DEBAT: Der foregår rigtig mange aktiviteter for ældre og seniorer i folkehusene. Det må være svært eller i og for sig umuligt at centrere aktiviteterne omkring fem såkaldte fyrtårne. Måske skal de ligge indenfor Ringvejen, så de er nemme at komme til at bruge.

Men aktivitetsniveauet er stort eller større ude i lokalområderne. Således er der mange sociale aktiviteter i folkehusene i både Solbjerg, Beder, Mårslet, Tranbjerg, Kolt, Harlev, Sabro, Tilst, Vejlby, Risskov, Skæring, Lystrup, Hjortshøj og Trige. De drives aktivt af mange frivillige kræfter.

Jeg forstår godt, at disse kræfter føler sig trådt på af Aarhus Byråd. De frivillige er med til at fremme det gode ældreliv, og de forebygger ensomhed. Lad nu folkehusene få lov til at arbejde efter det nye koncept, som ændrede navnene fra lokalcentre til folkehuse og skilte plejehjem og lokalcentre ad.

Brug dog kræfterne på de folkehuse, der har svært ved at fungere. Måske de skal styres efter et andet og måske mildere koncept. Lad dog aktiviteterne vokse op nedefra, så skal de nok blomstre eller visne af sig selv. Prøv at vende om på kravene fra “Hvad kan I gøre for Aarhus” til “Hvad kan Aarhus gøre for jer”.

Jeg forstår godt nødråbet fra Skødstrup , der rører ved samarbejdet i styregruppen. Samarbejdet fungerer ikke i en af forvaltningen håndplukket styregruppe, der ikke tilgodeser de borgere og frivillige, de har påtaget sig at styre. 

Man kan stille sig spørgsmålet: Hvorfor skal frivilligt arbejde styres af andre end de frivillige selv?

Det gode ældreliv med nye og gamle sociale relationer, og hvor mobiliteten forringes, og gangbesværet tiltager, bør de ældre få lov til at leve i livets efterår.

Leder-Debat i Aarhus Stiftstidende

DEBAT: Det er glædeligt, at det går godt med samarbejdet med pårørende. En netop afsluttet undersøgelse i Aarhus Kommune om især pårørendes oplevelser har givet forbedrede resultater. 90 procent af de adspurgte pårørende siger, at samarbejdet går godt. Der er blot det forstyrrende element, at det er kun 60 procent af de adspurgte pårørende, der har reageret på undersøgelsen.

Forbedringen skyldes, at Aarhus Kommune har etableret et Center for Pårørendesamarbejde. Centret samler både gode og dårlige oplevelser op. Således tilbyder centrets medarbejdere sparring til både pårørende og ledere. Dette for at forebygge konflikter. – Denne kompetenceudvikling er et redskab, der også bruges mellem borgere og pårørende. Det fremmer forståelsen af arbejdsgange og støtter formålet med at styrke samarbejdet.

Man kan være aktiv pårørende både til borgere tilknyttet hjemmeplejen og borgere tilknyttet plejehjemmene. – Men man kan også være aktiv pårørende til en patient, der er indlagt på hospital. Her er det vigtigt, at både borger og pårørende forstår sproget, der anvendes ved stuegange og konsultationer. Man bliver hurtigt koblet af, hvis der anvendes for mange faglige termer. Når man i fremtiden inddrager patienterne meget mere end tidligere, er det vigtigt, at der anvendes et forståeligt samtaleredskab.

Regionerne har også et rigtig godt redskab, hvor man på landsplan spørger patienter om deres oplevelse. Det kaldes “Landsdækkende Undersøgelser af Patientoplevelser”. Der er fælles spørgsmål til alle regioner, men der er også tillægsspørgsmål til de enkelte hospitalsafdelinger. Resultatet af disse undersøgelser sendes årligt til de enkelte regioner, hospitaler og afdelinger med det formål at forbedre patientens oplevelse af at være indlagt.