bevilling på de manglende 20 mio. kr. kunne have forebygget det.

Når man kommer til Skovvang virker byggeriet udefra meget stort og flot, dog er hele bygningen gråsort, – men når man træder ind, er der varme og smil, og man bliver glad over de mange farver, der er anvendt. Det har været en stor proces at flytte beboerne fra Demenscentrum Skejby til Skovvang. Det er gjort langsomt så både beboere, pårørende og medarbejdere har kunnet følge med, og med det kendskab jeg har til processen gennem pårørende, er det gået fantastisk flot, glidende og meget tilfredsstillende.

Fredsvalg i Ældrerådet i år

Ældrerådet og Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har besluttet, at der ikke skal være valghandling til Ældrerådsvalget i år. Der var 19 kandidater opstillet, og de indgår alle 19 i Ældrerådet fra 1. januar 2022.

Lovmæssigt skal vi være 15 folkevalgte medlemmer og op til 15 suppleanter. Således vil vi i de kommende 4 år ikke have suppleanter, fordi alle kandidater indgår i Ældrerådet. Det er fint, at de mulige suppleanter indgår i Ældrerådet fra starten. Så er de allerede aktivt med, når der ville blive brug for deres indsats.

Jeg stiller naturligvis op til fire år mere. Jeg vil gerne være med til at videreudvikle en ældrepleje i Aarhus Kommune, som er i samklang med nutiden, så vore dygtige medarbejdere i ældreplejen kan udføre et godt arbejde med faglig stolthed og værdighed. Jeg værdsætter også, at der er fokus på sundhedsarbejdet og samarbejdet med pårørende.

Igennem høringssvar og repræsentationer samt gennem læserbreve og impulser på de sociale medier sætter Ældrerådet mange ideer i gang.  Jeg har især fokus på “Fremkommelighed i byrummet”, “Værdig pleje”, “Fokus på egenbetaling” og ”Kollektiv trafik som sådan” samt forskellige Kulturaktiviteter.

Efter 12 år i Ældrerådet som formand, næstformand og de fleste år som sekretær vil jeg gøre mit til, at Ældrerådet fungerer som borgernes talerør med hensyn til at råde byrådspolitikerne og de respektive forvaltninger. Jeg ser således frem til et tillidsfuldt samarbejde i og med Aarhus Kommune.

Med venlig hilsen, Carl Aksel Kragh Sørensen.

Uforståelighed i sundhedssystemet skal illustreres bedre

Der er et stort arbejde med at få medarbejderne i den nye organisation kørt ind i de nye rammer.

Er det svært for medarbejderne, så er det endnu sværere for borgerne: Hvor i organisationen hører vi hjemme, kan man med rette spørge? De borgerrettede afdelinger hedder nu ”Sundhed og Forebyggelse”, ”Pleje og Rehabilitering” og ”Ældre og Omsorg”.

Det hele bliver forklaret i pjecen ”Sammen om et bedre liv” i en stor sammenblanding. De første 14 sider handler om, hvordan du kan hjælpe dig selv med hensyn til forebyggelse og vedligeholdelsestræning samt motionstilbud og aktiviteter af forskellig art. – Her skal du selv betale det meste af gildet.

De næste 26 sider handler om kommunens tilbud, som du kan få del i, hvis du kan visiteres til at opnå den fornødne hjælp. Her blandes almindelig hjælp sammen med de komplikationer, der opstår, når du bliver udskrevet fra hospital til egen læge og kommunal behandling. Den første del hører ind under ”Serviceloven” og den sidste del hører ind under ”Sundhedsloven”. Ifølge Sundhedsloven hedder det sig, at det ikke må koste noget at være syg i Danmark.

