Efter at have deltaget i Ældrerådet i Aarhus Kommune i 16 år finder jeg det bedst at lade pladsen gå videre til et nyt medlem. Jeg er snart 83 år og har prøvet de fleste både lokale, regionale og landsdækkende funktioner i ældrerådet.
Det har været et spændende arbejde, at have en kritisk mening om Aarhus Byråds beslutninger. Jeg har haft mange indlæg både i “Ældre uden alder”, i aviserne samt i Facebook og LinkedIn, afhængig af på hvilken post jeg har siddet.
I år er jeg netop indvalgt i “Hjerteforeningen i Aarhus Kommune. Jeg er valgt til sekretær, og det er mit håb, at jeg vil kunne bidrage til øget samarbejde på mange fronter, men især når det gælder samarbejdet med de dygtige behandlere på Aarhus Universitets Hospital både i Hjertesygdomme og i Ældresygdomme og sikkert også som “Patient og pårørende” i andre afdelinger. Arbejdet som patient og pårørende repræsentant i PhD-opgaver er meget belærende.
Jeg ser frem til en ny fremtid i samarbejdets ånd, hvor vores vigtigste opgave er at få Ældrelovens detaljer og Sundhedsreformens detaljer til at spille sammen til patienternes bedste. Det er mit håb at teknologiens fremskridt må få bedre fodslag i fremtiden, også når det gælder simple og avancerede hjælpemidler.
Med venlig hilsen, Carl Aksel Kragh Sørensen.
NB.: Min livshistorie kan følges på http://www.petersminde.dk