Hvorfor ”Ældre uden alder”?

Hvorfor hedder min blog ‘Ældre uden alder’?

Det er fordi, alle vi 60+ere lever i vores tredje alder, og vi skal uanset alder have det bedst mulige ud af vore sidste år. Man kan blive ramt af sygdom som 60 årig og sygdom eller alderdom som 90 årig. Hvert år bliver der lagt 3 måneder til vores restalder, og lige pludselig indenfor 12 år bliver vi 3 år ældre. Det kan vi takke sundhedsvæsnet for. – Indsatsen, lige fra medicinalindustrien over apotekerne til sygehusene og de praktiserende læger og de kommunale sundheds- og omsorgsordninger, er hele tiden under positiv udvikling til gavn for vi, der befinder os i den tredje alder.

Men vi gør også selv en indsats for at leve længere. Vi laver kostændringer. Vi stopper eller reducerer rygningen. Vi tænker mere over, hvad vi drikker, og hvor stærkt det er. – Og så det vigtigste, ej at forglemme, er den daglige motion. Vi tænker meget på træning og genoptræning efter sygdom, men det vigtigste er hverdagstræningen, så vi holder gang i blodcirkulationen.

Velkommen til “Ældre uden alder”

12. Carl Aksel Kragh Sørensen 67 KBVelkommen til min blog: “Ældre uden alder”. Her vil jeg løbende debattere ældre og omsorg.

Jeg vil gerne være med til at videreudvikle et åbent og tillidsfuldt samarbejde omkring alle ældrepolitiske opgaver.

Jeg ønsker at tage særligt hensyn til de svageste ældre, således at der ydes den bedste hjælp af dygtige medarbejdere og med god støtte af familie og netværk.