Når man hjemsendes fra hospital sker det i samarbejde med egen læge og kommunens tilbud. Der bør således eksistere en ”Borgerrettet forløbsmodel”, en model så borgeren også kan følge ”Sundheds og Omsorgsrettergangen”. – Hvornår er jeg udskrevet, eller er jeg udskrevet fra hospitalet, og hvor ligger ansvaret nu? Hos den praktiserende læge, hos kommunens visitationstilbud, eller er jeg fortsat under kontrol af hospitalet. – De er alle 3 instanser omfattende siloer med hver deres økonomi. I flere tilfælde kan man tænke: ”Er jeg faldet imellem 2 siloer”, og hvem skal betale for det, hvis jeg er fejlplaceret.

Her kan kommunens nyoprettede akutteam bringe orden i tingene. Måske sender de dig tilbage til hospitalet i det sundhedssystem, der styres af Sundhedsloven. Men de kan også lade dig blive hjemme under opsyn af Hjemmeplejen under Servicelovens vinger, og de kan også sende dig på døgnrehabilitering eller på en kommunal akutplads, også under Servicelovens vinger. Den sidste fremgangsmåde er problematisk, idet du fortsat er syg og burde behandles efter Sundhedslovens præmisser.

Jeg vil foreslå at kommunens Kvalitetstandarder og Serviceniveau, som under et er beskrevet i pjecen ”Et bedre liv”, bliver opdelt i 2 eller 3 pjecer svarende til de borgerrettede afdelinger, der nu hedder ”Sundhed og Forebyggelse”, ”Pleje og Rehabilitering” og ”Ældre og Omsorg”. – De bør alle illustreres med en forståelig ”Borgerrettet forløbsmodel”.

Fremmødevalg til Ældrerådet er fremtiden

Ældrerådet har i 3 valgperioder kæmpet en brav kamp med forvaltningerne i Borgmesterens afdeling og Kultur og Borgerservice, men desværre har vi hver gang fået afslag til fremmødevalg samme dag, som der vælges til kommunen og regionen.

I Stiften 21. januar 2021 spørger Aase Pedersen og Regitse Rans, begge socialdemokratiske byrådskandidater: Hvorfor kan der ikke stemmes til Ældrerådet ved fremmøde?

Tja. – Ældrerådet har spurgt om det samme både op til ældrerådsvalget i 2017 og op til det forestående ældrerådsvalg her i 2021. Det er således ikke en ny problematik. Ældrerådet er glad for støtten, men det er lidt sent i relation til det forestående ældrerådsvalg. Helt tilbage i marts 2021 var der et avisindlæg fra rådmand Jette Skive og formanden for Ældrerådet, Jan Radzewicz, med ønske om og gode argumenter for fremmødevalg. Og der har været afholdt møder om sagen.

Spørgsmålet burde nok også snarere rettes til rådmanden for Borgerservice Rabih Azad-Ahmad, hvorunder Valgsekretariatet hører og til Borgmesteren Jacob Bundsgaard, det er formand for Valgbestyrelsen. Det er disse to fremtrædende byrådsmedlemmer, der sætter hælene i over for – eller er uinteresserede i – fremmødevalg til Ældrerådet, eller også lader de sig køre rundt med af deres embedsmænd, der er modstandere af fremmødevalg, og som finder på alle mulige forhindringer, som f.eks. mangel på tilforordnede, Covid-19, at der allerede er bestilt mad til tilforordnede, og at det i det hele taget ikke er til at styre ældrerådsvalget samtidig med byråds- og regionsrådsvalget.

Ældrerådet har længe ønsket, at ældrerådsvalg afholdes som fremmødevalg samtidig med byrådsvalget.  Og Ældrerådet har fået stærk og uforbeholden støtte fra rådmand Jette Skive, Sundhed og Omsorg. Og Jette Skive har tilbudt, at hendes magistratsafdeling hjælper med at løse de problemer, som Valgsekretariatet ser ved et Ældrerådsvalg afholdt som fremmødevalg.

Vi skal ikke her komme nærmere ind på detaljerne omkring afholdelse af ældrerådsvalg i 2013 og 2017, og hvad der er blevet tilbudt for i 2021 (digitalt valg + brevvalg).

