I dag gik Dannebrog til tops for at fejre fællesskabet. Det giver mange gode og positive oplevelser, og Danmark er ved at vågne op igen, selv om vi fortsat skal holde afstand uden kys og kram og huske at nyse og hoste i ærmet.

Det har været svært at holde isolationen, men det er indtil nu lykkedes hos os. – Vi har været heldige og befundet os i medvind, men det har været svært for mange, der enten har kæmpet hjemme eller på et af vore hospitaler. De har virkelig været i modvind, og det er svært at forstå, at nogle ikke har kunnet overleve Covid 19 pandemien. Det er fantastisk, at vort sundhedspersonale har gjort den store indsats både i civilsamfundet og på vore institutioner og hospitaler.

Det er også svært at forstå, at når nogle befinder sig i medvind, er der andre, der kæmper i strid modvind. Både store og små virksomheder og veldrevne selvstændige erhvervsdrivende ved ikke hvilket ben, de skal stå eller falde på. – Mange har lært at arbejde hjemmefra, men det fordrer i stor udstrækning at man kan betjene en computer, der er koblet op på virksomheden eller institutionen, man er er tilknyttet.

Ikke mindst de store hjælpepakker, der sættes i søen, skal både finansieres og tilbagebetales. Det tager lang tid før samfundet finder sig selv igen. De mange kommunale eller statslige renoveringer og nybygninger holder gang i nogle erhverv, og godt for det, og så betales det endda af opsparede midler.

Jeg er glad for at plejehjem og hjemmepleje har klaret sig så godt, som det ser ud til. – Men også her er der et efterslæb af uanede dimensioner, hvis man vil leve op til de nødvendige opstramninger indenfor værdighed, omsorg og pleje.