Kirsten og jeg startede sommerferien med letbanen til Grenå.

Efter en vellykket tur med Letbanen fra Lisbjerg Skole til Odder for et par måneder siden ville vi gerne genopleve turen fra Lystrup til Grenå. For to år siden var vi med toget den samme strækning, og oplevelsen denne gang var ganske anderledes.

Vi parkerede i Lystrup, men vej og stiforholdene ved Lystrup Station var ikke noget at prale af, eftersom Lystrup er et knudepunkt for letbanens drift fra både Risskov og Lisbjerg. Vi kom heldigvis med fra den rigtige perron til Grenå.

Den første del af strækningen var behagelig og med en god udsigt til den danske natur. Det var en søndag formiddag midt i juni måned, så trængslen var ikke stor. Der var passagerer i alle alderstrin. Nogle havde synlige ”tømmermænd” og andre var på vej til sport og familiebesøg, men der var ingen kørestolebrugere imellem.Med Letbanen fra Lystrup til Grenå.

Da vi nåede frem til Mørke station begyndte en tiltagende hylende støj, der formentlig skyldtes at skinnerne ikke var slebet til letbanevognenes hjulsæt. Denne støj varede ved til omkring Kolind station. Støjen var markant højere, da vi kørte retur. – Vi følte det var underligt, at dette forhold ikke var bragt i orden i de to år, banen havde ligget stille.

Det var en god oplevelse at se de to stationer, Thorsager og Hessel, der var under opbygning. Andre stationer er også påtænkt ombygget og tilpasset Letbanens finurligheder og tilgængeligheder. Det skal blive godt, når letbanevognene og perronerne er tilpasset, så passagerer med forskellige handicaps, f.eks. kørestolsbrugere og rollatorbrugere, også risikofrit kan være med. – Det er underligt, at man ikke har indtænkt det fra starten.

Det er altid spændende at køre gennem Kolind Sund. Oplevelsen at køre på et dige var ikke så stor som tidligere. Det er helt sikkert fordi, man sidder lavere i en letbanevogn, end man sad i det gamle tog. Men den flade natur og moseområdet var imponerende.

På vej hjem efter Kolind tiltog støjen fra skinnerne. Det var næsten en lise, at kørestrømmen forsvandt i ca. 10 minutter omkring Ryomgård. – Vi havde jo ikke travlt, for denne søndag skulle vi jo bare hjem igen efter en oplevelse på godt og skidt.