Det afgørende er, at fremmødevalg er den eneste metode, der kan sikre en valgdeltagelse, der er værd at skrive hjem om. Ved seneste Ældrerådsvalg i oktober 2017 var der, ud af de dengang 66.004 stemmeberettigede borgere (60+ år), 11.888 personer, der afgav deres stemme. Valgdeltagelsen var dermed 18,01 %. Dette var næsten en halvering af valgdeltagelsen sammenlignet med 2013, hvor valgdeltagelsen var 35,4 %. Valgdeltagelsen i Aarhus Kommune var i 2017 den laveste blandt alle landets kommuner.

Flere kommuner har i 2017 afviklet Ældrerådsvalget som et fremmødevalg i forbindelse med kommunal- og regionsrådsvalget. Med denne valgmetode har de opnået en betydeligt højere valgdeltagelse end Aarhus Kommunes valgdeltagelse i såvel 2013 som 2017. Vi taler om en valgdeltagelse på mere end 60 pct.

Og hvis disse kommuner kan få det til at fungere, hvorfor så ikke i Aarhus, hvor vi jo ellers er så dygtige?

En høj valgdeltagelse styrker Ældrerådets legitimitet som talerør for kommunens 60+ årige, og øger dermed Byrådets og andres lyst og interesse i at lytte til Ældrerådet og til at engagere sig i ældrerådsarbejdet.

Ældrerådets skuffelse er stor, for en lav stemmeprocent fremmer ikke ligefrem Ældrerådets styrke og vægt som talerør for kommunens ældre, og her taler vi altså ikke kun om plejehjemsbeboere, men om alle, der er fyldt 60 år. Og dermed bliver en lav stemmeprocent jo et alibi for ikke at lytte til Ældrerådet og give det indflydelse. – For det kunne jo gå hen og blive besværligt.

Et nej til fremmødevalg harmonerer meget dårligt med alle de fine ord om borgerinddragelse, fællesskab, indflydelse, samskabelse osv., som præsenteres ved festlige lejligheder.

Men der er håb forude. På Danske Ældreråds repræsentantskabsmøde 16. juni 2021 gav ældreminister Astrid Krag tilsagn om at ville arbejde for en lovændring, således at der skal holdes ældrerådsvalg som fremmødevalg. Det kan ikke nås til det forestående valg. Men om 4 år, så håber vi, at Folketinget har overhalet et fodslæbende byråd.

Jan Radzewicz, formand for Ældrerådet

Carl Aksel Kragh Sørensen, sekretær for Ældrerådet

En bilulykke mere er for meget i Åbyhøj

Vi har et alt for farligt vejkryds i Åbyhøj

Så skete det igen på Silkeborgvej ved Chr. Winthersvej. Det er ufatteligt, at der ikke snart kommer en lysregulering i dette farlige vejkryds.

I dette kryds er der flere gange i timen en bybus, der drejer ned mod Gl. Aaby. Der er ingen fodgængerovergang til busstoppestedet. Der kommer mange hjemmehjælpere hver time til krydset og skal dreje ad Silkeborgvej. Ældre svagt gående borgere, måske med rollator eller i kørestol, skal passere krydset. Lokalcenter Åbygård og Plejehjemmet Åbygård betjenes med leverancer, og det får besøgende og handicapbusser også flere gange i timen.

Desuden er der betjening af to travle tankstationer ud ad Aarhus, samt tilladelse til gratis parkering ind imod Aarhus. Det giver altid flaskehalse og kødannelse, og stadigvæk er Silkeborgvej en ofte anvendt alarmvej for alle mulige udrykningskøretøjer.

