Ældrerådets udtalelse vedr. den nye ”Ældrelov og fremtidens Ældrepolitik”

Regeringen har bebudet en ny Ældrelov, der regulerer mindre og giver medarbejderne bedre mulighed for at bruge deres faglighed.

Det centrale spørgsmål bør være at sætte ældre borgere fri til at leve det liv, de ønsker. – Som talerør for ældre borgere ønsker vi at fastholde og præcisere målgruppen for hvem, Ældreloven er til for. Det er i tråd med, at vi ønsker, at den nye Ældrelov udvikles med afsæt i de problemstillinger og løsninger, man arbejder med i kommunerne, og at borgerens perspektiv bliver styrende i henhold til Servicelovens paragraffer.

Fremtidens ældrepleje kræver høj faglighed hos den enkelte medarbejder. Det kræver en tilstedeværende ledelse, og det kræver en økonomisk styring. – Det kan overvejes, om ældreplejen nationalt skal ISO certificeres efter tilpassede regler.

Det centrale spørgsmål bør være, hvordan vi kan sætte den enkelte medborger fri, og hvordan vi får skabt en ældrepleje, der møder det enkelte ældre menneske med tillid og nysgerrighed og med værdighed og selvbestemmelse. En forbedring kan ske gennem udvikling af de samme medarbejdere i selvstyrende hold, på plejehjem, i hjemmeplejen og på bosteder for forskellige målgrupper. Forbedringen kan f.eks. gennemføres ved videreuddannelse og ved sidemandsoplæring.

Der er brug for et nyt menneskesyn i ældreplejen. Kommunerne skal gå fra at se ældre borgere som en opgave i form af ydelser og minutter, til at se ældre borgere, som de er, og lade deres ønsker og behov være styrende.

Ældrerådet i Aarhus Kommune anbefaler:

  • Vis tillid til, at ældre borgere er eksperter i deres eget liv og de nærmeste til at kende deres individuelle behov.
  • Vis tillid til, at selvom ældre borgere er eksperter i deres eget liv, så ved de godt, at de ikke er eksperter i de forskellige løsninger, og derfor lytter de til faglig vejledning fra medarbejderne.
  • Vis tillid til, at ældre borgere, i samråd med deres nærmeste pårørende, ikke vil bede om mere, men måske noget andet end det kommunen vurderer, at de har behov for.
  • Vis tillid til de pårørendes rolle i samarbejdet om den ældres livssituation. I dialog mellem kommune og pårørende, kan mange misforståelser undgås, og der kan skabes muligheder for et trygt og tillidsfuldt samarbejde.

Skal ældreplejen bygge på et sådant fundament af gensidig tillid, kræver det en grundlæggende ændring af den måde, kommunerne organiserer hjælpen på, og den måde hjælpen visiteres på, samt den måde hvorpå ældre borgere opfatter kvalitet.

  • Det forudsætter, at kommunerne skal levere en ældrepleje, hvor den enkelte oplever sammenhæng i sit forløb, hvor beslutninger om hjælp sker i et ligeværdigt samarbejde mellem borger, pårørende, medarbejder og ledelse, og hvor kvalitet måles på effekten for borgeren og ikke på leverede ydelser.
  • Det forudsætter, at kommunerne skal være opmærksomme på altid at sikre de ældres retskrav. Det kan gøres gennem et forbedret tilsyn af de anvendte metoder både i hjemmeplejen og på plejehjem. Utilsigtede hændelser, f.eks. med forkert medicinering, bør have konsekvenser. Det kan i bedste fald være en pause fra dele af jobbet med sidemandsoplæring, og det kan være i form af bedre muligheder for læring.
  • Det forudsætter, at kommunerne kan tiltrække og fastholde den nødvendige arbejdskraft ved at gennemføre forskellige fastholdelsespolitikker:
  • F.eks. ved at have en særlig opmærksomhed på grundlønnen og ved hjælp af nye måder at aflønne på. 
  • Konstant fokus på bedre arbejdsmiljø.
  • Løbende fokus på god ledelse og ledelsens betydning for et godt kommunalt tilbud.

Ældrerådet i Aarhus Kommune ser ofte, at Sundhedsloven og Serviceloven konflikter med hinanden. Det bør, der kunne løses op for i lovarbejdet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.