Der er virkelig behov for trafikregulering i dette kryds, så borgere og biler kan færdes trygt. Jeg gjorde opmærksom på denne problematik allerede for både 4 år og 8 år siden. Men det skal åbenbart næsten koste menneskeliv for at få øje på dette voksende problem. Dengang kunne ”Teknik og Miljø” ikke se, det var et problem. Der var jo trafikregulering ved Henrik Hertzvej, og man kunne ikke have to lysreguleringskryds så tæt på hinanden.

Jeg kan kun konstatere, at der er 4-5 lysreguleringer lige efter hinanden på Edvin Rahrsvej, og ligesådan på Skanderborgvej ved Viby Torv, så det er altså ikke nogen seriøs undskyldning mere.

Problemet er jo også det, at mange kører over for lyserødt ind mod Aarhus ved Henrik Hertzvej. Så er hastigheden accelererende opad lige før Chr. Winthersvej, og så skal det gå galt i dette farlige vejkryds.

Symboler, advarsler eller brug for hjælp

For et år siden opstod der et nyt symbol foranlediget af Covid-19 pandemien: ”Hold afstand”. Det er et skilt, der kunne fås på apoteket, og det skulle symbolisere, at ældre og svage borgere kunne sikres den fornødne afstand til andre borgere.

For en uge siden blev et nyt symbol offentliggjort. Det er et symbol, der også kan bæres synligt på tøjet, og det skal fortælle ”jeg er en borger med demens, og jeg kan komme ud for, at jeg skal have hjælp”. Det er meget glædeligt, at det kan bæres af borgere, der har erkendt denne sygdom eller dette handicap.

Et vigtigt symbol er også mærket der markerer ”Parkering for borgere med handicap”. Det hjælper borgeren, der hellere end gerne markerer et handicap. Et sådant skilt kan være svært at erhverve, men det er en nødvendighed for den borger, der vil klare sig selv længst muligt i hverdagen.

Der findes mange synlige vartegn på borgere, der har brug for hjælp eller i det mindste blot det, at der tages hensyn til borgere der går med stok, med stavstænger, med rollator eller kører i kørestol, har gangbesvær og synsbesvær eller hørebesvær. 

FN’s handicapkonvention og regeringens handicappolitiske handleplan tilgodeser de bærende principper om f.eks. inklusion, ligebehandling, lige muligheder, medborgerskab og respekt for forskellighed, så vi bør kunne leve i ”Et samfund for alle”. – I Aarhus siger vi ”En by for alle”, men tænker vi grundlæggende nok?

Det er svært at finde borgere, der virkelig trænger til en snak på grund af ensomhedens tyngende tavshed. Ikke mindst Covid-19 pandemiens isolerende virkning har sat sine spor overalt i samfundet. – Men går du ud og forkynder din ensomhed? Nej det gør du ikke, fordi det er et menneskeligt tabu, lige så vel som demenssygdommen er det. – Det næste symbol kunne måske blive et ”Hjælp mig ud af min ensomhed”. – Det vil sikkert hjælpe mange ensomme borgere, men det vil også kunne misforstås.

Den kollektive trafik trænger til et eftersyn

Kollektiv trafik og passagerråd

Det er brugerne, der bedst ved hvor skoen trykker. Sådan gælder det også med den kollektive trafik. I 2019 tog ”Passagerpulsen” hos ”Forbrugerrådet Tænk” initiativet til at oprette et passagerråd i hver region. Dette initiativ blev bakket op af Folketinget 2020, og foreløbigt har det resulteret i oprettelsen af et ”Passagerråd” i Region Nordjylland.

I Region Midtjylland har vi ikke hørt, at et sådant råd skulle være oprettet. Her sker der rigtig mange forhandlinger på medarbejderniveau, der gerne skulle munde ud i bedre ruter og bedre behandling og service af brugerne eller kunderne. Det er jo medarbejderne, høj eller lav, der får klagerne, der gerne skulle munde ud i forbedringer.

Forbedringer i Region Midtjylland vil helt klart være at inddrage kunderne, så alle kan blive tilfreds med den service, der ydes også i de lavt befolkede yderområder. Mange ruter nedlægges eller beskæres, og de erstattes til dels af flexture, som kan bestilles, og som betales i dyre domme.

Det nordjyske passagerråd er stort med 19 pladser. – 9 medlemmer er udpeget blandt interesseorganisationer og pendlerrepræsentanter. De resterende pladser kan man stille op til, og blive udpeget til på baggrund af køn, alder, bopæl og brug af kollektiv trafik. – Det er mit håb, at sådanne udpegninger i høj grad også sker blandt ældre borgere, som er meget afhængig af offentlig og kollektiv trafik, når borgerne skal køres til byen eller til behandling hos f.eks. lægen eller hospitalet.

Formålet med et Passagerråd er, at det er borgerne og brugerne, der ved hvor skoen trykker, og som skal sikre en fremtidig attraktiv, bruger- og klimavenlig kollektiv trafik, hvor det er muligt, at indstigning og udstigning kan ske problemfrit.

Giv de ældre et værdigt liv

Kvalitetsstandarder

”Sammen om et værdigt liv”

I alle kommuner skal man hvert år godkende et sæt kvalitetsstandarder, som er beskrevet meget minutiøst. I Aarhus Kommune samles de i en 40-50 siders stor pjece, der hedder ”Sammen om et bedre liv”. – Man kunne med rette spørge: ”Hvordan bedre eller hvorfor bedre?”, når det i virkeligheden handler om ”Sammen om et værdigt liv”. – Så kunne man derefter spørge: ”Hvordan bliver det værdigt?”.

En gammel traver i ”Kærlig kommune” hedder: ”Slip borgeren fri”. I virkeligheden skulle den hedde ”Slip medarbejderne fri.” Det er medarbejderne, der hver dag kan sikre deres borgere både på plejehjem og i hjemmeplejen en værdig hjælp og støtte til at leve et værdigt liv.

Ældrerådet har de sidste 2 år forsøgt, at få pjecen omdøbt til ”Sammen om et værdigt liv”. Det er så vigtigt, at værdigheden får ben at gå på. – Vi har godt nok en ”Værdighedspolitik”, men den mangler en handleplan, ligesom alle andre politikker i Aarhus Kommune har det. – Så derfor kan det gå galt en gang imellem.

Efter Ældretopmødet i efteråret 2020 er der kommet mange forslag til forbedringer i spil. Flere plejehjem i Aarhus Kommune har allerede de sidste 2 år afprøvet nye ting på innovativ måde og skabt bedre kvalitet og nærhed til borgerne. Et ”Frikommuneforsøg på Plejehjemmet Augustenborggade” har givet borgeren og de pårørende tillid, de har fået det nære i højsædet. – Det er bl.a. beskrevet af Plejehjemsleder Polly Dutschke den 27. marts 2021 i Aarhus Stiftstidende.

En anden ting, der afprøves netop nu i flere kommuner, er en metode med ophav i Holland. Det er selvstyrende små medarbejdergrupper, der konstant kommer til de samme borgere. De har råderum til at behandle borgeren på forskellig måde fra dag til dag. De kan sikkert ikke være 100% selvstyrende, men det er de samme hjælpere, der kommer fra dag til dag, og de skal ikke bruge halvdelen af tiden til at forstå borgeren og registrere, så den næste hjælper kan sætte sig ind i små detaljer.

Lignende Frikommuneforsøg er igangsat i 3 andre kommuner. Her er kommunerne sluppet fri for kvalitetstandarder i 2-3 år. – Men det krævede et større lovgivningsarbejde, så de lovligt er fritaget for bureaukrati på bekostning af borgerens rettigheder. – Mange mener det er en markant forringelse for de berørte borgere.

For mig at se drejer det hele sig om sund fornuft med værdigt hensyn til svage og svækkede borgere, så det er muligt at leve ”Et værdigt liv” både på plejehjem og i hjemmeplejen.